Danmark afsætter 164 millioner kroner i støtte til Ukraine.
Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Støtten har til hensigt at styrke landets modstandsdygtighed og evne til at håndtere de mange følgevirkninger af den vedvarende konflikt i det østlige Ukraine, skriver ministeriet.
Af de 164 millioner kroner bidrager Udenrigsministeriet med 80 millioner kroner og Forsvarsministeriet, som tidligere annonceret, med 84 millioner kroner.
Den danske støtte præsenteres samtidig med, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) besøger fronten i det østlige Ukraine.