Når Holstebros borgmester sammen med sine kolleger og fire ministre her klokken 11 skal drøfte kommunernes rolle i genåbning af samfundet, er det med håb om en regional genåbning.
Holstebro Kommune har i øjeblikket et incidenstal på 22,2. Ud over en åbning af erhvervsliv og detailhandel håber han, at skolerne kan blive åbnet yderligere.
- Mit håb er, at vi kan få de ældste skoleelever i skole igen og få ungdomsuddannelserne tilbage, for de trænger til at komme tilbage til deres skoler og deres sociale liv, siger H.C. Østerby.
Rettelse mandag 22. februar klokken 12.10:
Tidligere fremgik dette citat af artiklen: 'Jeg tror, det er vigtigt at sige, at vi ikke alle kan være en form for gidsler for Vestegnen og Storkøbenhavn. Jeg tror, det er vigtigt, vi ser på nogle regionale muligheder for genåbning.'
Det citat er fra et interview fredag den 19. februar klokken 13.20. Siden har smitteudviklingen i andre byer i Danmark ændret sig, og citatet er ikke længere dækkende for H.C. Østerbys holdning.
