Under et besøg i Ukraines hovedstad Kiev i dag lovede en delegation af amerikanske senatorer at støtte Ukraine med våben.
I samme ombæring advarede de Rusland om at indlede en militæroffensiv i landet.
Det skriver Reuters.
Udmeldingen kommer i en tid med store spændinger mellem Rusland på den ene side og Ukraine og Vesten på den anden side.
Rusland menes at have udstationeret 100.000 soldater ved grænsen til Ukraine, hvilket skaber frygt for en forestående invasion - noget som Rusland afviser.