Der er registreret 36.120 smittetilfælde det seneste døgn
36.120 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går. Der er 25 nye dødsfald.
Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i sin daglige opgørelse
I går var tallet 46.831.
2.285 af de nye tilfælde har tidligere været smittet.
Dagens smittetal er baseret på 250.592 pcr-test. Det svarer til, at 15 procent af de testede har været smittet med covid-19.
Der er samtidig foretaget 261.348 hurtigtest de sidste 24 timer. Positive prøvesvar herfra indgår dog ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om svarene.
Der er nu 781 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er 32 færre end i går.
Af de indlagte er 45 på intensiv afdeling, og 28 af dem får hjælp af en respirator.