5G-udrulning får flere store flyselskaber til at aflyse afgange til USA
Indtil videre har fire store flyselskaber valgt at aflyse afgange til USA fra i morgen på baggrund den planlagte 5G-udrulning, der ligeledes står til at blive igangsat i morgen i USA.
Det drejer sig om Emirates, Japan Airlines, All Nippon Airways samt Air India. Emirates oplyser eksempelvis, at de har suspenderet afgange til ni amerikanske storbyer.
Bekymringen fra flyselskaberne er, at nye netværkssystem kan ramme og forstyrre cockpit-systemer.
Flyselskaberne begyndte i december at planlægge mulige flyaflysninger, efter at et direktiv fra de amerikanske luftfartsmyndigheder, FAA, skitserede mulige restriktioner for landing i dårligt vejr på grund af frygt for potentiel 5G-interferens.