Ukraine kan se frem til at få mere ammunition fra Danmark.
Det sker blandt andet i form af 2.000 artillerigranater, men mere vil ministrene ikke oplyse.
Det fortæller fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn i dag ifølge Ritzau.
Det er en forespørgsel fra Ukraine selv, der gør, at Danmark nu sender ammunition for en kvart milliard kroner afsted til ukrainerne, fortæller udenrigsministeren.
- Det er lykkedes Ukraine at holde russerne stangen. Nu er tiden kommet til, at der skal svares igen. Det kræver, at de har de nødvendige kapaciteter. Det handler blandt andet om ammunition, siger Lars Løkke Rasmussen.