En advokat er blandt de varetægtsfængslede i en sag om momssvindel for op mod 30 millioner kroner i forbindelse med import af luksusbiler fra Tyskland.
Retten i Randers har bekyttet manden med navneforbud, men Ifølge Ekstra Bladet er han kendt for sin optræden i medierne
Et netværk skal have importeret luksusbiler fra Tyskland til en række tomme selskaber i Danmark. Derefter er bilerne blevet pålagt moms og hurtigt solgt videre. Imidlertid gik selskaberne konkurs, så momsen er aldrig blevet betalt.
Politiet mener, at fremgangsmåden var et helt bevidst forsøg på at unddrage statskassen moms.