Rådet for National Transportsikkerhed i USA åbner en undersøgelse af en hændelse, hvor otte flypassagerer kom til skade under kraftig turbulens.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Hændelsen skete mandag på et fly fra selskabet JetBlue.
Flyet var på vej fra Guayaquil i Ecuador til Fort Lauderdale i den amerikanske delstat Florida.
I nærheden af Jamaica opstod der turbulens, som altså var så voldsom, at flere personer kom til skade.
I alt otte personer blev bragt på hospitalet, efter at flyet var landet. Udover de syv passagerer var et besætningsmedlem kommet til skade.
Rådet for National Transportsikkerhed er et uafhængigt organ, der svarer til Havarikommissionen i Danmark, og har til opgave at undersøge trafikrelaterede ulykker.