En 56-årig mand er blevet idømt forvaring for drabet på den nordsjællandske læge Charlotte Asperud.
Det har et enigt nævneting i Retten i Helsingør netop besluttet.
Ifølge dommen har retten lagt vægt på den beslutsomhed, som drabet blev begået med.
- Vi mener, at betingelserne for forvaring er opfyldt, lydet det i retten.
Den 56-årige mand udbeder sig ifølge sin advokat betænkningstid i forhold til at anke straffen.
Han har undervejs nægtet sig skyldig i drab, men erkendt at han udsatte Charlotte Asperud for vold med døden til følge.