Der er registreret 529 nye smittede med coronavirus det seneste døgn.
De smittede er fundet blandt 107.177 test. Dermed er 0,49 procent af de testede blevet testet positiv. Det viser dagens opgørelse fra Statens Serum Institut.
Der er ikke registreret nogen dødsfald det seneste døgn. Sidst, der var en hel dag uden dødsfald med coronavirus, var i midten af oktober.
Antallet af indlæggelser er samtidig faldet med syv. Dermed er der nu 247 indlagte med coronavirus på de danske sygehuse. Af dem er 48 indlagt på intensiv afdeling. 29 af dem har brug for hjælp fra en respirator.
Kolding har stadig landets højeste smitte med 325 smittede per 100.000 indbyggere seneste uge. Derefter følger Ishøj, Aabenraa og Fredericia.