53 personer har via gruppen Danish Korean Rights Group i dag afkrævet Sydkoreas regering en undersøgelse af omstændighederne om adoptioner fra Sydkorea til Danmark i 1970'erne og 1980'erne.
Det gør de på baggrund af vidnesbyrd om, at adoptionsoplysninger har været forkerte.
Ifølge AP News mener gruppen, at en del af adoptionerne var korrupte, og at børnene fejlagtigt blev registreret som forældreløse.
- Den koreanske stat på det tidspunkt har stemplet mange papirer, der siger, at folk blev fundet på gaden. Hvis du laver en lille smule matematik, ville det betyde, at Seoul fra 1970'erne og 1980'erne ville blive oversvømmet med kurve med børn, der lå rundt omkring på gaden, siger Peter Møller, der er advokat og medleder i Danish Korean Rights Group.
Sandheds- og forsoningskommissionen i Seoul har nu fire måneder til at beslutte, om de vil acceptere anmodningen om en undersøgelse. Hvis de gør det, vil det ifølge AP være den største undersøgelse af adoptionsprocesser i Sydkorea nogensinde.