Badevand i hele Danmark skal undersøges for giftige stoffer

Efter at Lemvig Kommune i sidste uge fandt rester af giftstoffet PFAS i prøver taget på en 32 kilometer lang kyststrækning fra Thyborøn til Bøvling Klit, vil Miljøstyrelsen nu undersøge badevandet flere steder i Danmark.
Det sker i juli måned.
I alt 50 forskellige steder i landet skal undersøges nærmere, og resultaterne ventes at ligge klar i august.
I forbindelse med fund af PFAS på kysten nær Lemvig har Styrelsen for Patientsikkerhed understreget, at man fortsat kan bade i Vesterhavet uden risiko.
Ud fra et forsigtighedsprincip har man dog opfordret badegæster til at undgå "direkte kontakt med blivende havskum".