Fra i dag er det en dansker, der står i spidsen for Natos Mission Iraq i Bagdad, hvor de udsendte Nato-styrker arbejder med at rådgive og uddanne de lokale irakiske soldater til håndtere sikkerheden for lokalbefolkningen og beskytte den fra angreb fra Islamisk Stat.
Det er generalløjtnant Per Pugholm Olsen, der overtager kommandoen fra den canadiske generalmajer Jennie Carignan.
Udenrigsminister Jeppe Kofod har tweetet om den danske overtagelse af ledelsen af missionen i Irak.
- Vores tropper vil bidrage til at styrke sikkerhedstroppernes muligheder for at sørge for sikkerhed til alle irakere og forhindre, at ISIS vender tilbage. Vores mænd og kvinder er fuldt forberedte og ser frem til at arbejde med vores irakiske partnere, skriver Kofod.