Regeringen sætter 800 soldater på standby for Nato

Nato har endnu ikke bedt om, at den danske kampbataljon bliver sendt til Baltikum. Men hvis de ønsker det, er Danmark klar.

Statsminister Mette Frederiksen (S) med forsvarsminister Morten Bødskov (S) til sin højre side og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på sin venstre, fortalte her til eftermiddag, at Danmark er klar til at sende 800 soldater til Nato, hvis de skulle anmode om det. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Hvis Nato anmoder om det, vil regeringen tilbyde at udsende en kampbataljon bestående af 800 mand til Baltikum, siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde om Danmarks bidrag til Ukraine.

- Vi er klar til at gøre endnu mere. Derfor vil regeringen tilbyde at udsende en bataljon på omkring 800 til Baltikum, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

Det er bataljonen fra Slagelse, der stilles til rådighed. Bataljonen blev samlet i starten af februar som resultat af den sikkerhedspolitiske situation i Europa.

Siden er Ukraine blevet invaderet af Rusland, og der er nu tale om en reel krig i Europa.

Og netop derfor lægger regeringen nu op til, at de soldater, som vi har samlet i Slagelse, skal kunne stilles til rådighed for Nato i de baltiske lande - Estland, Letland og Litauen.

Det gør de med bred opbakning fra Udenrigspolitisk Nævn, hvor de fleste af folketingets partier er repræsenteret, siger Mette Frederiksen.

Nævnet arbejder med udenrigs- og sikkerhedspolitik, og dets opgave er at rådgive regeringen om de her emner.

Senere på ugen vil der blive fremsat et beslutningsforslag om udsendelsen i Folketinget, hvor medlemmerne så skal stemme om det.

Afventer formelt ønske fra Nato

Nato har dog slet ikke bedt om forstærkningerne endnu, men Mette Frederiksen forventer, at der bliver brug for dem.

- Det er klart, at vi sætter ikke arbejdet i gang, hvis ikke vi har en forventning om, at vi kommer til at gøre brug af den beslutning, der er truffet, siger Mette Frederiksen om, hvorvidt man tror, at Nato reelt vil bede om en udstationeret bataljon i Baltikum.

- Vi afventer et formelt ønske fra Nato. Kommer det, så er vi klar, siger forsvarsminister Morten Bødskov (S).

Han fortæller, at der lige nu er ved at ske en ændring af Nato's tilstedeværelse i det, der kaldes østflanken. Den tæller også de baltiske lande, som "har brug for en særlig markant tilstedeværelse", som han kalder det.

Ifølge militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen, så er det danske bidrag formentlig allerede klappet af med forsvarsalliancen.

- Når regeringen melder det ud, så har man styr på, at det beder Nato om om et øjeblik.

- Jeg bed mærke i, at beslutningsforslaget bliver fremsat i Folketinget allerede i overmorgen, så mon ikke de har styr på, at der bliver spurgt i den nærmeste fremtid?, lyder det fra Anders Puck Nielsen.

Danmark er allerede til stede i Baltikum, hvor mere end 200 soldater er en del af Natos fremskudte tilstedeværelse i Estland. Desuden er der danske F-16-fly i Litauen og danske udsendte på Nato's divisionshovedkvarter i Ādaži i Letland.