Dansk Folkepartis hovedbestyrelse ekskluderer tidligere formandskandidat

Dansk Folkepartis hovedbestyrelse har sent i går aftes besluttet at ekskludere byrådsmedlemmet Erik Høgh-Sørensen.
Det oplyser Dansk Folkeparti i en mail til Ritzau.
Det sker blandt andet, fordi han har meldt partiformand Morten Messerschmidt og tre andre fra partiet til politiet for at ignorere mistanker om underslæb, mandatsvig eller dokumentfalsk i partiets lokalforening i Hjørring. Den lokale bestyrelse er for nylig blevet opløst.
Erik Høgh-Sørensen var formandskandidat, men valgte at trække sig fra formandskampen før partiets årsmøde i januar, hvor Morten Messerschmidt som bekendt løb med sejren.
Begrundelsen lød, at han ville samle modstand mod Morten Messerschmidt.