Afstand, håndsprit og mundbind har ikke kun holdt coronavirus på afstand.
Tiltagene har tilsyneladende også sendt invasiv meningokoksygdom (MS) på rekordlavt niveau for 2020, hvor 19 patienter blev syge som følge af sygdommen. Ingen af dem døde.
Helt anderledes så det ud i 2019, hvor der med 56 tilfælde blev registreret den højeste forekomst af invasiv meningokoksygdom siden 2012.
Det oplyser Statens Serum Institut i en pressemeddelelse.
Invasiv meningokoksygom er tilstande med meningitis (hjernehindebetændelse) og/eller blodforgiftning med meningokokbakterier.