Danskere får 19,9 milliarder kroner tilbage i skat i dag
3,7 millioner danskere kan i dag se frem til en dejlig start på weekenden, når de får udbetalt overskydende skat.
Samlet vil der tikke 19,9 milliarder kroner ind, svarende til 5.435 kroner i gennemsnit per person. Det har Skattestyrelsen netop meddelt i en pressemeddelelse.
- I en tid med usikkerhed og forbrugerpriser, der bevæger sig med højeste fart siden 1989, falder pengene på et tørt sted for nogle, skriver privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer i en analyse.
Det skal dog understreges, at den overskydende skat er forbrugernes egne penge, som de nu får udbetalt, fordi de sidste år betalte for meget i skat.
Der vil også være nogle, der skal betale penge tilbage skat. Samlet udgør det beløb i år 8,4 milliarder kroner.