Beskæftigelsen i byggebranchen stiger: 'Kan danne kimen til et nyt økonomisk tilbageslag'
Det er hammer-svært at få fat på håndværkere for tiden. De har nemlig enormt meget at lave.
Og det kan ses på antallet af beskæftigede i branchen, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Antallet af ansatte i byggebranchen nærmer sig et topniveau, som vi ellers også så lige inden finanskrisen.
Og det giver anledning til bekymring hos erhvervsorganisationens Dansk Erhvervs cheføkonom Tore Stramer, der mener, at opsvinget læner sig op af en "historisk overophedning".
- Det kraftige opsving i byggeriet risikerer at skabe nye ubalancer i dansk økonomi, der kan danne kimen til et nyt økonomisk tilbageslag, skriver han i en kommentar.
Herunder kan du se, hvordan beskæftigelsen i byggebranchen har udviklet sig de seneste 14 år.
