Seneste Nyt

Amerikansk topgeneral: Ukraine besejrer næppe Rusland i år

Den amerikanske generalstabschef Mark Miley forventer, at Ukraine får svært ved at befri landet for russiske tropper i løbet af i år.

- Zelenskyj har mange gange offentligt udtalt, at det ukrainske mål er at smide alle russere ud af det russiskbesatte Ukraine. Det er en betydelig militær opgave - en meget, meget svær opgave. Der er et par hundredetusind russere, som stadig befinder sig i det russiskbesatte Ukraine.

- Jeg tror ikke på, at det er sandsynligt, at det sker i løbet af i år, siger den amerikanske topgeneral i interviewet, der også har vakt opsigt i Ukraine, hvor det er blevet citeret i Kyiv Independent.

Nyheder

  1. For første gang i ugevis kan der skimtes regn i prognosen

    Vi har ikke fået så meget som én millimeter vand siden 23. maj.

    Og i kombination med et tårnhøjt tørkeindeks, der lige nu ligger på 9,9 på en skala, hvor 10 er højest, er der god grund til at spejde efter regn.

    For første gang kan der nu også spottes et par millimeter vand i prognoserne.

    Der er stadig en stor grad af usikkerhed forbundet med det, da det er otte dage ude i fremtiden, men holder prognoserne, vil der på Bornholm, Sjælland og øerne falde mellem 3 og 13 millimeter.

    Det vil falde som byger, så der vil være stor forskel på, hvor meget der potentielt falder, og det vil næppe gøre stort indhug på tørkeindekset.

    Grafikken viser den samlede mængde nedbør der falder fra lørdag 17. juni til søndag 18. juni. Tallene angiver i millimeter den mængde regn, der kan falde. (© Grafik: wxcharts.com)
  2. Tusinder evakueres: Vulkan risikerer at gå i udbrud inden længe

    • Hvid røg står ud af toppen af vulkanen Mayon på dette billede, der er taget den 8. juni. (Foto: © handout, Ritzau Scanpix)
    • Ifølge Reuters har de filippinske myndigheder meddelt, at personer, der bor indenfor en seks kilometers radius af vulkanen, skal evakueres. (Foto: © Francis R. Malasig, Ritzau Scanpix)
    • I løbet af de seneste fire århundreder har vulkanen været i udbrud mere end 50 gange. (Foto: © FRANCIS R. MALASIG, Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Myndighederne i Filippinerne er gået i gang med at evakuere 10.000 mennesker, som bor tæt på vulkanen Mayon.

    Det skriver Ritzau. Ifølge nyhedsbureauet er Mayon den mest aktive vulkan på Filippinerne.

    Den 2.462 meter høje vulkan ligger i provinsen Albay. Ifølge Filippinernes Institut for Vulkanologi og Seismologi er der en risiko for, at den går i udbrud inden for få dage eller uger.

    Vulkanen har i løbet af de seneste århundreder været i udbrud flere gange. Det mest ødelæggende udbrud skete i februar 1841, hvor en by blev begravet i lava og 1.200 mennesker blev dræbt.

  3. Restaurant kræver millioner i erstatning efter 'sushi-terrorisme'

    Såkaldte kaitenzushi-restauranter er populære hos både lokale og turister. (Foto: © Miyuki Yoshioka, Associated Press)

    En sushikæde i Japan kræver mere end 3,3 millioner kroner i erstatning fra en teenager, efter at vedkommende slikkede på en flaske soya og smurte spyt på et stykke sushi, andre gæster skulle spise.

    Det er firmaet Sushiro, der er Japans største udbyder af running sushi-restauranter, som står bag søgsmålet.

    Sushiro påstår, at man mistede omsætning, efter videoen af teenageren gik viralt, fordi sultne japanere og turister blev bekymret for hygiejnen på restauranterne. Der kan desuden være yderligere krav om erstatning på vej, da Sushiro har følt sig nødsaget på at bruge knap 4,5 millioner kroner på ekstra hygiejneforanstaltninger på mere end 600 restauranter.

    Ifølge The Guardian har teenageren indrømmet at have slikket på tingene og udtrykt anger for sine handlinger.

  4. Færdselsuheld spærrede Hillerødmotorvejen i nordgående retning

    Opdateret kl. 08.42: Opdateret med oplysninger om åbent spor.

    Der er igen et spor åbent på Hillerødmotorvejen ved Værløse. Det oplyser P4 Trafik.

    Motorvejen har tidligere i morges været helt spærret i nordgående retning. Det skyldtes ifølge politiet et færdselsuheld mellem to personbiler. Ifølge politiet er der ikke sket alvorlig personskade.

    Ifølge P4 Trafik er der stadig massiv kø fra Værebrovej.

  5. En person død under russisk luftangreb

    Opdateret 08.18: Oplysninger og én død og tre tilskadekomne er blevet tilføjet.

    Ukraines militær har skudt fire krydsermissiler og 10 angrebsdoner ned under et russisk luftangreb i nat.

    Det oplyser landets luftvåben i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Ifølge det ukrainske luftvåben sendte russiske styrker 16 droner og seks krydsermissiler afsted under angrebet.

    Ved et tidligere angreb torsdag aften skulle to krydsermissiler have ramt et civilt objekt i det centrale Ukraine, lyder det fra luftvåbenet ifølge Reuters.

    Det ukrainske indenrigsministerium har oplyst, at en person er blevet dræbt i angrebene. Desuden er tre personer blevet såret, og fire bygninger er blevet ødelagt.

  6. Boligpriserne steg igen i maj

    For tredje måned i træk steg boligpriserne i maj, viser tal fra Boligsiden.

    Priserne stiger normalt i maj, men selv når der korrigeres for det, er tallene steget i forhold til april, skriver Ritzau.

    Ifølge cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre er boligmarkedet videre fra de prisfald, som blev udløst af rentestigningerne.

    - Vi forventer, at boligmarkedet stabiliserer sig herfra, så priserne begynder at bevæge sig sidelæns. Sidst på året og i 2024 vil priserne så småt begynde at stige igen, siger han til Ritzau.

    Det er priserne på både huse, sommerhuse og lejligheder, der er steget.

    Huspriserne steg 0,9 procent i forhold til sidste måned, mens sommerhuspriserne steg 2,4 procent.

    Den største stigning står ejerlejligheder i hovedstadsområdet for. De er steget 2,7 procent.

  7. Personer over 65 år vil blive tilbudt vaccine mod covid-19

    Danskere på 65 år og derover vil i efteråret blive tilbudt vaccine for både covid-19 og influenza.

    Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vaccinationsprogram for efteråret, skriver Ritzau.

    - Når vi rykker sammen indenfor, så kommer der ligesom andre luftvejssygdomme en bølge over vinteren. Det ser vi med influenza hvert år, og det er også den udvikling, vi forventer, at vi vil se med covid, siger Kirstine Moll Harboe, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.

    Personer under 65 år, som er i risikogruppen, vil også blive tilbudt covid-19-vaccinen.

  8. Fredag kan give op til 25 grader

    Fredag morgen er der overskyet og diset mange steder i landet. Foto: Bitten Foldager.

    Dagen starter gråt og flere steder også diset, men i løbet af formiddagen vil solen brænde det væk, og så venter endnu en dag med solrigt vejr.

    Der er dog byttet om på, hvor i landet vi får de højeste temperaturer.

    I dag er det I Jylland, hvor temperaturen kan nå 24-25 grader i eftermiddag, mens det er køligere mod øst, da vinden kommer derfra med en let til frisk styrke.

    Det betyder, at temperaturen på Bornholm og kyster mod Østersøen kommer op på 16-19 grader.

  9. Nu kan du sejle en tur med selvsejlende færge i Stockholm

    • Med ombord har færgen radarer, kameraer og laserteknologi for at scanne omgivelserne. På den måde kan den spotte trafik på vandet og hurtigt ændre kurs. (Foto: © Jonathan Nackstrand, Ritzau Scanpix)
    • Færgen kan fragte 30 personer ad gangen. (Foto: © Jonathan Nackstrand, Ritzau Scanpix)
    1 / 2

    Ifølge producenten skulle Stockholm være den første by i verden, som nu kan fragte folk rundt på en selvsejlende færge. Det skriver Ritzau.

    Fra mandag begynder færgen med navnet "MF Estelle" at sejle mellem øer i Stockholm. Indtil videre har færgen stadig en kaptajn ombord, som dog ikke behøver at styre færgen.

    Med tiden er det meningen, at færgen skal være hundrede procent selvsejlende, oplyser selskabet Torghatten, der står bag.

    Båden har blandt andet radarer, kameraer og laserteknologi ombord, der kan scanne omgivelserne. Med hjælp fra teknologien kan færgen hurtigt ændre retning, hvis den opdager objekter på vandet.

    Færgen koster cirka 10 millioner danske kroner, men passagerer skal ikke betale mere end 20 kroner for en billet.

  10. Stor Nato-øvelse kan give pres på dansk luftrum

    10.000 soldater, 250 kampfly og en stribe droner og helikoptere i luften. Sådan lyder opskriften på den største Nato-øvelse med kampfly nogensinde, som begynder mandag.

    Det skriver Ritzau med henvisning til det tyske medie Deutsche Welle.

    Øvelsen involverer 25 lande og vil foregå i tysk luftrum. Det betyder, at store dele af det tyske luftrum vil være lukket – og derfor skal flytrafikken blandt andet omdirigeres ind over dansk luftrum.

    Naviair, der står styrer flytrafikken i dansk luftrum, har derfor indkaldt ekstra flyveledere. Derfor burde den ekstra trafik ikke skabe forsinkelser.

    - Øvelsen foregår fra klokken 16-20 i hverdagene. Der forventer vi ikke forsinkelser, men når der bliver åbnet for restriktionerne senere på aftenen, kan der godt komme et pres mod dansk luftrum, siger kommunikationschef i Naviair Randi Aggerholm Baasch.

    Der er ikke tale om samme type flyveledere, som der den seneste tid har været mangel på og som har skabt forsinkelser i Københavns Lufthavn.

  11. SAS stopper salg af Marabou og Daim om bord på sine fly

    SAS stopper salget af produkter fra firmaet Mondelez, som ejer brands som Marabou, Daim og Oreo, om bord på sine fly.

    Årsagen til, at SAS har valgt at fjerne produkterne fra firmaet, er, at Mondelez i slutningen af maj blev sortlistet af den ukrainske antikorruptionsmyndighed, fortæller SAS' norske pressechef, Tonje Sund, til det norske medie VG.

    Ukraine vurderede, at Mondelez ved at fortsætte sine forretninger i Rusland bidrager til Ruslands krigskasse og dermed er med til at finansiere invasionen af Ukraine.

    Ifølge Tonje Sund behøves SAS' passagerer dog ikke frygte, at der kommer til at mangle små mellemmåltider under rejsen.

    - Vi henter erstatningsprodukter ind, så der vil være chokolade og snacks om bord, siger hun til VG.

  12. Forsyningsselskab sender sms og digital varslingsbesked til kunder: 'Vi bruger alt for meget vand'

    Hovedstadsområdets forsyningsselskab, Hofor, har her til aften både sendt en sms og en varslingsbesked til adskillige af selskabets kunder, som alle opfordres til at spare på vandet.

    - Vi bruger alt for meget vand i varmen. Hvis der skal være nok til alle, skal vi bruge mindre, skriver Hofor i den besked, der er sendt ud i e-Boks.

    Til Ritzau siger områdechef Anne Scherfig, at i omegnen af en halv million har modtaget sms-beskeden. Det fremgår ikke, hvor mange der har fået en digital varslingsbesked.

    Siden 24. maj er der ikke faldet en eneste dråbe regn, og i de 19 år, DMI har lavet tørkeberegninger, er der kun set et tilsvarende højt tørkeindeks i 2008 og 2020.

    Tørken kommer i kølvandet på en tør maj, hvor der kun faldt 14,1 millimeter regn på landsplan, hvilket var 70 procent mindre end normalt.

    Screendump af Hofors varslingsmelding.
  13. Biden beskriver britisk forsvarsminister som 'kvalificeret' bud til Nato-toppost

    Selvom vi herhjemme stort set kun nævner statsminister Mette Frederiksens navn, så er der flere kandidater i spil til posten som Nato's næste generalsekretær.

    En af dem er den britiske forsvarsminister Ben Wallace, som ifølge den amerikanske præsident, Joe Biden, er et godt bud på en ny chef for forsvarsalliancen.

    - De har en kandidat, der er meget kvalificeret, siger Biden om Wallace i forbindelse med en pressekonference i Det Hvide Hus med Storbritanniens premierminister Rishi Sunak.

    Joe Biden blev også direkte adspurgt, om det er på tide, at en brite bliver generalsekretær i Nato.

    - Måske, lyder præsidentens svar.

    Biden tilføjer samtidig, at der er brug for en større diskussion blandt Nato-landene, før man finder frem til Stoltenbergs endelige afløser.

    Der er lagt op til, at Natos nye chef skal findes i forbindelse med Natos topmøde i Litauens hovedstad, Vilnius, den 11. og 12. juli.

    Joe Biden siger, at det "måske" er på tide, at en brite igen indtager posten som Nato-generalsekretær. Storbritannien havde senest en Nato-generalsekretær fra 1999 til 2003. Dengang fik den tidligere forsvarsminister George Robertson jobbet. (Foto: © CAROLINE CHIA, Ritzau Scanpix)
  14. Formodet gerningsmand havde for nylig prøvet at få asyl i Frankrig

    Den formodede gerningsmand bag knivangrebet i den franske alpeby Annecy havde for få dage siden fået afvist en asylansøgning i Frankrig.

    Det siger den franske indenrigsminister, Gerald Darmanin, til det franske medie TF1.

    - Søndag fik han svaret fra den franske administration, og så griber han til handling i denne absolut foragtelige forbrydelse, siger indenrigsministeren, der beskrev det som et "foruroligende sammenfald".

    Manden, der er syrisk flygtning, havde i oktober 2022 søgt asylstatus, men han er ifølge Darmanin blevet afvist, da han allerede har en opholdstilladelse i Sverige.

    Knivangrebet skete i en offentlig park omkring klokken 09.45 i formiddag.

    Her stak den formodede gerningsmand fire små børn og to voksne. Børnene var mellem 22 og 36 måneder gamle og er her til aften alle i kritisk tilstand.

  15. EU-landene er enige om aftale for håndtering af flygtninge og migranter

    EU-landene er enige om en aftale om migration.

    Det siger Sveriges migrationsminister, Maria Malmer Stenergard, efter et ministermøde i Luxembourg.

    Aftalen er et omrids af det, Europa-Parlamentet nu skal forhandle om.

    EU's medlemslande har i længere tid forsøgt at blive enige om en række nye regler for, hvordan de i fremtiden skal håndtere flygtninge og migranter.

    Og der er nu enighed om to helt centrale dele af en fælles EU asylpolitik, siger den svenske minister.

    Den ene af de to forordninger - asylprocedureforordningen - handler om at oprette en strømlinet, hurtigere asylbehandling.

    Den skal bruges til hurtigere at kunne afvise asylansøgere, der kommer fra lande, hvorfra asylansøgere som oftest får afslag.

    Den anden forordning handler blandt andet om at sikre en mere ligelig fordeling af asylansøgerne mellem EU-landene.

    Konkret vil der blive tale om en solidaritetsmekanisme. Den kan iværksættes, når et land er under stærkt pres fra migration. I så fald vil de resterende lande være forpligtet til at hjælpe, skriver Ritzau.

  16. Trump anmoder om ny retssag i overgrebssag

    Donald Trump blev i sidste måned frikendt for voldtægt, men kendt skyldig for at have begået et seksuelt overgreb mod forfatter E. Jean Caroll i 1996.

    Han blev ligeledes kendt skyldig i efterfølgende at have bagvasket hende i pressen og medierne.

    Juryen i New York besluttede, at Trump derfor skulle punge ud og betale knap 34 millioner kroner i erstatning for de to retslige forhold.

    I dag har den tidligere amerikanske præsident bedt om en ny retssag i den civile retssag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Da Trump blev frikendt for voldtægt, mener hans advokater nemlig, at dommen er "overdreven", og han derfor ikke bør betale for det ene forhold - knap 13,8 millioner kroner - for at have begået seksuelt overgreb på Caroll.

    Carolls advokat siger ifølge Reuters, at Trumps argumenter er "betydningsløse".

  17. Ikast Håndbold slår Nykøbing Falster og vinder DM-bronze for tredje år i træk

    Bronzemedaljerne i kvindernes håndboldliga ender for tredje sæson i træk i det midtjyske.

    Torsdag vandt Ikast Håndbold for anden gang over Nykøbing F. Håndboldklub (NFH) i holdenes bronzeduel, og dermed endte midtjyderne igen med medaljer.

    NFH blev besejret 27-24 efter at have været bagud i hele kampen.

    Slutcifrene lyver faktisk en smule. Ikast dominerede kampen og var længe foran med mindst en håndfuld mål, inden NFH til sidst med fire mål i træk fik pyntet lidt på resultatet.

    Men tvivl om udfaldet - af både kampen og hvor bronzemedaljerne ville ende - var der aldrig. Ikast gik ind til kampen med en sejr i bagagen fra den første kamp og kunne derfor have nøjes med uafgjort.

    Ikasts Ingvild Bakkerud endte som kampens topscorer med seks mål.

    Midtjyderne var endt i bronzekampen efter et nederlag i DM-semifinalen til Odense Håndbold. NFH var i sin semifinale oppe imod Team Esbjerg.

    Odense og Esbjerg mødes senere torsdag aften i den anden DM-finale. Vestjyderne vandt den første og kan derfor nøjes med uafgjort.

  18. Flere lande sender brandmænd til Canada for at hjælpe med at slukke 400 naturbrande

    • Her er vi i den vestlige provins Alberta. (Foto: © ALBERTA WILDFIRE)
    • Naturbrandene har især fat i den nordlige provins Québec. (Foto: © KEVIN BURTON, AFP or licensors)
    • Brandene har sat deres aftryk på 3,8 millioner hektar i landet. (Foto: © ALBERTA WILDFIRE)
    1 / 3

    Flere lande lover nu at sende brandmænd til Canada for at hjælpe med at slukke et usædvanligt højt antal naturbrande.

    Der er lige nu registeret over 400 naturbrande i det nordamerikanske land, og der er ikke kontrol over halvdelen af dem, skriver nyhedsbureauet Reuters.

    USA har allerede de seneste uger sendt hundreder af brandmænd af sted, og amerikanske politikere opfordrer til at sende endnu flere.

    Frankrig, Portugal og Spanien har lovet at sende over 280 brandmænd, siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Og der er også brandslukningsfolk på vej fra Sydafrika, Australien og New Zealand.

    Den canadiske premierminister, Justin Trudeau, har takket USA's præsident Biden for hjælpen.

    Trudeau kalder det den "værste naturbrandsæson, vi nogensinde har haft i hele landet".

  19. Vand ved ødelagt dæmning kan ikke længere nedkøle atomkraftværk

    Der er fortsat vand nok til at holde det ukrainske atomkraftværk Zaporizjzja nedkølet "nogle måneder" endnu.

    Men vandreservoiret ved den ødelagte Nova Kakhovka-dæmning, som ellers normalt har hjulpet med at holde temperatuen nede i atomkraftværket, kan ikke længere bruges.

    Årsagen er, at vandstanden er faldet til "under det kritiske punkt på 12,7 meter", forklarer Igor Syrota, der er leder af det statsejede selskab Ukrhydroenergo og står for driften af den ødelagte dæmning, til AFP.

    Dermed kan det ikke længere tilføre vand til de lokale damme, der hjælper med at holde det store kraftværk nedkølet.

    Kraftværkets seks reaktorer er lukket ned, men det kræver fortsat vand for at forhindre, at radioaktivt materiale kan frigives.

    Nova Kakhovka-dæmningen blev ramt af eksplosioner natten til tirsdag. Det har ført til, at vandstanden i det reservoir, der bruges til at holde Zaporizjzja-kraftværket nedkølet, er faldet drastisk lige siden.

  20. Kritik af forholdene i fængslerne i Haiti: Fangerne tørster, sulter og må sove stående

    Menneskerettighedsgrupper i Haiti kritiserer forholdene i landets fængsler.

    Fangerne er tørstige, de sulter, og der er ikke nok plads til, at alle kan ligge ned, så nogen må sove stående, skriver nyhedsbureauet AP.

    Ifølge FN døde 185 indsatte i Haiti sidste år - mange af sygdomme relateret til fejlernæring.

    I år er 20 fanger indtil videre døde, men det forventes at stige, da den øgede bandevold i den caribiske østat har ført til mangel på mad og brændstof.

    - Jeg frygter, at der kommer en humanitær katastrofe, siger advokaten Arnel Rémy, der koordinerer Sammenslutningen af Advokater til Forsvar for Menneskerettigheder.

  21. Højesteret 'overrasker' og giver sorte vælgere sejr i Alabama

    Den amerikanske Højesteret har i dag beordret, at Alabamas valgdistrikter skal tilpasses, så sorte vælgere får øget indflydelse.

    Ifølge New York Times har den amerikanske Højesteret med stemmerne fem for og fire imod beordret, at der oprettes et ekstra valgdistrikt med et overtal af sorte vælgere.

    Både New York Times og Washington Post kalder beslutningen for 'overraskende', da der er et flertal af traditionelt konservative dommere.

    Dagens sag er udløst af en ny fordeling af valgdistrikter fra 2021.

    Den nye fordeling betød, at seks af Alabamas syv valgdistrikter overvejende havde hvide vælgere. Delstaten har ellers cirka 27 procent sorte borgere.

    Højesteret har nu støttet en lavere domstols beslutning om, at der skal oprettes et nyt valgdistrikt for at sikre bedre repræsentation.

  22. Zelenskyj besøger oversvømmede områder i Kherson-regionen

    Zelenskyj besøger hospital og taler med lokale beboere, som blev evakueret på grund af oversvømmelserne. (Foto er udgivet af de ukrainske myndigheder) (Foto: © Handout)

    Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har besøgt nogle af de områder, som er ramt af oversvømmelser, efter at en dæmning blev ødelagt i det sydlige Ukraine.

    Zelenskyj skriver i et opslag på det sociale medie Telegram, at han blandt andet diskuterede den operationelle situation i regionen som følge af katastrofen, og hvordan man bedst kan hjælpe dem, som har fået ødelagt hus og hjem.

    Udover at se, hvor store oversvømmelserne var, besøgte Zelenskyj også et hospital og talte med nogle af dem, som er blevet hjemløse, efter de massive vandmasser ramte Kherson-regionen.

    - I går gennem en svær tid lige nu. Vi vil hjælpe, og vi vil genopbygge alt, hvad der skal genoprettes. Jeg takker jer og ønsker jer et godt helbred, sagde præsidenten.

    Ifølge de ukrainske myndigheder havde næsten 2000 mennesker forladt de oversvømmede områder torsdag morgen.

  23. Norge har solgt 32 F-16-kampfly til Rumænien

    32 norske F-16-fly skal til Rumænien.

    De er nemlig blevet solgt for 388 millioner euro - hvad der svarer til 2,8 milliarder kroner.

    - Vi gennemfører nu den aftale, vi indgik med Rumænien i november sidste år om salg af norske F-16'ere til de rumænske væbnede styrker, siger den norske forsvarsminister Bjørn Arild Gram i en pressemeddelelse.

    Det norske forsvarsministerium besluttede i 2019, at det skulle skille sig af med sine F-16-fly.

    Processen for salg af norske F-16 og udstyr relateret til flyene er omfattende, og salget skulle derfor både godkendes af amerikanske og norske myndigheder, fremgår det af pressemeddelelsen.

    Der er således streng kontrol med, hvem der kan modtage de norske F-16-fly.

    Udover de 32 F-16-fly så omfatter salget også reservedele og uddannelse af teknisk personale.

  24. Vejrtjeneste: El Niño er opstået, og det øger risikoen for ekstremt vejr

    Det særlige vejrfænomen El Niño, der i månedsvis har været ventet, er nu officielt opstået.

    Det oplyser den amerikanske vejrtjeneste NOAA.

    El Niño forstyrrer de normale havstrømme og vejret især i landene, der omkranser Stillehavet.

    Det er her, at man for alvor mærker konsekvenserne af, at havvandet bliver varmere.

    El Niño udløses af en række vejr- og klimamæssige forandringer over store dele af kloden. Det landede senest i 2018 og 2019, skriver Ritzau.

    - Afhængigt af styrken kan El Niño have forskellige indvirkninger - blandt andet øget risiko for massivt nedbør og tørke på bestemte steder rundtom i verden, siger klimaforskeren Michelle L'Heurueux ifølge NOAA's hjemmeside.

    Klimaforskere har længe spået, at en ny El Niño var på trapperne.

  25. Område større end Fyn kan blive til en ørken, hvis ukrainske marker ikke kan få vand

    Forestil dig et område, der er større end Fyn, tørre ud og blive til en ørken.

    Det er udsigterne i den ukrainske Kherson-region, efter Nova Kakhovka-dæmningen tidligere på ugen blev sprængt i luften.

    Selvom massive mængder vand fra dæmningen ventes at oversvømme titusinder af hektarer med frugt, grønt og korn, så frygter det ukrainske landbrugsministerium samtidig, at afgrøder i landbrugsområder vil visne, da de ikke længere kan komme til vand.

    - Uden en kilde til vandforsyning er det umuligt at dyrke grøntsager, lyder det i en meddelelse fra landbrugsministeriet.

    Ministeriet oplyser, at det drejer sig om et område på 5.000 kvadratkilometer - til sammenligning har Fyn et areal på cirka 3.100 kvadratkilometer.

    Ukraine er en af verdens store eksportører af især korn og raps - som netop dyrkes i det ramte område.

  26. Danmark sender pumper til oversvømmelser i Ukraine

    To pumper, der kan pumpe 15.000 liter vand i minuttet, bliver her til eftermiddag sendt med lastbil til Ukraine fra Beredskabsstyrelsen i Herning.

    Det samme gør gummibåde, 35 store telte og en 100 kilowatt generator.

    Udstyret skal hjælpe de ukrainske myndigheder i de områder, som er ramt af omfattende oversvømmelser, siden en sprængning tirsdag morgen ødelagde Nova Kakhovka-dæmningen i det sydlige Ukraine.

    Når Danmark sender nødhjælpsudstyr til udlandet, kommer udstyret normalt fra Beredskabsstyrelsens internationale lager. De to pumper er dog taget fra det nationale beredskab. Vi sender altså ting ud af landet, der er reserveret til eventuelle oversvømmelser herhjemme.

    Men da Danmark har ganske mange pumper i det nationale beredskab, har Beredskabsstyrelsen vurderet, at Danmark godt lige nu kan undvære to pumper, oplyser sektionsleder Brian Christensen fra Beredskabsstyrelsen i Herning.

Mere fra dr.dk