DMI udvider stormvarsel: Nu rammer 'farligt vejr' store dele af landet
Alle steder i Danmark skal forberede sig på en meget blæsende weekend.
Stormen, som DMI har døbt Malik, rammer nemlig størstedelen af landet. DMI har således for kort tid siden udvidet stormvarslet, kan man læse på institutets hjemmeside.
Det betyder, at der er farligt vejr i vente for det nordvestlige Jylland samt Nordfyn, Nordsjælland og Bornholm, mens man i de øvrige dele af landet kan forvente voldsomt vejr.
DMI forventer, at stormen topper mellem lørdag eftermiddag og søndag morgen. Det bliver med vindstød af orkanstyrke i blandt andet Nordvestsjælland, Nordsjælland, Nordfyn og på Bornholm.
