Den berømte komponist og sangskriver Stephen Sondheim er død i en alder af 91 år. Han døde i sit hjem i den amerikanske delstat Connecticut i går, dagen efter at han havde fejret Thanksgiving sammen med nogle venner.
Det oplyser hans advokat, F. Richard Pappas, skriver Ritzau.
Den amerikanske sangskriver nåede i stor udstrækning af få æren for at have revolutioneret amerikansk musicalteater. Han har blandt andet skrevet tekster til sangene i den ikoniske musical "West Side Story" fra 1957. Han blev født i 1930 i New York City i USA og var allerede fra en tidlig alder involveret i musicalscenen.
I 2015 blev Stephen Sondheim tildelt præsidentens frihedsmedalje af den daværende amerikanske præsident, Barack Obama.