Amerikanske Albert Schweitzer blev i 2000 idømt 130 års fængsel for at have bortført, voldtaget og dræbt en turist på Hawaii.
Men i dag kunne hans forsvarer fremlægge nye beviser for hans uskyld, og med ét befalede dommeren, at vagterne i retssalen øjeblikkeligt skulle fjerne håndjernene fra Schweitzers arme.
Det skriver AP.
Albert Schweitzer er dermed en fri mand, og dommerens besked fik med det samme personer på tilhørerrækkerne til at juble.
- Mine følelser er alle vegne. Jeg er nervøs, angst og bange, siger Schweitzer til AP.
Han kalder samtidig det amerikanske retssystem for fejlbehæftet og mener, at han blot er én ud af mange, der sidder fængslet for forbrydelser, de aldrig begik.