To af Bidens sikkerhedsfolk er sendt hjem fra Sydkorea efter anklager om overfald og druk
Den amerikanske præsident, Joe Biden, er ankommet til Sydkorea, hvor han de næste dage besøger landet samt Japan.
Men turen bliver uden to af sine folk fra Secret Service, da to agenter er blevt sendt hjem på orlov.
De var rejst forud for præsidenten for at planlægge besøget, og den ene er ifølge Reuters under mistanke for at have været beruset og have overfaldet en lokal dagen før præsidentens ankomst.
Reuters citerer det lokale politi for, at det mulige overfald skulle være sket på grund af et skænderi om en taxa, men de oplysninger er ikke bekræftet af amerikanerne.
- Secret Service kender til en hændelse uden for arbejdstiden, hvor to ansatte er involveret, og som muligvis har at gøre med overtrædelse af retningslinjerne, siger Anthony Guglielmi, talsperson fra Secret Service.