Seneste Nyt

Amerikansk journalist genforenet med familien efter benådning i Myanmar

Danny Fenster ses her omfavne sin mor foran JFK-lufthavnen i New York. (Foto: © TIMOTHY A. Clary, Ritzau Scanpix)

Det har været nogle begivenhedsrige dage for den amerikanske journalist Danny Fenster.

Fenster blev i sidste uge idømt 11 års fængsel i Myanmar for blandt andet tilskyndelse til oprør.

Tirsdag skulle han igen havde været for retten i Myanmar i en sag, hvor han var tiltalt for terror - en anklage, der kunne have givet ham fængsel på livstid.

Men i stedet blev han noget overraskende benådet og fik lov til at forlade landet, og i dag er han så landet i New York. Han nåede at være frihedsberøvet i næsten et halvt år.

- Det er slut. Der er ikke længere noget at være nervøs for, siger han ifølge nyhedsbureauet AP.

Nyheder

  1. Tyskland dropper kaffe i papkrus i tog

    Fint skal det være, også når man smækker bagdelen i sædet og tager på togtur gennem det tyske landskab.

    I det kommende kalenderår kan togpassagerer i Intercity- og højhastighedstog hos Deutsche Bahn nemlig få serveret deres kaffe i enten et glas eller i en "højkvalitets" porcelænskop.

    Med det nye tiltag håber Deutsche Bahn på, de kan skære mængden af papaffald og være bæredygtige, skriver den tyske statsbane i en meddelelse.

    Derudover vil kunder, som hopper ombord i togenes spisevogne, blive tilbudt genanvendelige kopper, tallerkener og skåle.

    Det bæredygtige initiativ står DB dog ikke for. De skal overholde nogle nye regler, som træder i kraft i Tyskland 1. januar 2023.

    Her skal restauranter og cafeer tilbyde deres to-go-produkter i genbrugsemballage. Engangsemballage vil ikke blive forbudt, men restaurationerne skal kunne tilbyde et gratis alternativ.

  2. Naja Lyberth, der stod frem om spiralsag i Grønland, hyldes på liste over 100 indflydelsesrige kvinder

    Side om side med blandt andre sangeren Billie Eilish og Ukraines førstedame, Olena Zelenska, lyser navnet Naja Lyberth op på en særlig liste.

    Den grønlandske psykolog er netop blevet kåret som en af årets 100 mest inspirerende og indflydelsesrige kvinder i verden af den britiske mediegigant BBC.

    Naja Lyberth var den første, der talte åbent om den såkaldte spiralkampagne, som blandt andet DR-podcasten 'Spiralkampagnen' har afdækket.

    Naja Lyberth var 14 år, da hun fik oplagt spiral i 1970'erne. Her ses hun til sin konfirmation i 1976. (Foto: © PRIVATFOTO)

    Sagen handler om, hvordan der blev oplagt 4.500 spiraler i grønlandske piger og kvinder - herunder Naja Lyberth - på foranledning af den danske stat som led i at mindske befolkningsvæksten i Grønland. For flere skete det uden samtykke.

    Siden har Naja Lyberth stået i spidsen for en Facebook-gruppe for kvinder, der blev udsat for spiraloplægningerne i 1960'erne og 1970'erne i Grønland, hvor de kan støtte hinanden.

    Hyldesten fra BBC betyder meget for Naja Lyberth, fortæller hun til det grønlandske medie KNR.

    - Jeg er beæret. Nomineringen gælder ikke kun mig, men også de andre kvinder, der har været udsat for det samme som mig, og som har været med til at fortælle deres historier, siger hun.

    - Det er en anerkendelse af det, vi har været udsat for.

    Ifølge KNR bringer BBC en dokumentar om spiralsagen på lørdag, hvor Naja Lyberth blandt andet medvirker.

    Der er en historisk udredning af sagen er på vej.

    Her kan du se et klip fra et indslag i '21 Søndag' i maj, hvor Naja Lyberth fortæller om sin oplevelse.

  3. Amerikanerne er igen gået til stemmeboksen i delstaten Georgia: 'Intet er afgjort'

    Valgstederne åbnede i Georgia klokken 7 lokal tid (klokken 13 dansk tid) og lukker klokken 19 lokal tid (klokken 01 onsdag dansk tid). Mindst 1,87 millioner vælgere har brevstemt på forhånd. Det svarer til knap halvdelen af det samlede antal afgivne stemmer i Georgia 8. november. (Foto: © WIN MCNAMEE, Ritzau Scanpix)

    I USA har vælgerne i delstaten Georgia taget hul på et omvalg for at finde ud af, hvem der skal sidde i den sidste ledige stol i Senatet.

    Ved midtvejsvalget for en måned siden fik hverken demokraten Raphael Warnock eller republikaneren Herschel Walker de nødvendige procent af stemmerne, og derfor skal der altså stemmes igen.

    Og da valgdeltagelsen ved 'Early Voting', hvor man altså kan stemme før valgdagen, har været høj, så håber Demokraterne på sejr.

    - Ved de seneste valg har særligt demokrater benyttet sig af den mulighed, men intet er afgjort, lyder det fra USA-korrespondent Lillan Gjerulff Kretz.

    Valget kan ikke ændre på flertallet i Senatet. Alligevel følges det tæt og betragtes også som en vigtig test for præsident Joe Biden.

    Demokraterne har allerede sikret sig flertallet, da de har 50 ud af 100 pladser i Senatet. Den demokratiske vicepræcident, Kamala Harris, har nemlig den afgørende stemme ved stemmelighed.

  4. Portugal bænker Ronaldo i VM-gyser

    Portugals landstræner, Fernando Santos, har noget kontroversielt valgt at starte med Cristiano Ronaldo på bænken, når Portugal møder Schweiz i ottendedelsfinalen klokken 20.00 dansk tid.

    Ronaldo har ellers startet inde i alle Portugals kampe indtil videre, hvor det er blevet til et enkelt mål, som blev scoret på straffespark.

    På gårsdagens pressemøde udtrykte Santos sin utilfredshed med Ronaldo, der havde en dårlig attitude i forbindelse med sin udskiftning mod Sydkorea.

    Ronaldo hævder selv, at negativiteten ikke havde noget med udskiftningen at gøre.

    Kampen mellem Portugal kan som altid følges på P4 eller på DR Lyd. Alternativt kan man følge med i vores liveblog her på siden.

  5. Samuel Eto'o undskylder for voldsepisode

    Samuel Eto'o blev tidligere i år indlemmet i Inters Hall of Fame. (Foto: © Jonathan Moscrop Ritzau Scanpix)

    Den tidligere FC Barcelona-spiller og Cameroun-legende Samuel Eto'o gjorde sig yderst uheldigt bemærket, da han efter gårsdagens kamp mellem Brasilien og Sydkorea sparkede til en fan uden for stadion.

    En video af episoden har floreret på sociale medier- blandt andet Twitter, som du kan se her.

    Ud fra videoen er det yderst vanskeligt at afkode, hvad der fik Eto'o til at reagere, som han gjorde, men dagen derpå er han kommet ud med en forklaring og en form for undskyldning.

    I beskeden skriver Eto'o blandt andet, at han tror, fanen var fra Algeriet, da han er blevet chikaneret gentagne gange af algeriske fans.

    Eto'o forklarer, at det skyldes den omdiskuterede kamp mellem Cameroun og Algeriet i VM-kvalifikationen, hvor Cameroun trak det længste strå, efter Algeriet yderst tvivlsomt fik et mål annulleret.

    Eto'o er i dag præsident for Camerouns fodboldforbund, mens han også er officiel VM-ambassadør.

  6. Zelenskyj besøger frontområde på Hærens Dag

    • Volodymyr Zelensky (tv.) tager en selfie under besøget i Donetsk. (Foto: © PRESIDENTIAL PRESS SERVICE HANDO, Ritzau Scanpix)
    • Præsidenten ses her blandt en flok ukrainske soldater i Donetsk, som kæmper for, at Rusland trækker sig ud af området. (Foto: © -, Ritzau Scanpix)
    • Der blev holdt en højtidelighed på en gravplads i Lviv. (Foto: © Yuriy Dyachyshyn, Ritzau Scanpix)
    • Pårørende sørger over deres afdøde rundt om i landet. Her er det i Lviv. (Foto: © Yuriy Dyachyshyn, Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Det er Hærens Dag i det krigshærgede land Ukraine, og det giver anledning til at mindes de faldne soldater.

    Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj har benyttet dagen til et besøg ved fronten i Donetsk-regionen, som er delvist besat af russiske styrker.

    Men præsidenten roste området for indsatsen under krigen.

    - Tak for denne modstandsdygtighed og styrke. Du er en forpost for vores uafhængighed, skrev han i et Telegram-opslag i forbindelse med besøget ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    - Jeg tror på, at vi næste gang vil mødes i vores ukrainske Donetsk og Luhansk.

    Luhansk-regionen er ligesom Donetsk delvist under russisk kontrol.

  7. 33-årig dømt for at drab på svensk folkemøde

    En 33-årig svensk mand har i dag fået sin dom, efter han i sommer stak en 64-årige kvinde ned på den svenske pendant til Folkemødet.

    Den 33-årige mand blev i august måned erklæret psykisk syg af den svenske retsmedicinstyrelse, og det afspejler hans dom også.

    Han er blevet kendt skyldig for drabet og dømt til psykiatrisk behandling.

    Han var også tiltalt for terror i forbindelse med drabet, men det har retten ikke vurderet var tilfældet.

    Den dræbte kvinde havde en betydningsfuld rolle i den svenske psykiatri, hvorfor sagen også har fået stor bevågenhed i Sverige.

    - Et drab er altid alvorligt, og det har haft konsekvenser for både Almedalsveckan og samfundet som helhed, siger advokat Per Sundberg på et pressemøde.

    Drabet vurderes af retten dog ikke at have skadet eller at kunne have skadet Sverige så alvorligt, som det kræves, før det betragtes som terror.

    I forbindelse med efterforskningen har kammeranklager Petra Götell oplyst, at den 33-årige mand var utilfreds med den psykiatriske pleje i Sverige.

  8. Christianit får fængselsstraf og opholdsforbudChristiania for hashhandel

    Østre Landsret har idømt en 46-årig mand ét år og seks måneders fængsel for organiseret hashhandel.

    Det oplyser Statsadvokaten i København på Twitter.

    Manden, der kommer fra Christiania, har desuden forbud mod at tage ophold på Christiania de næste fire år.

    Landsrettens dom ændrer det resultat, som Københavns Byret kom frem til sidste år. Byretten mente ikke, at der var tilstrækkeligt beviser i sagen til at give et opholdsforbud.

    Sagen er en del af det kompleks, politiet kalder "Big Bang", som drejer sig om hashsalg i en periode, hvor store dele af landet ellers var lukket ned på grund af corona, skriver Ritzau.

    Screendump fra Twiter.
  9. To mænd tiltalt for salg af knap 700.000 pakker ulovlige cigaretter

    Der er langt fra én pakke cigaretter til 695.772 pakker.

    Men det er det antal, to mænd har siddet inde med og ifølge Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi havde tænkt sig at sælge videre.

    De knap 700.000 pakker cigaretter er ulovligt hentet ind fra udlandet og repræsenterer en værdi på mindst 24,6 millioner kroner i tabte afgifter til staten, skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

    Cigaretterne var forklædt som produkter fra mærket Winston, og derfor indeholder anklageskriftet også et punkt om overtrædelse af varemærkloven. Politiet ønsker ikke at svare på, hvor i verden de er blevet fremstillet.

    Anklagemyndigheden har nedlagt påstand dels om fængselsstraffe, dels bødestraffe på i alt 27,6 millioner kroner. Anklageskriftet mod de to mænd på henholdsvis 54 år og 59 år omfatter 33 forhold, som er begået mellem sommeren 2020 og 14. september 2021. Her blev begge mænd anholdt i en koordineret aktion.

    Sagen mod de to mænd begynder ved Retten i Sønderborg i morgen. Retten har foreløbig afsat 17 retsdage til sagen.

  10. Ungarn har blokeret for milliardhjælp til Ukraine fra EU

    Der udspiller sig noget af en kamp om EU-støttemidler i øjeblikket i Bruxelles.

    Ungarns regering har i dag meldt ud, at landet siger nej til et forslag om at støtte Ukraine med 18 milliarder euro - svarende til knap 134 milliarder kroner.

    Forslaget kan kun vedtages, hvis samtlige EU-lande støtter op.

    Det betyder, at EU-Kommissionen og de resterende 26 EU-lande nu skal finde på en alternativ finansering til Ukraine.

    - EU's troværdighed står og falder med, at vi gennemfører de beslutninger, vi har taget. Derfor er støtten til Ukraine og landets befolkning ufravigelig, siger Hollands finansminister, Sigrid Kaag, der som den første forlod finansministrenes møde i Bruxelles i dag.

    Det er lidt et tovtrækkeri, Ungarn og EU har gang i, for EU-landene skal inden for et par uger også beslutte, hvorvidt Ungarn skal have støttemidler fra EU.

    Indtil videre mener EU ikke, at landet har gjort tilstrækkelige fremskridt i sine reformer til at kunne modtage pengene, hvilket kan betyde et mærkbart hul i premierminister Viktor Orbans pengekasse.

  11. 'Sams Bar'-stjerne Kirstie Alley er død: 'Jeg er så taknemmelig for alle de gange, hun fik mig til at grine'

    • Kirstie Alley ved premieren på 'The Fanatic' i 2019. (Foto: © Monica Almeida, Ritzau Scanpix)
    • Her ses Alley i 2001. (Foto: © CHRIS DELMAS, Ritzau Scanpix)
    1 / 2

    Den amerikanske skuespiller Kirstie Alley er død af kræft. Hun blev 71 år gammel.

    Det oplyser hendes børn i en udtalelse ifølge BBC.

    Alley er måske bedst kendt for sin rolle som Rebecca Howe, barbestyrer og tjener på Sams Bar i tv-serien af samme navn.

    Serien blev et kæmpe hit i 1980'erne og 1990'erne, og Kirstie Alley vandt både en Emmy og en Golden Globe for sin rolle.

    Flere Hollywood-kendisser har udtrykt deres sorg over dødsfaldet. Blandt andre Ted Danson, som spillede barejeren Sam i 'Sams Bar'.

    - Jeg er så ked af det og så taknemmelig for alle de gange, hun fik mig til at grine, udtaler han til kulturmediet Deadline.

    Også John Travolta, som Kirstie Alley spillede overfor i 'Look Who's Talking', har kommenteret dødsfaldet.

    - Kirstie var et af de mest særlige forhold, jeg nogensinde har haft. Jeg elsker dig, Kirstie. Jeg ved, vi kommer til at se hinanden igen, skriver Travolta ifølge People Magazine.

    Ligesom John Travolta var Kirstie Alley en del af Scientology-kirken. The Guardian skriver, at Alley blev scientolog i 1979, da hun kæmpede med et kokainmisbrug. Senere gav hun kirken æren for at have hjulpet hende ud af misbruget.

    Ifølge en udtalelse fra familien blev Alleys kræftsygdom først opdaget for nyligt. Hun var ved sin død omgivet af sin nærmeste familie.

    Her kan du se Kirstie Alley i rollen som Rebecca Howe i 'Sams Bar' (engelsk: 'Cheers') og som Mollie i 'Look Who's Talking' fra 1989.

  12. Byret opretholder arrestordre mod Sanjay Shah

    Retten i Glostrup opretholder fængslingskendelsen og arrestordren mod Sanjay Shah, der er tiltalt for milliardsvindel.

    Sanjay Shah har siden 31. maj siddet fængslet i Dubai, efter at en domstol i De Forenede Arabiske Emirater har afvist at udlevere ham til Danmark.

    En højere domstol har dog siden besluttet, at retten skal se på sagen igen.

    Imens er Shah fortsat fængslet, og afgørelsen er endnu ikke truffet.

    Hans danske advokater - Kåre Pihlmann og Mikael Skjødt - har sideløbende forsøgt at få ophævet fængslingskendelsen, som Retten i Glostrup afsagde i marts 2021, og som Østre Landsret blåstemplede to måneder senere.

    Sanjay Shahs advokater vil indbringe kendelsen om fængsling og arrestordren til landsretten.

  13. Fem dømt til døden i Iran efter drab på militsmedlem

    Fem mennesker er blevet dømt til døden, efter at et medlem af Basji-militsen blev dræbt den 3. november. Derudover er 11 personer - heriblandt tre børn - blevet idømt lange fængselsstraffe for involvering i dødsfaldet.

    Det har en domstol i Iran i dag besluttet, oplyser det iranske retsvæsens talsmand, Massoud Setayeshi, ifølge AFP.

    Den dræbte, 27-årige Ruhollah Ajamian, var tilknyttet Basji-militsen, som er tæt på Irans Revolutionsgarde.

    Ifølge anklagemyndigheden skulle demonstranter have revet tøjet af Ajamian, hvorefter en gruppe sørgende slog ham ihjel. Det skete i forbindelse med en mindehøjtidelighed for den dræbte demonstrant Hadis Najafi, der i slutningen af september blev skudt under en demonstration mod politiets behandling af demonstranter.

    I løbet af efteråret har der været store demonstrationer, hvor særligt kvinder har deltaget. Her har de revet deres hovedtørklæder af og brændt dem - hvilket i Iran kan straffes med adskillige års fængsel.

  14. Limfjordstunnelen er spærret i aften og nat

    Hvis du havde tænkt dig at køre gennem Limfjordstunnelen i Aalborg her til aften, bliver du nok nødt til at finde en alternativ rute.

    Begge tunnelrør vil være spærret mellem klokken 22.30 og 02.00.

    Det skriver Nordjyllands Politi på Twitter.

    Afspærringen skyldes en beredskabsøvelse, der varer fra klokken 19.00 til 05.00. Politiet opfordrer til at køre via Limfjordsbroen i stedet.

  15. Vanopslagh er bekymret: Sælger Ellemann Venstre for billigt?

    Jakob Ellemann-Jensen er "måske" på vej i regering med Socialdemokratiet. Det sagde han i et interview på TV2 i går.

    Det affødte blandede reaktioner fra de andre blå partier i går, og nu melder også Liberal Alliances Alex Vanopslagh sig ind i debatten om Ellemanns udmelding. Og det gør han med en bekymring.

    - Er Ellemann ved at sælge Venstre for billigt? Det er min bekymring, skriver han på Twitter.

    For selvom han synes, det er klogt at afsøge mulighederne hen over midten, så mener han, at Ellemann stiller for uambitiøse krav. Krav, som Vanopslagh over en bred kam tror, man også kunne få forhandlet hjem som oppositionsparti.

    Det gælder reformer med højere arbejdsudbud, højere topskattegrænse og frisættelse af den offentlige sektor.

    Og selv hvis man kan få mere i regering, end man kunne i opposition - for eksempel et skattestop - mener han, man ender med at styrke Mette Frederiksen så meget, at hun med stor sandsynlighed vil blive genvalgt som statsminister ved næste valg.

  16. Nordkorea affyrer artilleri nær Sydkorea for anden dag i træk

    Nordkorea har endnu en gang affyret artilleri i farvandet i nærheden af nabolandet Sydkorea.

    Det siger den militære ledelse i Sydkorea ifølge AP.

    Ifølge dem affyrede Nordkorea omkring 90 skud fra den østlige kystby Kosong omkring klokken 10 og yderligere 10 skud klokken 18 lokal tid. Artilleriet ramte i den nordlige del af en maritim bufferzone, som de to lande etablerede i 2018 for at reducere spændingerne ved landegrænsen.

    En uidentificeret talsperson fra Nordkoreas hær har ifølge AP sagt, at affyringerne var ment som en advarsel mod "fjendens" militærøvelser. Sydkorea og USA afholder i disse dage militære øvelser i Cheorwon-amtet midt på den koreanske halvø nær grænsen til Nordkorea.

    I går affyrede Nordkorea i omegnen af 130 artillerigranater nær grænsen til Sydkorea, ligesom de gennem den seneste tid har afholdt en lang række våbenaffyringer og militærøvelser.

  17. Forsvaret sendte kampfly i luften ved bombetrussel

    I forbindelse med en bombetrussel mod et fly, der var på vej til Københavns Lufthavn i går aftes, sendte forsvaret to kampfly i luften.

    Det oplyser Forsvarskommandoen i en mail til Ritzau.

    - Forsvaret sendte i aftes to F-16 i luften i forbindelse med en trussel mod et civilt fly, der var på vej til Københavns Lufthavn, skriver Forsvarskommandoen i mailen.

    Flyene blev ved lufthavnen, indtil passagerne var evakueret. Der blev ikke fundet sprængstoffer om bord på flyet.

    Forsvarskommandoen har ikke yderligere kommentarer.

  18. Ukrainsk udenrigsminister: Ambassaden i Danmark har modtaget en 'blodig pakke'

    Den ukrainske ambassade i København har ifølge Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, i dag modtaget en 'blodig pakke'. Det samme har landets ambassade i Rumænien, siger han ifølge Reuters.

    I løbet af de sidste uger har en række af Ukraines ambassader verden over modtaget pakker med blodigt indhold.

    Pakkerne indeholdt øjne fra dyr. Om det også er indholdet i pakken sendt til Danmark, oplyses ikke.

    Ukraine har givet Rusland skylden for de blodige pakker med dyreøjne.

  19. Ni børn er på kort tid døde af streptokokinfektion i Storbritannien

    Storbritannien har de seneste måneder oplevet en stigning i smitten med streptokokbakterien. Det har resulteret i flere sygdomstilfælde blandt børn, hvor ni er døde med infektionen siden september.

    Det er normalt sjældent, at børn dør af en streptokokinfektion, men sundhedsmyndighederne registrerer enormt mange sygdomstilfælde med streptokokker i disse uger, skriver Sky News.

    Ifølge den britiske sundhedsstyrelse (UK Health Security Agency) registrerede man 851 sygdomstilfælde i ugen op til den 20. november. I samme periode de tidligere år har der gennemsnitligt været 186 tilfælde. Det vurderes at være et resultat af, at coronatiltag i lang tid har holdt børn skærmet fra bakterien.

    Sygdomsboomet har fået den britiske skoleminister og sundhedsminister til at tale om at udbrede brug af pencillin på skolerne for at forebygge smitte, skriver Sky.

    Nogle af de hyppigste udfald ved en streptokokinfektion er feber og halsbetændelse. I mere alvorlige tilfælde kan det lede til infektioner i muskulatur og bindevæv ledsaget af blodforgiftning.

  20. Løkke er glad for Ellemanns melding om regering med Socialdemokratiet: 'Vi vil gerne være fødselshjælpere'

    Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen, hilser det velkommen, at Venstres Jakob Ellemann-Jensen i et interview med TV2 i går sagde, at Venstre "måske" er på vej i regering med Socialdemokratiet.

    - Vi vil gerne være fødselshjælpere på det. For det er godt, at det bliver bredt. Så er første del af opgaven løst. Men det skal også være ambitiøst, og en ren SV-regering har ikke flertal selv. Så de får i det mindste brug for nogen til at skaffe dem flertallet. Det vil vi gerne bidrage til.

    - Det kræver selvfølgelig, at vi kan se os selv i det ambitionsniveau, en sådan regering laver. Og skal vi være med - som i med med - så skal vi selvfølgelig ind og have indflydelse, siger han.

    Han siger også, at man har haft en række gode møder med Mette Frederiksen, og at han har en oplevelse af, at de ser ens på rigtig mange af samfundets udfordringer. Men om han også - ligesom Jakob Ellemann-Jensen - er relativt tæt på at gå i regering, er der ikke et endeligt svar på.

    - Vi vil meget gerne hjælpe sådan en regering helt frem til målstregen ved at påvirke det politiske indhold og gøre det ambitiøst. Hvis det er ambitiøst nok, og hvis man i de partier, der er enige om at lave sådan en regering, vil have os med, så stiller vi os til rådighed for det, siger den tidligere statsminister.

  21. Optimistisk Mette Frederiksen om forhandlingerne: 'Vi har især brugt meget tid sammen med Venstre'

    Vi har stadig ikke fået en ny regering, selvom der er gået 35 dage siden folketingsvalget.

    Men forhandlingerne med Mette Frederiksen for bordenden er stadig i gang, og nu lyder det fra den fungerende statsminister, at hun er "optimistisk og håbefuld". Det skriver hun i et opslag på Facebook.

    - Vi forsøger at danne en regering, der hverken er klassisk rød eller klassisk blå. Med partier, som er vant til at arbejde sammen om mangt og meget, men som også er meget forskellige, og som ikke plejer at gå i regering sammen.

    - Om vi lykkes, ved jeg ikke endnu. Men jeg er optimistisk og håbefuld, skriver hun.

    Hun skriver også, at det især er Venstre, man har brugt tid sammen med i forhandlingerne.

    - Det er for mig at se naturligt, da de er det største borgerlige parti. Det ideologiske udgangspunkt mellem Venstre og Socialdemokratiet er vidt forskelligt. Og der er velkendte uenigheder. Men der er også meget, der samler os, lyder det.

    Venstres egen formand, Jakob Ellemann-Jensen, sagde da også i et interview i går, at Venstre "måske" er på vej i regering med Mette Frederiksen. Det kan du læse mere om her.

  22. Budgettet til letbane i hovedstaden forventes at skride

    Budgettet til den nye letbane i København ser ikke ud til at holde, skriver Hovedstadens Letbane i en pressemeddelelse.

    Det skyldes forsinkede leverancer, stigende byggepriser og mangel på kvalificeret arbejdskraft.

    Man skal kigge nærmere på økonomien, før man kan komme med et endeligt bud på, hvor meget budgettet vil stige. Men allerede nu lyder risikovurderingen på, at det kan ende på yderligere 10-15 procent af det samlede anlægsbudget på over otte milliarder kroner.

    Det svarer til mellem 820 millioner og 1,23 milliarder kroner.

    Erik Skotting, direktør i Hovedstadens Letbane, siger, at man har "en forventning om, at Letbanen vil kunne åbne som planlagt", hvis budgettet forøges.

    Størstedelen af anlægsarbejdet er gennemført, og arbejdet med skinner og tog er påbegyndt.

    Letbanen strækker sig over 28 kilometer mellem Lyngby og Ishøj. Den forventes at være klar til første tur i 2025.

  23. Letland ophæver russisk tv-stations sendetilladelse

    Fra på torsdag mister den uafhængige russiske tv-station TV Rain (på russisk Dozhd red.) sin licens til at sende i Letland.

    - I forbindelse med truslen mod den nationale sikkerhed og den offentlige orden er det her til morgen blevet besluttet at annullere TV Rains sendelicens, skriver Ivar Abolin, der er formand for det lettiske medietilsyn, på Twitter ifølge Reuters.

    Tv-stationen flyttede til Letland efter Ruslands invasion af Ukraine. Hensigten var at sende uafhængige, saglige nyheder og gøre op med propaganda.

    I fredags meddelte Letlands sikkerhedstjeneste, at man ville undersøge, hvorvidt tv-stationen skulle have udtrykt støtte til den russiske hær.

  24. Onsdag kan give snekaos nogle steder i landet

    Der kan trække kraftige snebyger ned over Danmark allerede fra midnat, og i prognoserne er der udsigt til, at de kan efterlade store dele af landet med flere centimeter sne.

    DMI sendte tirsdag morgen en risikomelding ud om, at de forventer, at nogle steder i landet kan få 15 centimeter sne på seks timer. Det er det, der kategoriseres som kraftigt snefald.

    Sneen kommer som byger nordfra, og der vil derfor være store lokale og regionale forskelle på, både om- og hvor meget sne, der falder. De seneste prognoser har mest sne til især Nordjylland og store dele af Sjælland.

    I en tidligere version stod der, at der ville være snekaos torsdag. Det var en fejl, det er derfor rettet til onsdag.

  25. Dansk kvinde taber sag om adoption af børn fra rugemor

    En dansk kvinde har ikke fået overtrådt sin ret til et familie- og privatliv, efter danske domstole afviste at lade hende stedbarnsadoptere tvillinger fra en rugemor.

    Det har et flertal af dommere ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg i dag slået fast ifølge Ritzau.

    Kvinden mente, at den danske stat havde overtrådt hendes ret til et familie- og privaliv efter mennerettighedskonventionens artikel 8, efter hun i Danmark havde fået nej til at adoptere de tvillinger, som en ukrainsk rugemor fødte i 2013.

    Kvindens mand er børnenes biologiske far.

    Det springende punkt er, at den ukrainske kvinde modtog betaling for at være rugemor.

    Ifølge Ritzau har parret betalt 32.000 euro en fertilitetsklinik i Ukraine, og de danske myndigheder har vurderet, at en del af de penge er gået til rugemoren.

    Surrogati er i udgangspunktet lovligt i Danmark, men hvis der ydes en økonomisk kompensation til rugemoderen udover de faktuelle udgifter ved graviditeten, vil man efter danske regler afvise adoptionen.

    Domstolen fastslår dog, at børnenes ret til et privatliv er blevet overtrådt. Hver af de to tvillinger skal have en erstatning på 5.000 euro - svarende til omkring 37.000 kroner.

  26. Oxfords årlige ord er fundet: 'Vækker genklang hos alle, der føler sig lidt overvældede'

    "Goblin mode".

    Det er årets ord i Oxford English Dictionary, der er den største og mest kendte engelske ordbog, skriver The Guardian. Ordet blev annonceret i går.

    Udtrykket dækker ifølge Oxford University Press, der står bag ordbogen, over det at være "selvoptaget, lad, sløv eller grådig, typisk med en afstandtagen til sociale normer og forventninger". Og er nok blevet kendt af mange under coronapandemien.

    På dansk betyder ordet 'goblin' nisse eller trold - men ikke i den traditionelt nuttede version. De optræder ofte som små ondsindede væsener i fantasy, eksempelvis i Harry Potter.

    For første gang er årets ord blevet valgt af offentligheden. 93 procent stemte på "Goblin mode". Formanden for Oxford Languages, Casper Grathwohl, siger til The Guardian, at de var overraskede over folks engagement, og at ordet nok er valgt, fordi folk for tiden føler sig lidt overvældede.

    - Det er en lettelse at anerkende, at vi ikke altid er det idealiserede, kuraterede selvbillede, som vi bliver opmuntret til at præsentere på vores Instagram og TikTok-feeds, siger han.

    Ud over "goblin mode", kunne man også stemme på "metaverse", der er et virtuelt univers, og "#IStandWith", et hashtag, der bruges til at vise, hvem man holder med - det bliver eksempelvis brugt til at vise støtte til Ukraine.

  27. Al Jazeera vil have drab på palæstinensisk journalist efterforsket

    Tv-stationen Al Jazeera har i dag bedt Den Internationale Krigsforbryderdomstol (ICC) om at efterforske og rejse tiltale for drabet på den palæstinensisk-amerikanske journalist Shireen Abu Akleh.

    Den 11. maj i år blev hun dræbt af skud i ansigtet, mens hun dækkede en israelsk militærrazzia i byen Jenin på den nordlige Vestbred. Hun var ansat ved Al Jazeera i 25 år, og ifølge mediet bar den 51-årige journalist hjelm og skudsikker vest med ordet "presse", da hun blev ramt.

    Al Jazeera har tidligere beskyldt Israel for "med overlæg at gå efter at dræbe" deres kollega.

    I forbindelse med anmodningen har tv-stationen overleveret dokumenter fra deres seks måneder lange efterforskning af sagen - herunder beviser fra øjenvidner og videooptagelser.

    Ifølge Rodny Dixon KC, advokat hos Al Jazeera, handler det ikke kun om drabet, men skal ses "i kontekst af et bredere angreb på Al Jazeera og journalister i Palæstina", skriver Al Jazeera selv.

    Når ICC har set anmodningen igennem, vil det blive besluttet, hvorvidt man vil efterforske det videre.

  28. Russisk statsbank ramt af det største cyberangreb nogensinde

    Den statsejede russiske bank VTB, som er landets andenstørste bank, er blevet ramt af det største cyberangreb i bankens historie.

    Det oplyser banken i dag ifølge Reuters.

    Angrebet har medført midlertidig bøvl med at tilgå bankens app på mobilen og hjemmesiden. Men alle kundernes data skulle være sikret, lyder det.

    - Bankens teknologiske infrastruktur er under et uventet hackerangreb fra udlandet, lyder det fra VTB i en udtalelse.

    - Det største angreb ikke bare i år, men i al den tid, banken har eksisteret.

    Flere hackerangreb har ramt Rusland, siden landet invaderede Ukraine i februar. Blandt tidligere ramte er banken Sberbank, flyselskabet Aeroflot og Kremls hjemmeside.

    Rusland er selv blevet beskyldt for at stå bag en del hackerangreb siden invasionens start.

  29. Nye EU-regler skal bekæmpe afskovning

    Virksomheder skal ikke længere have lov til at sælge produkter som palmeolie, kaffe, kvæg og soja i EU, hvis de er blevet produceret i områder, hvor der sker afskovning.

    Forhandlere fra Europa-Parlamentet og EU’s medlemslande er her til morgen blevet enige om en foreløbig aftale, som skal være med til at bekæmpe skovrydning rundt om i verden.

    Klodens skove er under et stort pres i disse år, og ifølge FN forsvandt mere end 420 millioner hektar skov – hvilket svarer til mere end alle EU-landene til sammen – mellem 1990 og 2020.

    Det har store konsekvenser for klimaet, naturen, biodiversiteten og de folk, der bor i skovområderne. Derfor er der ifølge EU-landene brug for at sætte ind over for afskovning.

    Et af kravene bliver, at virksomheder fremover skal kunne dokumentere, at de produkter, de importerer og sælger i EU, ikke har været med til at bidrage til afskovning, og at de er blevet produceret efter alle gældende regler. Hvis de alligevel har haft en skadelig effekt, kan virksomhederne risikere store bøder.

    Aftalen skal nu formelt godkendes af europaparlamentarikerne og medlemslandene.

  30. Tusindvis af indbyggere i Aarhus slipper for fjernvarmestigninger næste år

    Der er godt nyt til de 330.000 indbyggere i Aarhus-området, som får varme fra Kredsløb Fjernvarme A/S. Selskabet har nemlig lovet, at der ikke vil være nogen prisstigninger på varme i hele 2023.

    I stedet vil prisen for varme blive på det niveau, det har været på i 2022.

    Det skriver TV 2 Østjylland.

    At selskabet kan love det, skyldes to ting i følge Bjarne Munk Jensen, administerende direktør i Kredsløb Fjernvarme A/S.

    For det første at varmeværket har overskud på kontoen. For det andet har selskabet indgået en aftale med Ørsted om, at man i den kommende tid betaler for fjernvarme ud fra træpille-prisen, selvom Ørsted fortsat fyrer med dyrt kul.

  31. På vej mod historisk lavt antal tvangsauktioner

    Trods stigende energipriser og renter ser 2022 ud til at ende med et historisk lavt antal af boliger, der ender på tvangsauktion. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

    November bød på 115 tvangsauktioner. Samlet set har der indtil videre været 112 tvangsauktioner om måneden i gennemsnit i år.

    Også 2021 bød på et lavt antal af tvangsauktioner. Ellers skal vi tilbage til 2007 og dermed tiden før finanskrisen for at finde et tilsvarende lavt niveau.

    Antallet af tvangsauktioner giver et billede af, hvor mange boligejere der har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

    I årene under finanskrisen var der op mod 500 tvangsauktioner om måneden.

  32. Russisk guvernør: Endnu en luftbase i Rusland ramt af droneangreb

    Her til morgen er en luftbase i den russiske Kursk-region blevet ramt af et droneangreb, som har sat ild til et oliedepot.

    Det skriver den russiske guvernør i regionen, Roman Starovojt, på Telegram, ifølge Reuters. Ifølge ham er ingen personer blevet ramt af angrebet. Han nævner ikke, hvem der menes at stå bag angrebet.

    Dagens angreb er blot det seneste mod luftbaser inde i Rusland. I går oplyste den russiske forsvarsminister, at ukrainske droner angreb to luftbaser og dermed dræbte tre og sårede fire. Det er endnu ikke be- eller afkræftet, om angrebene kom fra Ukraine.

    Det har ikke været muligt for Reuters at verificere oplysningerne.

  33. Første tilladelse givet: Pilotprojekt skal lagre CO2 i gammelt Nordsø-oliefelt

    Energistyrelsen har for første gang givet tilladelse til, at der kan lagres CO2 i den den danske undergrund.

    Virksomhederne Ineos E&P og Wintershall Dea har som de første fået lov til at lave CO2-lagring med henblik på at teste og udvikle teknologien.

    Lagringen vil finde sted i det tidligere oliefelt Nini West i Nordsøen. Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

    - Pilotprojektet er et vigtigt skridt i forhold til at udvikle metoderne og teknologien til omkostningseffektiv samt miljø- og sikkerhedsmæssig forsvarlig CO2-lagring i Danmark, siger Henrik Sulsbrück, kontorchef i Energistyrelsen.

    Fordi det er et pilotprojekt, er mængden af CO2 og perioden, hvori den bliver lagret, begrænset. Konkret får selskaberne lov til at lagre 15.000 ton CO2 i en periode på fire måneder, der udløber i april næste år.

    Lagring af CO2 fungerer groft set sådan, at drivhusgassen bliver komprimeret og pumpet langt ned i undergrunden, hvor der tidligere har været oliefelter. Det er et af de store håb i kampen for at mindske temperaturstigninger.

    Et flertal i Folketinget har vedtaget en aftale og afsat penge til, at anlæg, som kan lagre CO2, efter planen skal stå klar i 2025. Det mener en ekspert dog er urealistisk.

Mere fra dr.dk