Politiet i den amerikanske delstat Florida fik sig tidligere på ugen noget af et chok ved et ellers rutinemæssigt trafikstop.
I den hvide sedan, som blev bedt om at trække ind til siden, var det nemlig en 10-årig dreng, der sad bag rettet, skriver BBC.
Ved siden af ham sad hans 11-årige storesøster.
Søskendeparret var blevet meldt savnet af deres mor, efter at de efter sigende var flygtet hjemmefra, da hun havde konfiskeret deres elektroniske apparater.
Betjentene fik at vide, at "begge børn var utilfredse med deres mor, fordi hun havde konfiskeret deres elektroniske apparater, hvilket menes at være blevet gjort, fordi de ikke brugte dem hensigtsmæssigt".
I udtalelsen uddybes det yderligere, at der ikke var grund til at tro, at børnene på nogen måde blev mishandlet derhjemme.
Trafikstoppet, der skete klokken 03.50 om natten omkring 320 kilometer fra børnenes hjem i North Port.