Der var nok engang sølvtøj at spore rundt om de danske halse i speedwayregi, da Danmark søndag aften deltog i EM i speedway for par.
Her stod den danske duo bestående af Mads Hansen og Rasmus Jensen sammen med landstræner Nicki Pedersen nemlig på podiet, da de kørte over stregen som nummer to og kunne tage sølvmedaljer med hjem.
Turneringen blev afholdt i den polske by Opole, og på hjemmebane kunne de fremmødte tilhængere se det polske landshold stå øverst på podiet, mens finnerne snuppede bronze.
Det er andet år i træk, at de danske speedwaykørere leverer et flot resultat ved EM i speedway for par, eftersom de sidste år formåede at vinde guld på hjemmebane i Slangerup. Et titelforsvar blev det ikke til, men det er andet år i træk med danske medaljer.
