Demonstrationer mod vaccinepas i Göteborg og Stockholm

Store menneskemængder var i dag samlet i centrum af Stockholm og Göteborg for at demonstrere mod det svenske vaccinepas.
Demonstranterne i Stockholm råbte blandt andet "Ja til frihed, nej til vaccinepas", og der blev tændt nødblus undervejs, skriver SVT.
Det vides ikke, hvor mange der deltog i demonstrationen i Stockholm, men svensk politi oplyser til SVT, at der var givet tilladelse til at samles 3.000 mennesker. I Göteborg dukkede mellem 800 og 1.000 demonstranter op.
Ifølge politiet foregik det hele i ro og orden uden anholdelser.
Sverige indførte vaccinepasset den 1. december sidste år.