Københavns Byret behandler i dag varetægtsfængslingen af den hjemsendte spionchef Lars Findsen, der er sigtet for at have lækket statshemmeligheder.
Offentligtheden må dog fortsat ikke få at vide, hvad Lars Findsen er sigtet for. Retsmødet kommer nemlig til at foregå for dobbeltlukkede døre på grund af "hensynet til fremmede magter".
Det har sagens dommer besluttet.
- Sagens oplysning må tale for, at forhandlingen om dørlukning også bør foregå for lukkede døre. Samme hensyn taler for, at sigtelserne heller ikke offentliggøres, lød afgørelsen.
Lars Findsen blev anholdt, da han landede i Københavns Lufthavn den 8. december. Han har siden siddet varetægtsfængslet.
Tre andre nuværende og tidligere medarbejdere i PET og FE er også sigtet for "læk af højt klassificerede oplysninger".
Journalisterne er sendt ind i et andet lokale, end hvor det egentlige retsmøde foregår.
- Det sker af praktiske hensyn, lød begrundelsen.