Seneste Nyt

Britisk forbund udelukker transkvinder fra kvindecykling

Af

Efter ni måneders undersøgelse, fokusgrupper samt efterfølgende overvejelser har det engelske cykelforbund, British Cycling, nu opdateret sine regler for transkønnede.

Transkvinder kan således ikke længere stille op i konkurrencer for kvinder.

Det slår British Cycling fast, mere end et år efter forbundet suspenderede sine regler og politik på området, skriver Ritzau.

Tidligere tillod British Cyclings regler transkvinder at deltage i konkurrencer, hvis de havde et tilpas lavt testosteronniveau, men det er altså slut, når de opdaterede regler efter planen er fuldt implementeret i løbet af 2023.

Kun personer, der er født som kvinder og ikke har modtaget hormonbehandling, kan stille op i kvindekategorierne i konkurrencer under British Cycling.

Resten skal stille op i kategorien "Open", hvis de ønsker at være med på konkurrenceniveau. På niveau lavere end konkurrenceniveau kan transkvinder fortsat være med i kvindekategorierne.

Nyheder

  1. Onsdag starter skyet, men solen kommer frem

    Morgenstund onsdag i Langelandsbæltet ved Spodsbjerg lidt i seks. Foto: Jacob Gudjonsson
    Af

    Der hænger skyer over det meste af landet i morgen- og formiddagstimerne, men solen vil igen i dag blive dominerende på en blå himmel.

    Temperaturen stiger i dag til mellem 17 og 23 grader, langs Vestkysten dog noget køligere med 12-15 grader.

    Vinden er nemlig fra hovedsagelig vestlig retning i dag, og langs kysten blæser der op til en hård vind med vindstød af kuling-styrke.

    De fleste andre steder vil det være en svag til frisk vind, men generelt mere blæsende end de foregående dage.

  2. Grønlandsk minister går af efter kritik i journalistsag

    Af

    Peter Olsen trækker sig som det grønlandske selvstyres minister for uddannelse, kultur, idræt, og kirke.

    Det oplyser formanden for det grønlandske selvstyre Múte B. Egede, skriver det grønlandske medie KNR ifølge Ritzau.

    Ministeren trækker sig efter at have fået kritik i en sag om manglende grønlandske journalister.

    Fagbladet Journalisten har gennem i år og sidste år beskrevet, hvordan mange grønlandske medier er tvunget i knæ, blandt andet fordi der mangler grønlandsktalende journalister.

    Olsen lovede sidste år, at der ville bliver nedsat en arbejdsgruppe for at finde en løsning på problemet. Men ifølge KNR var den arbejdsgruppe inden tirsdagens møde i det grønlandske parlament endnu ikke nedsat.

    Ifølge Ritzau skriver Peter Olsen på Facebook, at han "valgte at søge afsked, da jeg følte, at jeg ikke længere har opbakning fra flertallet".

    - Jeg har lyttet til kritikken, vel vidende at jeg har gjort mit bedste, skriver han.

  3. Staten får for første gang ejerskab i vindmølleparker - det risikerer at forsinke processen, mener kritikere
  4. Unge med psykiske problemer bliver ofte tabt på gulvet, når de fylder 18 år

  5. Påstået droneangreb sætter ild til russisk olieraffinaderi

    Af

    En ukrainsk drone har med stor sandsynlighed startet en brand i et olieraffinaderi i den sydlige russiske region Krasnodar.

    Det hævder regionens guvernør, Veniamin Kondratjev, på Telegram ifølge Reuters.

    - Branden på Afipskom olieraffinaderi er blevet slukket. Jeg er taknemmelig for alle vores tjenesters hurtige og professionelle arbejde, skriver han.

    Guvernøren tilføjer, at ingen er kommet til skade i forbindelse med hændelsen, og at brandvæsnet hurtigt fik begrænset branden.

    - Der var ingen tilskadekomne. Jeg har fuld kontrol over situationen, skriver guvernøren på Telegram.

    Afipskom olieraffinaderi ligger ifølge nyhedsbureauet Reuters tæt på Novorossijsk, som er en havneby ved Sortehavet.

  6. Nordkoreansk satellit styrter i havet og udløser evakueringer

    Af

    Sent tirsdag aften forsøgte Nordkorea at sende en overvågningssatellit ud i rummet, men løfteraketten mistede momentum, og satellitten styrtede i havet.

    Det oplyser landet ifølge nyhedsbureauet Reuters gennem det nordkoreanske statslige medie KCNA.

    - Den nye opsendte satellits løfteraket "Cheollima-1" styrtede ned i Det Gule Hav, fordi den mistede momentum på grund af en abnorm opstart i totrinsmotoren efter førstetrinsseparation under normal flyvning, skriver KCNA.

    En løfteraket er sammenbyggede raketdele, som bruges ved opsendelse af en satellit eller et rumfartøj.

    Satellitopsendelsen fik i første omgang dele af Japan til at beordre borgere i beskyttelsesrum, og i Sydkoreas hovedstad, Seoul, blev luftsirenerne sat i gang, skriver Reuters.

    Begge lande ophævede kort efter begge varsler.

  7. USA: Kinesisk jagerfly udførte 'unødigt aggressiv' manøvre

    Af

    Et kinesisk J-16-jagerfly udførte i sidste uge en "unødigt aggressiv" manøvre nær et amerikansk militærfly i internationalt luftrum over Det Sydkinesiske Hav.

    Sådan lyder det i en udtalelse fra USA's militærkommando tirsdag, skriver Reuters.

    I en video, som det amerikanske flyvevåben US Air Force har udgivet, kan man se, hvordan jagerflyet flyver ind foran et amerikansk RC-135-fly, som derefter ryster, fordi det tvinges til at flyve igennem turbulensen i kølvandet på det kinesiske fly.

    - USA vil fortsætte med at flyve, sejle og operere - sikkert og ansvarligt - hvor som helst international lov tillader det, lyder det i erklæringen fra USA.

    Kina har tidligere udtalt, at det ikke er godt for freden, at USA sender skibe og fly ind i Det Sydkinesiske Hav.

  8. Tennis er blevet sværere for stresset Holger Rune: 'Alle vil slå én, når du er i toppen'

  9. FN vil tømme rustende olietanker i Det Røde Hav for at afværge miljøkatastrofe

    • Ifølge FN er skibet 'FSO Safer' i et "fremskredent forfald" og vil på et tidspunkt "falde fra hinanden eller eksplodere", hvis ikke skibet bliver sikret. (Foto: © STRINGER, Ritzau Scanpix)
    • Tidligere forsøg på at komme til skibet er blevet forhindret, fordi FN ikke har fået en garanti fra houthierne om, at eventuelle forsøg på at reparere skibet ikke ville blive udsat for angreb. (Foto: © stringer, Ritzau Scanpix)
    • Eksperter har tidligere vurderet, at hvis olien i skibet skulle spilde ud i Det Røde Hav mellem Afrika og Den Arabiske Halvø vil det tage op til 30 år, før havmiljøet ville komme sig. (Foto: © STRINGER, Ritzau Scanpix)
    1 / 3
    Af

    FN har sat gang i en mission, der forhåbentlig kan afværge en miljøkatastrofe i Det Røde Hav.

    Her har olietankeren 'FSO Safer' ligget og rustet i flere år med det, der svarer til 1,1 millioner tønder råolie i tanken, som risikerer at slippe ud i havet, hvis skibet slår læk.

    FSO Safer er ikke blevet vedligeholdt siden 2015, hvor det blev det fanget i borgerkrigen i Yemen og endte ud for en del af landet, der kom under houthi-oprørernes kontrol. Det skriver Ritzau.

    FN har i flere år forsøgt at få lov til at komme nær skibet for at reparere det og derved undgå en lækage eller endnu værre en eksplosion.

    Ifølge FN tirsdag er det lykkes at få et støtteskib til FSO Safers placering. Samtidig er en anden olietanker, som FN højest usædvanligt har købt til lejligheden, til stede.

    De to skibe skal pumpe olie fra FSO Safer over i FN's olietanker. Det arbejde vil begynde inden for to uger, oplyser FN ifølge nyhedsbureauet AFP.

    - Hvis alt går efter planen er vi på et tidspunkt i juni eller starten af juli i stand til at sige, at den kritiske fase af pumpningen af olie fra skib til skib er overstået, siger Achim Stein, der er chef for det FN-program, som står i spidsen for opgaven, ifølge AFP.

  10. Hærværk mod naturen presser kommunerne: På Fyn kæmper politikere for at bevare ulovligt opsat kystsikring
  11. Team Esbjerg er tæt på DM-guldet efter hektisk sejr over Odense Håndbold

  12. Dansk Industri og Dansk Erhverv jubler over aftale om mere strøm fra havvindmøller

    Af

    Dansk Industri og Dansk Erhverv roser en aftale, som regeringen og et bredt flertal her til aften har indgået om en mangedobling af strøm fra danske havvindmøller.

    Partierne har aftalt rammerne for udbud af havvindmølleparker på i alt ni gigawatt strøm.

    Til sammenligning har Danmarks havvindmøller i dag en samlet kapacitet på 2,3 gigawatt.

    Ulrich Bang, underdirektør i Dansk Erhverv, siger, at Danmark har brug for al den grønne strøm, vi kan få.

    - Den store mængde havvind er helt nødvendig, hvis Danmark skal nå klimamålene, der skal sikres lavere elpriser, og der skal skabes et grundlag for fremtidens Power-to-X-industri i Danmark, siger han.

    Power-to-X er en teknologi, som ved hjælp af elektrolyse bruger el til at spalte vand til ilt og brint. Brinten kan bruges til blandt andet brændstof i lastbiler og færger.

    De to organisationer er dog begge bekymret over, at staten med aftalen skal være medejer af havvindmøllerne.

    - Statsligt ejerskab er ikke den ideelle løsning. Det er vigtigt, at der skal være en armslængde mellem statens ejerskab og den daglige drift, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i Dansk Industri.

  13. AGF kan øjne medaljer efter sejr over Randers

    Af

    Med en sejr i weekenden ender bronzemedaljerne i Aarhus.

    Det er faktum, efter AGF's sejr på 3-1 over Randers FC i 3F Superligaens mesterskabsspil. Med den rykkede aarhusianerne nemlig op på tredjepladsen på grund af en bedre målscorer end Viborg.

    AGF kom bedst fra start, da Mikkel Duelund scorede efter syv minutters fodbold. Det væltede dog ikke Randers-spillerne af hestene, og blot fem minutter senere udlignede Mads Enggaard på et klassemål.

    Efter pausen rykkede AGF dog fra rivalerne fra Randers, da først Mikael Anderson og dernæst Yann Bisseck udbyggede føringen til slutresultatet 3-1. I sidste runde på søndag skal AGF møde Brøndby, mens Randers står overfor mesterholdet FC København.

    Du kan se højdepunkterne fra kampen i videoen øverst i artiklen.

  14. Naja Lyberth fik oplagt spiral uden samtykke: 'Alt skal frem i lyset' i kulegravning

  15. Svindeldømte Elizabeth Holmes har påbegyndt afsoning af 11-årig fængselsstraf

    Den nu 39-årige Elizabeth Holmes var grundlægger af virksomheden Theranos, som hævdede at have udviklet en banebrydende blodprøveteknologi. (Foto: © Jeff Chiu, Associated Press)
    Af

    Den svindeldømte tidligere iværksætter Elizabeth Holmes har tirsdag meldt sig til et føderalt fængsel i Texas for at påbegynde sin fængselsstraf på 11 år og tre måneder.

    Det skriver New York Times.

    Som 19-årig grundlagde Holmes i 2003 virksomheden Theranos, ifølge hende selv med en ambition om at revolutionere sundhedssektoren.

    Hendes vision var en banebrydende blodprøveteknologi, der skulle kunne opdage en hel række sygdomme med blot en lille dråbe blod fra fingeren.

    Men det hele var pure opspind. Teknologien virkede simpelthen ikke, og i januar 2022 blev Holmes dømt for blandt andet at have svindlet investorer, som havde skudt flere hundrede millioner dollar i virksomheden.

    I november 2022 blev straffen udmålt til 11 år og tre måneder.

  16. Hvidovre Stadion skal gøres superligaklar for knap 16 millioner kroner

    Af

    Efter 26 års fravær rykkede Hvidovre IF søndag op i Superligaen, og det betyder, at byens stadion skal have opgradering.

    Kommunalbestyrelsen har på et møde tirsdag aften vedtaget et forslag om at bevilge 15,8 millioner kroner til projektet. Det skriver Ritzau.

    Af Hvidovre Kommunes hjemmeside fremgår det, at omkring seks millioner kroner er afsat til mobiltribuner, så kapaciteten øges fra 6.600 til 10.000 tilskuere, hvilket er et krav fra Divisionsforeningen for at kunne spille i den bedste række.

    Derudover skal græstæppet på banen udskiftes, og det kommer anslået til at koste to millioner kroner.

    Godt fem millioner kroner skal der bruges på "tekniske foranstaltninger", herunder lys- og lydanlæg, internet og trackingudstyr, mens yderligere godt to millioner er afsat til VIP-faciliteter og til at leve op til kravene om minimum 300 loungepladser.

  17. BOLD FOR BOLD Team Esbjerg sikrer matchbold i den første DM-finale

  18. Flertal i Helsingør byråd vil overmale Simon Spies murmaleri efter flere hærværk

    Sådan så murmaleriet af Simon Spies ud på Simon Spies Plads i Helsingør, før det blev udsat for grafitti-hærværk. (Foto: © keld navntoft, Keld Navntoft)
    Af

    Et flertal i Helsingør Byråd har vedtaget, at kommunen ikke skal bruge penge på at genskabe et murmaleri af den tidligere rejsekonge Simon Spies.

    Det skriver Helsingør Dagblad.

    Det var De Konservative, De Radikale, Venstre, SF, Enhedslisten og Danmarksdemokraterne, der stemte for en permanent overmaling af Simon Spies-maleriet.

    Ukendte gerningsmænd har allerede begået omfattende hærværk imod maleriet flere gange.

    Debatten i byrådet handlede om, hvorvidt der fortsat skulle bruges penge på at restaurere Spies-portrættet, eller det skulle overmales.

    Tilbage i januar var Simon Spies også hovedperson i en strid om, hvorvidt pladsen i Helsingør centrum stadig skulle hedde Simon Spies Plads. Der stemte et snævert flertal for at bevare navnet.

    Simon Spies' fortid blev meget omdiskuteret i medierne, efter at DR sendte en dokumentar om rejsekongen i sommeren sidste år.

    I dokumentaren fortæller tidligere ansatte under Simon Spies i 60'erne og 70'erne, hvordan stifteren af Spies Rejser blandt andet betalte dem for sex, mens de var helt unge.

  19. 30 sårede Nato-soldater i sammenstød i Kosovo: 'Det er et tilbageskridt for stabiliteten'
  20. Ny aftale om vindmøller på havet skal give strøm til millioner af husstande

  21. Stoltenberg: 'Sverige kan snart være medlem af Nato'

    Af

    Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, siger, at Sverige snart kan overvinde den tyrkiske modstand og blive medlem af Nato.

    - Det er absolut muligt, at Sverige er medlem af Nato, når vi kommer frem til Nato-topmødet i Vilnius, siger Jens Stoltenberg.

    Den optimistiske melding kommer forud for et møde mellem Nato-landenes udenrigsministre onsdag og torsdag i den norske hovedstad, Oslo.

    Stoltenberg peger på valget i Tyrkiet, som endte med en sejr til præsident Erdogan.

    Det kan blive nøglen, der åbner døren for Sverige, mener Natos generalsekretær.

    - Der er et vindue nu efter det tyrkiske valg og med et tyrkisk parlament, som bliver samlet. Vi arbejder på, at det skal ske så hurtigt som muligt, siger Jens Stoltenberg.

    Tyrkiets udenrigsminister deltager dog ikke i mødet i Oslo.

  22. Holger Runes drøm var tæt på at 'smuldre' mod hårdtslående amerikaner
  23. Forsvarsordfører: Soldaterne skal væbne sig med tålmodighed
  24. Usikkerhed på gaden i Moskva efter drone-eksplosion: 'Det er ikke særlig rart at have kampdroner flyvende tæt på sit hjem'

  25. Stoltenberg: Nato sender 700 soldater til Kosovo

    Af

    Mandag blev omkring 25 soldater fra den Nato-ledede styrke KFOR såret i sammenstød i det nordlige Kosovo.

    I dag har Nato meddelt, at man vil sende yderligere styrker til Kosovo for at styrke forsvarsalliancens evne til at opretholde sikkerheden. Det er det vestlige Balkans operative reservestyrker (ORF), der er tale om.

    - Volden skal stoppe, og alle sider skal stoppe med at underminere freden i Kosovo, siger Nato-chef Stuart Munsch i en pressemeddelelse tirsdag.

    På et pressemøde i Oslo oplyser Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, at Nato sender 700 soldater til Kosovo. Det skriver NRK.

    Derudover vil en ekstra reservestyrke være i beredskab, så de kan sendes til området, hvis det bliver nødvendigt.

  26. Bornholmske landmænd betaler for, at slagteriarbejdere ikke går på arbejde

    Af

    For første gang nogensinde er griseproducenter gået sammen om at betale slagterimedarbejderes løn, selvom de ikke er på arbejde.

    - Det er aldrig set før, og det er et utrolig stærkt signal at sende, at ejerne vælger at holde hånden over slagteriarbejderne her på Bornholm, siger Thomas Hansen, tillidsrepræsentant på Danish Crown i Rønne.

    De bornholmske griseproducenter er ved at bekæmpe svinevirussen PRRS, og derfor er der i en periode færre grise at slagte, og dermed mindre at lave for slagteriarbejderne på Danish Crown slagteriet i Rønne. De har allerede været sendt hjem i seks dage på dagpenge.

    Men der bliver op til seks dage mere hen over sommeren uden arbejde, og det er på de dage, at øens griseproducenter betaler for de ansattes løn.

    En af dem, der betaler for medarbejdernes løn, er griseproducent Preben Bjerregaard.

    - Jeg er utrolig stolt over, at vi er lykkes med det her. Det er en investering i fremtiden, vi har lavet her, siger Preben Bjerregaard.

  27. Techselskab runder magisk grænse: Er nu over 1.000 milliarder dollar værd

    Af

    Det amerikanske techselskab Nvidia har medvind på aktiemarkedet og krydsede i dag for første gang 1.000 milliarder dollar i markedsværdi.

    Det er en eksklusiv klub, selskabet er kommet i - kun otte andre selskaber har rundet det beløb - blandt andet techselskaber som Apple, Amazon, Microsoft og Alphabet og Meta.

    Den gode stemning omkring Nvidia skyldes ifølge finansmediet Marketwire, at Nvidia har præsenteret en række såkaldte AI-produkter. AI er en forkortelse for kunstig intelligens.

    Det omfatter blandt andet "supercomputeren" DGX GH200. Den anvender kunstig intelligens og skal bistå selskaber i at udvikle efterfølgere til chatrobotter såsom ChatGPT, skriver Ritzau.

    En markedsværdi på 1.000 milliarder dollar svarer til 6.939.000.000.000 kroner.

  28. Den britiske premierminister besøger Joe Biden næste uge

    Af

    Det er ikke kun den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), der skal på visit i Det Hvide Hus næste uge.

    Også den britiske premierminister, Rishi Sunak, skal besøge den amerikanske præsident, Joe Biden, onsdag og torsdag næste uge. Det skriver Reuters.

    Det er Rishi Sunaks første besøg hos Biden, siden han blev udpeget til premierminister i oktober sidste år.

    Ifølge en talsperson for Sunak skal de to regeringsledere blandt andet drøfte styrkelse af de økonomiske bånd mellem Storbritannien og USA og militærstøtte til Ukraine. Der vil dog ikke være forhandlinger om en formel frihandelsaftale, lyder det.

    Mette Frederiksen besøger Joe Biden i Washington på mandag den 5. juni.

  29. Sorte skyer over boligmarkedet letter ifølge vismænd frem mod 2030

  30. Grev Nikolai og kæresten skal læse i Australien

    Ved siden af studierne har grev Nikolai også arbejdet som model. (Foto: © Philip Davali, Philip Davali)
    Af

    Mens prins Joachim og hans familie flytter tværs over Atlanten til USA i løbet af sommeren, flytter hans ældste søn, grev Nikolai, om på den anden side af jorden.

    Grev Nikolai skal læse et semester på University of Technology i den australske storby Sydney og bliver akkompagneret af sin kæreste, Benedikte Thoustrup, der ligeledes skal læse et semester i Australien.

    Det oplyser Helle von Wildenrath Løvgreen, der er presserådgiver for grev Nikolais mor, grevinde Alexandra, til B.T. og bekræfter nyheden over for Ekstra Bladet.

    Grev Nikolai læser Business Administration and Service Management på Copenhagen Business School og har tidligere læst et semester i den franske hovedstad, Paris, sammen med kæresten.

  31. Eksperter foreslår: Vaccinér børn i daginstitutionen

  32. Putin efter drone-eksplosion i Moskva: 'Ukraine prøver at skræmme os'

    Af

    Rettelse: I en tidligere rubrik og i teksten fremgik det, at der var tale om et droneangreb. DR Nyheder kan endnu ikke med 100 procent sikkerhed sige, at der var tale om et angreb, da ingen har taget ansvaret for det. Derfor har vi rettet det til "drone-eksplosion".

    Drone-eksplosionerne i Moskva tidligere i dag var et angreb rettet mod civile. Sådan lyder det fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, i en række kommentarer til det statsejede nyhedsmedie Tass.

    Tre droner forårsagede skader på adskillige bygninger, og to personer kom til skade, oplyste Moskvas borgmester tidligere i dag.

    Rusland siger, at det var Ukraine, som stod bag et droneangreb.

    - Det var rettet mod civile. De prøver at skræmme os og provokere os. Men vores luftforsvar virkede godt, og vi vil forbedre det yderligere i fremtiden, siger Putin.

    Ukraine har afvist, at de stod bag. Men Putin advarer ukrainerne om, at "lederskabet i Ukraine presser Rusland til at svare".

    Drone-eksplosionerne i Moskva kommer efter fem uger med næsten daglige missil- og droneangreb over især den ukrainske hovedstad, Kyiv. Også i dag blev byen ramt.

  33. 18-årig ukrainer idømt 40 dages betinget fængsel for trusler mod LGBT+-miljøet

    Af

    Retten i Aarhus har i dag idømt en 18-årig ukrainer 40 dages betinget fængsel for trusler mod LGBT+-miljøet i Aarhus samt overtrædelse af knivloven.

    I en gruppechat forbundet til den nynazistiske gruppe Den Nordiske Modstandsbevægelse havde manden blandt andet spurgt, hvordan man lavede en molotovcocktail og sendt billeder af LGBT+-caféen Sappho og billeder af regnbueflag.

    Retten fandt det ikke tilstrækkeligt at dømme ham for forsøg på vold. De synes dog, at han havde lavet nogle relevante forberedelseshandlinger.

    - Du har ikke hjulpet dig selv ved at have et profilbillede, der hentyder til, at du er nazist, siger retsformanden ved domsafsigelsen.

    Manden havde et profilbillede på Telegram af en mand med et hagekors på armen.

    Ifølge den unge ukrainer var det for sjov, at han sendte beskederne, hvilket han erkender at have gjort.

    - Anser du bare hele situationen for at have været for sjov? Altså at det var sort humor, spurgte specialanklageren i retten.

    - Ja, det var sort humor. Jeg vil ikke dræbe nogen, jeg vil ikke skade nogen, svarede den 18-årige mand.

    Han har accepteret dommen.

  34. Folketinget tager partistøtten fra Frie Grønne og Kristendemokraterne med ny lov

    Af

    Fra næste år bliver det sværere for små partier udenfor Folketinget at få partistøtte fra staten på grund af en ny lov, som Folketinget vedtog i dag.

    En lov, der konkret betyder, at Frie Grønne og Kristendemokraterne mister de henholdsvis 1.136.385 kroner og 653.367 kroner, de står til at få i tilskud.

    I dag får partier, der har været opstillet ved folketingsvalget, partistøtte, hvis de får 1.000 stemmer eller mere.

    Men med den nye lov skal man op og have omkring 1,83 procent af stemmerne, for at få støtte. Det svarer til cirka 64.000 stemmer. Og det klarede hverken Frie Grønne eller Kristendemokraterne ved valget sidste år.

    Kun Alternativet stemte mod loven.

    Frie Grønnes leder, Sikandar Siddique, kalder det "en sort dag for demokratiet".

    - Magtpartierne samler og styrker magten omkring sig selv, skriver han på Twitter.

  35. Partier er klar til længere værnepligt og flere værnepligtige

  36. 28.000 ulovlige e-cigaretter beslaglagt i Herlev

    28.000 puff bars og 25.000 cigaretter blev beslaglagt. (© Skattestyrelsen.)
    Af

    Skattestyrelsen har i samarbejde med andre myndigheder beslaglagt 28.000 af de ulovlige engangs e-cigaretter, såkaldte puff bars, på to adresser i Herlev i midten af maj måned.

    Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

    Puff bars kan indeholde større mængder nikotin end en cigaret og fås i mange smagsvarianter. Det er ulovligt at sælge e-cigaretter med andre smage end tobak og mentol i Danmark.

    - Dette er vores andet store beslag af puff bars inden for kort tid. Det er bekymrende, at vi kan finde så store mængder, når de ikke må sælges i Danmark, siger Anne Sofie Hedemann, underdirektør i Skattestyrelsen.

    Ud over de ulovlige e-cigaretter beslaglagde man også 25.000 cigaretter, hvor der ikke er betalt afgift.

  37. 350 førende tech-folk advarer om, at kunstig intelligens kan blive lige så dødbringende som atomvåben

    Af

    Kunstig intelligens kan blive lige så farlig for menneskeheden som pandemier og atomvåben.

    Det advarer mere end 350 topledere, ingeniører og forskere, der arbejder med kunstig intelligens om i en erklæring.

    - At mindske risikoen for udryddelse fra kunstig intelligens bør være en global prioritet på linje med samfundsmæssige risici som pandemier og atomkrig, lyder det i den kortfattede erklæringen.

    Underskriverne er blandt andre topledere fra tre af de førende A.I.-virksomheder, herunder Sam Altman, der er administrerende direktør i OpenAI, som står bag ChatGPT.

    Udtalelsen kommer på et tidspunkt, hvor der fra flere sider bliver udtrykt bekymring over de potentielle skader ved brug af kunstig intelligens.

    Ifølge New York Times mener nogle eksperter, at kunstig intelligens kan blive stærk nok til at skade vores samfund inden for få år, hvis ikke udviklingen bremses.

    Eksperter er dog tilbageholdende med at fortælle, hvordan kunstig intelligens konkret udgør en trussel mod samfundet.

    Tidligere i år sendte over 1.000 forskere og techmoguler, herunder Elon Musk, en lignende advarsel.

  38. Pernille Weiss efter kritik af arbejdsmiljøet: 'Jeg genkender ikke beskrivelsen af mig'

    Af

    De Konservatives medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss, skriver på Twitter, at "hun er meget ked af de oplevelser, de tidligere medarbejdere har givet udtryk for".

    Reaktionen kommer, efter at en intern undersøgelse af arbejdsmiljøet under Pernille Weiss i Bruxelles har ført til sygemeldinger grundet stress og opsigelser. Blandt andet efter episoder om "mobning, ydmygelser og trusler".

    Efter undersøgelsen, har De Konservative meddelt, at hun ikke bliver genopstillet til næste EU-valg.

    Og Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, har direkte opfordret Weiss til at trække sig fra Europa-Parlamentet.

    Pernille Weiss skriver i opslaget, at ingen af de tidligere medarbejdere officielt har klaget til hende eller ledelsen over deres arbejdsforhold.

    - Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke genkender den beskrivelse af mig, som nogle af mine tidligere medarbejdere, hvoraf flere nu arbejder for andre partier, kommer med.

    EU-parlamentarikeren skriver, at hun nu vil "bruge den næste tid på at overveje", hvad hun gør herfra.

  39. Forskerhold skal kulegrave tusindvis af spiralindlæggelser i Grønland
  40. Svensk legende har kæmpestore forventninger til Holger Rune
  41. Ekskonen til nu pædofilidømt journalist fortæller sin historie: ’Det skulle jo have været stoppet for mange år siden’
  42. LIVE Paris Lige Nu: Nervøs Holger Rune er lettet efter sejr over amerikaner
  43. Søren Pape opfordrer Pernille Weiss til at trække sig fra Europa-Parlamentet

  44. Vismænd tror ikke på langvarig effekt af afskaffet helligdag

    Af

    Regeringen har ikke belæg for, at afskaffelsen af store bededag som helligdag vil få en varig effekt på arbejdsudbuddet, som der ellers er blevet givet udtryk for.

    Det skriver vismændene, der formelt kaldes formandskabet for De Økonomiske Råd, i en rapport.

    - En forudsætning for, at der kan regnes med en varig effekt på arbejdsudbuddet, er, at der findes troværdig empirisk evidens for sådan en effekt, skriver vismændene.

    - Formandskabet vurderer ikke, at der findes tilstrækkelig evidens herfor, lyder det videre.

    Ifølge Ritzau går vismændene dermed direkte imod Finansministeriets vurdering, der har ligget til grund for den politiske beslutning om at skrotte helligdagen.

    Vurderingen lød, at afskaffelsen vil få en varig effekt på arbejdsudbuddet svarende til 8.500 personer.

    Vismændene anerkender, at det vil få en betydning på den korte bane, men effekten vil ikke længere være synlig fra 2030, lyder det i rapporten.

    - Effekten ventes i nærværende fremskrivning imidlertid ikke at være varig, idet afskaffelsen hverken påvirker tilskyndelsen til at arbejde mere eller befolkningens lyst til at holde fri, skrives der.

  45. Fagforeninger er frustrerede og skuffede over forsvarsudspil

  46. Troels Lund kræver redegørelse i sag om israelsk våbenindkøb

    Af

    Fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), vil bede om redegørelse af forløbet, da Jakob Ellemann-Jensen (V) i januar gav Folketinget kort tid til at godkende et våbenindkøb.

    Det skriver Ritzau.

    Våbenindkøbet lød på 1,7 milliarder kroner, og det var forsvarsminister Ellemann-Jensen, som tidligere på året bad Finansudvalget om at godkende købet hurtigst muligt - senest i udgangen af januar.

    På baggrund af en aktindsigt skrev mediet Altinget i sidste uge, at tidsfristen for våbenkøbet ikke var så kort, som Ellemann gav indtryk af.

    Tilbuddet, der kommer fra den israelske våbenfabrikant Elbit, var reelt gældende til udgangen af juni 2023, skriver mediet.

    - Jeg ser med største alvor på sagen, siger Troels Lund Poulsen på et pressemøde i forbindelse med fremlæggelsen af regeringens udspil til det kommende forsvarsforlig.

    Artillerisystemet fra israelske Elbit skal erstatte det Caesar-artillerisystem, som Danmark har doneret til Ukraine, skriver Ritzau.

  47. Angreb i Moskva vækker glæde i Ukraine

    Af

    Tidligt tirsdag morgen blev Ruslands hovedstad, Moskva, ramt af droneangreb.

    Ruslands forsvarsministerium har anklaget Ukraine for at stå bag angrebet, men det bliver nu afvist fra ukrainsk side.

    Ifølge den ukrainske præsidentrådgiver, Mykhajlo Podoljak, så har Ukraine ikke noget at gøre med dagens hændelse. Han siger samtidig, at det dog skaber glæde i Ukraine, at Rusland også bliver udsat for angreb.

    - Selvfølgelig er vi glade for at se det her, og vi forudser en stigning i antallet af angreb. Men selvfølgelig har vi ikke direkte noget med det at gøre, siger Podoljak i et program på YouTube tirsdag.

    Adskillige bygninger har lidt mindre skade efter angrebet, to personer har søgt lægehjælp, men ingen er kommet alvorligt til skade, oplyser Moskvas borgmester på beskedtjenesten Telegram.

    Der skulle efter sigende være tale om otte droner, som alle blev skudt ned.

  48. Bedre teknologi hjælper dobbelt så mange kvinder over 40 år med at blive gravide

    Af

    Antallet af danske kvinder over 40 år, som er blevet gravide i fertilitetsbehandling, er fordoblet på syv år.

    Det skriver Sundhedsdatastyrelsen.

    Sidste år blev 795 kvinder over 40 år gravide efter fertilitetsbehandling. Det er dobbelt så mange som i 2015, skriver styrelsen.

    - Vi ser en særlig stigning i gruppen over 40 år. Det afspejler formentlig den generelle udvikling, hvor vi får børn senere – hvad enten de er undfanget med eller uden hjælp, siger afdelingschef i Sundhedsdatastyrelsen, Mette Keis Jepsen, til styrelsens hjemmeside.

    De flere graviditeter skyldes især oplægning af æg, der tidligere er befrugtet og nedfrosset, lyder det.

    - Teknologien er simpelthen blevet bedre, så æg, der er gemt fra tidligere behandling, giver væsentligt bedre chancer for graviditet end tidligere, siger Mette Keis Jepsen.

  49. Konservative genopstiller ikke EU-profil: Er skyld i dårligt arbejdsmiljø, viser intern undersøgelse

    Pernille Weiss genopstiller ikke til næste Europa-Parlamentsvalg i 2024. (Foto: © Henning Bagger, Henning Bagger)
    Af

    EU-politikeren fra De Konservative Pernille Weiss genopstiller ikke til næste Europa-Parlamentsvalg i 2024.

    Det oplyser De Konservative i en pressemeddelelse.

    Årsagen er, at hun er skyld i dårligt arbejdsmiljø for sine medarbejdere i Bruxelles, der beretter om oplevelser med mobning, ydmygelser og trusler. Det har tidligere medarbejdere fortalt i en intern undersøgelse, som partiet selv har lavet.

    Ifølge partiet har arbejdsmiljøet ført til sygemeldinger grundet stress og opsigelser på Weiss' kontor. Og det er ikke godt nok, mener De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen.

    - Der er bred enighed om, at vi ikke genopstiller Pernille Weiss til næste Europa-Parlamentsvalg. Beslutningen er truffet alene på baggrund af hendes opførsel overfor hendes tidligere medarbejdere i Bruxelles, siger han i pressemeddelelsen.

    Til Ekstra Bladet skriver Pernille Weiss i en mail, at hun er ked af kritikken og situationen.

    - Der skal dog ikke herske tvivl om, at jeg er meget ked af de oplevelser, som de tidligere medarbejdere giver udtryk for, at de har oplevet. Som leder, siden jeg var 25 år, har jeg altid gjort mig umage med at sikre trivsel og udvikling for den enkelte og for alle, skriver hun.

    Arbejdsmiljøet har ifølge Pernille Weiss været udfordret af coronarestriktioner og af "et helt nyt og uerfarent team". Men nu er der styr på problemerne, mener hun.

    Pernille Weiss fik over 80.000 personlige stemmer ved Europaparlamentsvalget i 2019.

  50. Sverige udpeger Magnus Gisslén som landets nye statsepidemiolog

    Af

    Det bliver infektionslægen Magnus Gisslén, der overtager posten som Sveriges nye statsepidemiolog.

    Det skriver det svenske nyhedsbureau TT ifølge Ritzau.

    Gisslén overtager stillingen fra Anders Tegnell, der besad posten under coronapandemien.

    Siden Tegnell stoppede for godt et år siden, har der været en vikar på posten. Tegnell var ansvarlig for at udstikke kursen for den svenske håndtering af coronapandemien.

    Sverige blev kendt for at have en noget mere lempelig coronapolitik end mange andre europæiske lande.

    Statsepidemiologen arbejder under Folkhälsomyndigheten, der er den svenske pendant til Sundhedsstyrelsen i Danmark, skriver Ritzau.

Mere fra dr.dk