- Der skal meget til at ryste mig efter 35 år som fotograf. Men det her er for sindssygt.
Sådan lød beskrivelsen af den ukrainske by Bakhmut fra den danske krigsfotograf Jan Grarup, efter han havde tilbragt ti dage i byen i Donbas-regionen.
Byen, som engang var hjem for 70.000 mennesker, har i månedsvis dannet ramme for voldsomme kampe mellem russiske og ukrainske styrker, som har kostet tusinder livet.
Tabene har været så voldsomme, at byen har fået tilnavnet "Putins kødhakker".
Og heller ikke byen er gået fri, viser nye droneoptagelser fra det russiske statsmedie RIA:
Russiske tropper har i månedsvis forsøgt at indtage byen, men indtil videre har de ukrainske soldater holdt stand. I fredags hævdede den russiske lejehær, at man havde fået fuld kontrol over landsbyen Berkhivk få kilometer fra Bakhmut.