Seneste Nyt

DSB: Fejl i infoskærme og Rejseplanen

Der opleves lige nu sporadiske fejl i infoskærme og i Rejseplanen, skriver DSB på Twitter.

Det skyldes en fejl i et IT-program, som DSB arbejder på at få rettet hurtigst muligt.

De henviser til, at du kan tjekke afgange på Din Station.

Nyheder

  1. Takket være ungefællesskaber er Tingbjerg ikke længere et parallelsamfund

    Tingbjerg er ikke længere at finde på listen over parallelsamfund - tidligere kendt som ghettolisten.

    Ifølge Aisha Law, der er projektkoordinator i Mellemfolkeligt Samvirke i Tingbjerg, skyldes det blandt andet en stigning i indkomstniveauet.

    - Folk har fået flere penge mellem hænderne i Tingbjerg. Generelt er der nogle boligsociale helhedsplaner, som har været med til at få folk i arbejde og i uddannelse, siger hun til Ritzau.

    Her peger på hun blandt andet på at oprettelsen af ungefællesskaber, som lektiecaféer, har hjulpet. Forskning viser ifølge hende, at det er med til at få folk i job og uddannelse.

    Tingbjerg har været på listen siden 2010 - med undtagelse af ét år.

  2. Tour de France dropper ikonisk afslutning i Paris

    I sommer stod Jonas Vingegaard øverst på podiet på berømte allé i Paris. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

    I 2024 kommer Tour de France ikke til at slutte i Paris, som ellers har været traditionen.

    Det oplyses på den officielle Tour de France Twitter-profil.

    - Efter 110 udgaver, der er afsluttet i nærheden af eller i Paris, slutter Tour de France for første gang langt fra Paris i 2024 med en målstreg i Nice 21. juli, skriver Tour de France på Twitter.

    Den berømte allé Champs-Élysées i Paris har vanligt været lokation for den afsluttende 21. etape, men i 2024 bliver det i stedet den sydfranske by Nice, der lægger veje til afslutningen på verdens største cykelløb.

    Tour-arrangørerne skriver i en pressemeddelelse, at beslutningen om at flytte sidste etape skyldes OL, som løber af stablen i Paris få dage efter Tourens afslutning i 2024.

    I stedet vil løbet blive afsluttet med en enkeltstart i Nice.

    (© Udklip fra Twitter)
  3. Hjulmand om manglende på lederskab på landsholdet: 'Spillet passede ikke'

    Danmarks landstræner, Kasper Hjulmand, mener, at den store vilje til at lykkes i stedet spændte ben for de danske spillere. (Foto: © Wolfgang Rattay, Ritzau Scanpix)

    I aftes tabte Danmark 0-1 til Australien og er dermed ude af VM i fodbold.

    På et pressemøde tidligere i dag fortalte landstræner Kasper Hjulmand, at der manglede en gnist, og at spillernes lederegenskaber ikke kom til udtryk i det skuffende opgør.

    Ledertyper som Christian Eriksen og Pierre-Emile Højbjerg præsterede ikke, som de tidligere har gjort for Danmark, lyder det fra landstræneren.

    - Hvis man tror, at viljen og energien ikke er til stede, så tager man helt fejl. Måske er den der for meget, så den låser. Spillet passede ikke. Spillerne ville det så meget, at man fryser og låser. Det er nogle af ingredienserne, men der er mange flere, siger Kasper Hjulmand til DR Sporten.

    Kasper Hjulmand er endnu ikke kommet frem til en konklusion på, hvad der konkret gik galt, men faktum er, at Danmark spillede "for dårligt.

  4. Tidligere Roskilde Bank-direktør dømt til at betale knap 232 millioner kroner

    Højesteret har netop sat et sidste punktum i Roskilde Bank-sagen, der var det største bankkrak herhjemme under finanskrisen.

    Tidligere bankdirektør Niels Valentin Hansen er blevet dømt for anklagen om at have givet en række uforsvarlige lån.

    Niels Valentin Hansen skal betale knap 232 millioner kroner i erstatning plus renter.

    Fire af de daværende bestyrelsesmedlemmer frifindes af Højesteret i sagen.

    Roskilde Bank krakkede i august 2008, og tusindvis af aktionærer mistede tilsammen flere milliarder kroner.

    Det er den danske stats oprydningsselskab, Finansiel Stabilitet, der blandt andet rydder op efter banker med dårlig økonomi, som havde anlagt erstatningssagen.

    Dommen er en tiltrængt sejr til Finansiel Stabilitet, som i Østre Landsret tilbage i 2017 tabte sagen.

    Dengang lød erstatningskravet på én milliard kroner.

    Siden ankede Finansiel Stabilitet Østre Landsrets dom til Højesteret for så vidt angår fem af personerne fra den daværende ledelse i banken.

    Erstatningskravet blev samtidig reduceret til knap 332 millioner kroner.

    Sådan her lød dommen fra retsformand Michael Rekling i Højesteret:

  5. Brevbombe blev sendt til den spanske premierminister

    Den spanske premierminister Pedro Sanchéz' kontor bekræfter, at det sidste torsdag modtog et brev med sprængstof.

    Det var magen til det sprængstof, der er fundet i den brevbombe, som Ukraines ambassade modtog torsdag. Her blev en ansat lettere såret.

    Dermed er der fundet i alt fire brevbomber fra en ukendt afsender.

    Tidligere på dagen oplyste politiet, at man havde fundet en tredje sprængladning gemt i en brevpakke.

    Det er sket i lufthavnen Torrejon de Ardoz uden for Madrid.

    Onsdag blev der fundet to breve med sprængladninger.

    Den ene var sendt til Ukraines ambassade i Madrid, og den anden til en våbenfabrikant i Zaragoza i det nordlige Spanien. Vedkommende blev lettere såret.

    Den første af brevbomberne eksploderede i hænderne på en ukrainsk ansat på ambassaden i Madrid. Brevbomben ankom til ambassaden i en almindelig konvolut og blev ikke scannet.

  6. Antallet af hiv-diagnoser er fortsat faldende

    Der er stadig færre, der bliver diagnoseret med hiv.

    I 2021 var der 81 personer, der blev diagnosticeret, mens det tal var på 110 i 2020. Tallet har været faldende i flere år.

    Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

    - Det gratis tilbud om PrEP (hiv-medicin, der tages før udsættelse for smitte, red.) må formodes at være hovedårsagen til det imponerende fald, og må siges at være den største forbyggelsessucces i kampen mod hiv i Danmark, siger Susan Cowan, der er sektionsleder i afdelingen for Infektionsepidemologi og Forebyggelse på SSI.

    Virussen hiv, som smitter gennem ubeskyttet sex, ødelægger immunsystemet og kan udvikle sig til AIDS.

  7. Politi opfordrer til at slette video, hvor dreng bliver udsat for ulovlig tvang

    Politiet i Syd- og Sønderjylland opfordrer alle elever på skoler i Varde Kommune til at slette en video, der viser mulig ulovlig tvang begået mod en dreng.

    Ifølge politiets oplysninger florerer videoen blandt eleverne, men de unge skal stoppe med at dele den og i stedet slette den helt. Desuden bliver forældre opfordret til at tage en snak med deres børn.

    - Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer til, at man stopper med at dele videoen og sletter den, hvis man har modtaget den. Forældre opfordres til at tale med børn og unge om digital adfærd, skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

    Forholdet om mulig ulovlig tvang blev anmeldt tirsdag eftermiddag.

    Tre drenge er blevet sigtet i sagen, men ellers er der ikke mange oplysninger.

    Politiet ønsker ikke at komme ind på nærmere omstændigheder eller videoens indhold, da efterforskningen stadig er på et tidligt stadie, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau.

  8. Spanien finder tredje brevbombe på to dage

    Den spanske ordensmagt har fundet en tredje sprængladning gemt i en brevpakke.

    Det er sket i lufthavnen Torrejon de Ardoz uden for Madrid, bekræfter det spanske indenrigsministerium over for avisen El Mundo.

    Forsvarsministeriet oplyser ifølge avisen, at der ikke er sket skader i forbindelse med opdagelsen. Politiet efterforsker de tre brevbomber som sammenhængende sager.

    Onsdag blev der fundet to breve med sprængladninger. Den ene var sendt til Ukraines ambassade i Madrid, og den anden til en våbenfabrikant i Zaragoza i det nordlige Spanien.

    Den første af brevbomberne eksploderede i hænderne på en ukrainsk ansat på ambassaden i Madrid. Brevbomben ankom til ambassaden i en almindelig konvolut og blev ikke scannet.

    - Sprængladningen forårsagede et sår på en ansats ringfinger, oplyste en talskvinde for den spanske regering til tv-stationen Telemadrid.

  9. Glædelig 1. december: Juletræet er tændt i New York

    • Da træet blev tændt, var der planlægt det helt store show med værter, festlige indslag og særlige gæster. (Foto: © Kena Betancur/AFP/Ritzau Scanpix)
    • Udover David Foster og Katharine McPhee optrådte blandt andet Gwen Stefani, Blake Shelton og Alicia Keys til tændingen. (Foto: © Jeenah Moon/Reuters/Ritzau Scanpix)
    • Træet er oplyst af mere end 50.000 lys i flere farver på en ledning på omkring 8 kilometer. (Foto: © Jeenah Moon/Reuters/Ritzau Scanpix)
    • Sådan så det ud, da julemanden tændte juletræet på Rådhuspladsen i København den 27. november. (Foto: © Thomas Rousing/Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    I dag skriver vi den 1. december, og julemåneden er officielt i gang.

    På trods af energikrisen og mange udmeldinger, om at populære julegader ikke lyses op i år, kan man dog se oplyste juletræer rundt omkring.

    I nat dansk tid blev juletræet ved Rockefeller Center i New York City også tændt.

    Det er en tradition, der går tilbage til 1930'erne, hvor arbejdere ifølge Rockefeller Centers hjemmeside i 1931 alle bød ind med penge til at kunne købe et træ. Siden 1933 har det været en fast tradition med juletræstændingen.

    Træet er knap 25 meter højt.

  10. Boligområder ryger af parallelsamfundslisten

    Klokken 10 blev regeringens årlige liste over parallelsamfund udgivet.

    Og der er udskiftning i listen, der tidligere blev kaldt ghettolisten.

    Boligområderne Grønneparken i Holbæk samt Tingbjerg og Aldersrogade, der begge ligger i København, optræder nemlig ikke længere på listen.

    Og det glæder den socialdemokratiske overborgmester i København, Sophie Hæstorp Andersen.

    - Når vi udvikler et byområde, så så gør vi det for at løfte de mennesker, der bor der. For at skabe lige muligheder for alle københavnerbørn og for at skabe tryghed. Vi laver ikke en massiv indsats for at komme af med en liste, siger hun.

    Boligområdet i Tingbjerg har siden 2010 – med undtagelse af ét år – været på parallelsamfundslisten.

    Et alment boligområde optræder på listen, hvis mere end halvdelen af beboerne har en ikke-vestlig baggrund, og samtidig for eksempel enten er arbejdsløse eller har en plet på straffeattesten.

    Opdateret 1. december kl. 10.40: Det har tidligere fremgået, at også Stærevej i København samt Houlkærvænget i Viborg er udgået af parallelsamfundslisten. Dette er rettet. Områderne er istedet udgået af listen over udsatte boligområder.

  11. Aalborg Kommune ransaget af politiet

    To adresser hos Aalborg Kommune blev i går ransaget af politiet.

    Det bekræfter rådmand for By- og Land, Jan Nymark Thaysen (V).

    National enhed for Særlig Kriminalitet mødte ifølge Nordjyske op hos borgmesterens forvaltning i det centrale Aalborg og hos By- og Landskabsforvaltningen i Nørresundby.

    Ifølge Jan Nymark Thaysen oplyste politiet om, at der tale om en ransagning i forbindelse med en sag om ulovlige udbygningsaftaler.

    Aalborg Kommune har tidligere fået alvorlig kritik for at have indgået aftaler, hvor de bad bygherrer betale for udgifter, som ellers er kommunale.

    Men ifølge rådmanden er kommunen ikke sigtet.

    - Det er ikke kommunen, som er sigtet i den her sag - men har alene udleveret materiale til den efterforskning, som politiet er i gang med i øjeblikket, siger Jan Nymark Thaysen.

  12. 500 kilo narkotika beslaglagt i Sverige

    Det svenske politi har i lørdags beslaglagt et halvt ton narkotika i Tyresø ved Stockholm, skriver Aftonbladet.

    Beslaglæggelsen bestod af 260 kilo amfetamin og 240 kilo hash.

    Det vurderes at have en værdi på cirka 80 millioner svenske kroner, svarende til knap 55 millioner danske kroner.

    Det er den hidtil største beslaglæggelse, politiet i Stockholm har foretaget.

    - Vi arbejder hårdt på at få stoffer væk fra Stockholms gader, og det er en del af det arbejde, siger Susanne Wikland, vicepolitichef i Stockholm.

    Tre mænd er anholdt for særligt grove narkotikaforbrydelser i forbindelse med lørdagens aktion.

  13. Lars Findsen fik præstationsbonus og blev hjemsendt samme år

    En bonus på 55.000 kroner.

    Det var det beløb, som den tidligere FE-chef Lars Findsen fik i 2020.

    Bonussen kan gives til embedsmænd, der har udført deres arbejde godt og samvittighedsfuldt. Politiken har desuden søgt indsigt i, hvorfor Findsen blev tildelt bonussen, men det har Forsvarsministeriet afslået at oplyse.

    Det skete samme år, som Lars Findsen blev hjemsendt fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), efter massiv kritik af FE fra Tilsynet for Efterretningstjenesterne.

    Lars Findsen har i sin nyligt udgivede bog anklaget hjemsendelsen for at være politisk motiveret.

    Ifølge Findsen selv skulle daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) have udtalt, at hun godt vidste, at han ikke havde gjort noget galt, men at hun var nødt til "at kunne tælle til 90".

  14. Moselig fra oldtiden gravet op i Nordsjælland

    Arkæologer fra museet ROMU i Roskilde har ved Stenløse Mose fundet et moselig, der menes at stamme fra stenalderen. (© ROMU)

    Først en lårbensknogle og så en underkæbe.

    Det er, hvad en gruppe arkæologer har fundet under en udgravning i Stenløse Mose i Nordsjælland, skriver TV2 Lorry.

    Ifølge Emil Winther Struve, arkæolog hos museet ROMU i Roskilde og ansvarlig for udgravninger i Egedal Kommune, er det en ret vild oplevelse. For det er ikke så tit, at man finder et moselig.

    I alt fandt de det meste af benene, kæben og bækkenet fra et menneske fra oldtiden.

    Det er ikke til at sige, om det er en mand eller kvinde.

    Den kraftige lårbensknogle vidner dog om, at det var en relativt høj person, og underkæben viser, at der er voldsomt slid på tænderne, hvilket fortæller, at der er tale om en ældre person.

    Det er anden gang, at der er fundet et menneskeskelet i området. Første gang var i 1947.

    Udover moseliget blev der også fundet en stenøkse fra bondestenalderen og knogler fra forskellige dyr.

  15. Parallelsamfundsliste offentliggøres klokken 10

    Mjølnerparken i København er ét af de områder, der det seneste år har været på listen, vi tidligere har kendt som ghettolisten.

    Her er Mohammad Aslam beboerformand, og han mener fortsat, at sådan en liste er helt uacceptabel.

    - Her i vores del af verden skal man ikke diskriminere ud fra, hvor ens forældre er født, siger han.

    Derfor deltager han i dag klokken 17 i en demonstration mod listen på Christiansborg Slotsplads, hvor også beboere fra Gellerupparken i Aarhus og Vollsmose i Odense deltager.

    Parallelsamfundslisten, der bliver offentliggjort kl.10 i dag, kommer én gang om året og indeholder almene boligområder med mindst 1.000 beboere, hvor mere end halvdelen af beboerne samtidig har ikke-vestlig baggrund.

    Derudover skal andre kriterier også være opfyldt, før et område får en plads på listen.

    Det kan for eksempel være, at andelen af beboere uden en ren straffeattest eller et arbejde er for høj.

  16. Råd foreslår, at udvalgte områder skal forrest i fjernvarmekøen

    Vi skal prioritere køen af danske boligejere, der vil bytte naturgas ud med fjernvarme.

    Sådan lyder anbefalingen fra Klimarådet, der er en gruppe uvildige eksperter, som rådgiver de danske politikere.

    I juni indgik et bredt flertal en klimaaftale, hvor det blev understreget, at det er ambitionen, at der ikke skal være flere boliger, der opvarmes af naturgas i 2035.

    Det har skabt en kø af boligejere, som gerne vil have fjernvarme, hvorfor rådet anbefaler, at "man prioriterer de billigste projekter for samfundet og sikrer, at de sker så hurtigt som muligt".

    Det er områder med mange huse og adgang til overskudsvarme, der bør prioriteres, lyder det. Andre steder bør satse på individuelle varmepumper på kort sigt.

    Hos Dansk Fjernvarme har man forståelse for anbefalingen, men er bekymret for, at man vil bruge tiden på at prioritere og lave spilleregler i stedet for at bruge den på faktisk at udrulle fjernvarme.

    Omkring 400.000 danske boliger er afhængige af naturgas til radiatorerne, svarende til lidt flere end hver syvende bolig i landet.

  17. FN varsler rekordstort behov for humanitær hjælp i 2023

    Krig i Ukraine, stigende inflation og coronapandemiens efterdønninger. Alle sammen er faktorer, som driver et kraftigt stigende behov for humanitær hjælp i verden i 2023.

    Martin Griffiths, som er nødhjælpschef for FN, har her til morgen dansk tid leveret FN's overslag for, hvor mange penge til nødhjælp der bliver brug for i 2023.

    Og beløbet slår rekord.

    369,1 milliarder kroner bliver der brug for, hvis nødhjælpen skal følge med en verden, hvor flere og flere på blandt andet det afrikanske kontinent ser ind i hungersnød.

    - Det er et fænomenalt beløb og et deprimerende beløb, siger Martin Griffiths på et pressemøde.

    Overslaget er det største FN nogensinde har givet. Beløbet, der var behov for i 2022, blev i 2021 anslået til at være 293,9 milliarder kroner.

    Det blev dog opjusteret til 358,4 milliarder kroner i takt med at krigen i Ukraine brød ud i løbet af året.

  18. Valg i amerikansk delstat afgjort med én stemme

    Demokraternes kandidat, Christopher Poulos, fik 5.297 stemmer, mens republikanernes kandidat, Tony Morrison, fik 5.296 stemmer.

    Blot én stemme adskilte de to kandidater i et valg til den lovgivende forsamlingen i byen Southington i den amerikanske delstat Connecticut.

    Ved den første optælling fik Poulos, der er spansklærer på gymnasiet, seks stemmer mere end Morrison.

    En obligatorisk omtælling førte til et endnu tættere resultat: et flertal på én stemme for Poulos.

    Som om det ikke var nok, fandt valgbestyrelsen så en glemt kuvert med seks stemmer, der ikke var talt op, fordi maskinerne ikke kunne tolke dem.

    - Jeg er overrasket over, at ingen fik et hjerteanfald, siger Elaine Bedard, der er demokraternes repræsentant ved vælgeroptællingen.

    En oversigt udarbejdet af Associated Press viser andre valg i år i Iowa, Arizona, Arkansas, Montana og Vermont og et dusin i New Hampshire, hvor marginalerne var mindre end ti stemmer.

  19. Elon Musk håber på snart at kunne teste hjernechip på mennesker

    Elon Musk regner med, at en trådløs enhed fra hans hjernechipselskab Neuralink kan anvendes i kliniske forsøg på mennesker om et halvt år.

    Selskabet har et mål om, at dets hjerneimplantater skal kunne hjælpe personer med handicap til at bevæge sig og kommunikere igen.

    - Vi ønsker at være meget påpasselige og sikre på, at det kommer til at virke godt, inden vi sætter en enhed ind i et menneske, sagde Musk under en præsentation natten til torsdag dansk tid.

    - Men vi har indsendt det meste - tror jeg - af vores papirarbejde til FDA (lægemiddelstyrelsen i USA, red.) og skulle om cirka seks måneder være i stand til at uploade Neuralink i et menneske.

    Han ønsker at udvikle en chip, der giver mulighed for, at hjernen kan styre komplekse elektroniske enheder.

    Han vil også hjælpe folk med lammelser, demens og Parkinsons og taler om nærmest at sammensmelte hjernen og kunstig intelligens.

    Du kan se mere om teknologien og de mulige perspektiver i videoen herunder.

  20. Boet efter Epstein skal betale 750 millioner til øgruppe

    Boet efter Jeffrey Epstein skal betale De Amerikanske Jomfruøer mere end 105 millioner amerikanske dollar for at lukke en sag om anklager om sexhandel.

    Beløbet svarer til knap 750 millioner danske kroner.

    Et civilt søgsmål, der blev anlagt i 2020, påstår, at Epstein brugte øerne som base for omfattende sexhandel.

    Sagen bliver nu lukket, mere end tre år efter at chefanklager på den amerikanske øgruppe Denise N. George sagsøgte Epstein.

    - Vi sender en klar besked om, at De Amerikanske Jomfruøer ikke tjener som et fristed for menneskehandel, siger George ifølge NBC News.

    Ifølge søgsmålet skal Epstein angiveligt have transporteret piger helt ned til 12 år til hans ejendom på øen Little Saint James, som er en del af øgruppen.

    Her blev de tvunget til at indgå i seksuelle handlinger, lyder søgsmålet ifølge det amerikanske medie.

    Forligspengene kommer blandt andet til at indgå i en fond, som øgruppen administrerer, der yder rådgivninger til ofre for seksuelt misbrug.

  21. Torsdag bliver grå og med byger

    Det kan virke en smule trivielt at læse dagens vejrudsigt for tiden, da vejrsituationen kan ligne en kopi af den foregående dags, og sådan gælder det også for torsdag.

    Det bliver hovedsageligt overskyet og kun i starten af dagen viser et kig på satellitten, at der vil være sol i Midt-, Vest- og Nordjylland.

    Der vil også være byger over os, som både vil falde som regn og slud.

    Temperaturen er lidt lavere end i går, så nogle steder i Jylland er der frost i morgentimerne, og generelt ligger vi i dag mellem to og fire graders varme.

    Vinden er fortsat svag til jævn fra øst og nordøst. Der kan komme lokal frost igen i nat.

    Endnu en grå dag venter. Her er det i Horsens. (Foto: © gitte vinum)
  22. Droner søger overlevende efter dødeligt jordskred i Brasilien

    (© AFP/Ritzau Scanpix)

    I forsøget på at finde flere overlevende efter et jordskred i Brasilien, der har dræbt to og meldt dusinvis savnede, har man nu taget droner i brug.

    Det oplyser landets myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

    Mere end 20 biler og lastbiler blev ramt, og det dårlige vejr og placeringen af ulykken gør eftersøgningen vanskeligere. Droner med termograferingskamera skal derfor hjælpe.

    - Det er svært at oplyse det præcise antal ofre. En bil kan have haft mellem én og fem personer deri. Vi arbejder med et estimat på mellem 30 og 50 savnede personer, lyder det fra Manoel Vasco, chef for den lokale nødudrykning.

    Ifølge myndighederne har 54 brandmænd arbejdet uden ophold i mere end 35 timer.

    Jordskreddet skete i mandags, hvor mudder strømmede ned af en stejl bjergside og ramte en motorvej. Det skete i delstanden Parana efter flere dages kraft regn.

    Det er ikke unormalt, at Brasilien rammes af dødelige mudderskred. Tilbage i februar døde mere end 200 i en serie af jordskred i byen Petropolis.

  23. Udbrud i kæmpevulkan forstyrrer klimamålinger

    Klimamålinger er blevet påvirket af vulkanudbruddet i kæmpevulkanen, Mauna Loa, på Hawaii.

    Der er tale om den berømte klimakurve, Keelingkurven, der siden 1958 har målt atmosfærens CO2-indhold, skriver Ritzau.

    Udbruddet i vulkanen, der er verdens største aktive vulkan, har medført strømsvigt på målestationen, der er placeret højt på Mauna Loa. Der har derfor ikke været foretaget målinger.

    Ifølge University of California San Diego anses kurven i sammenhæng med anden forskning for at være et af de mest berømte "videnskabelige beviser for, at menneskelig aktivitet ændrer planetens klima".

    Ralph Keeling, søn af David Keeling, der indførte kurven, siger til mediet Axios lokal tid onsdag, at "alle mand er kaldt på dæk" for at finde en ny placering til målestationen.

  24. Trumps selvangivelser er indleveret til udvalg efter strid

    Den tidligere amerikanske præsident Donald Trumps selvangivelser er landet hos det udvalg, der har efterspurgt papirerne i længere tid.

    Det sker efter en årelang strid mellem det demokratiskledede udvalg og den tidligere republikanske præsident, skriver Reuters.

    Det er ikke et lovkrav at udlevere papirerne, men Trump er den første præsident i 40 år til at nægte offentliggørelsen af skatteoplysninger.

    Trump har beskyldt udvalget for at være politisk motiveret.

    Udvalget varetager blandt andet spørgsmål vedrørende skattelovgivning og skal bruge selvangivelserne til at se nærmere på, om der er rod i rengskabsrevisionen af præsidentielle skatteforhold hos skattemyndighederne.

    Til januar får republikanerne dog flertal i Repræsentanternes Hus, og det står ikke klart, hvad der vil ske med selvangivelserne derefter.

  25. NGO'er: Iransk mand fejrede nederlag mod USA og blev dræbt af sikkerhedsstyrker

    Ifølge den norske organisation Iran Human Rights er en 27-årig iransk mand blevet skudt og dræbt af iranske sikkerhedsstyrker, efter at han fejrede Irans nederlag mod USA ved VM i Qatar i byen Bandar Anzali i det nordlige Iran.

    Informationen støttes op af meldinger fra den amerikanske menneskerettighedsgruppe Center for Human Rights in Iran, mens de iranske myndigheder ikke umiddelbart er kommet med udtalelser om den specifikke hændelse.

    Den 27-årige mand var "et direkte mål" og blev skudt af iranske sikkerhedsstyrker efter nederlaget tirsdag, oplyser menneskerettighedsgruppen ifølge blandt andet Ritzau og BBC, som skriver, at de iranske myndigheder generelt afviser at have slået fredelige demonstranter ihjel.

    Skudepisoden skulle være fundet sted, mens en større gruppe demonstranter gik på gaden og fejrede nederlaget. Manden skulle være blevet skudt, mens han sad i sin bil og dyttede som en del af demonstrationen.

    Irans deltagelse ved fodboldslutrunden har vækket blandede reaktioner i hjemlandet. Nogle har vist deres afstand til styret og dets håndtering af protesterne i Iran ved at tage afstand til fodboldlandsholdet, som de mener repræsenterer præstestyret.

  26. Nordjyske borgere opfordres til at koge vandet fra hanen to gange

    I flere dele af Aalborg Kommune bliver borgerne opfordret til at koge vandet fra deres vandhane.

    Der er nemlig i dag fundet bakterier i vandet fra Hammer Bakker Forsyningsselskab, som derfor har lukket sit vandværk og ikke længere forsyner fem øvrige, der ligger i området. Det skriver Nordjyske.

    Det gælder vandværk i Grindsted, Uggerhalne, Gl. Sulsted, Vestbjerg og Sulsted Stationsby.

    Borgerne i området opfordres til at koge vandet - helst to gange - så bakterierne bliver dræbt.

    Det er såkaldte coliforme bakterier, som er fundet i drikkevandet. Man har ikke fundet ud af, præcis hvor bakterien stammer fra, men er i gang med kildeopsporing.

    Coliforme bakterier kan opstå, hvis drikkevand er kommet i kontakt med overfladevand eller jord.

  27. EU-kommissær advarer Elon Musk: Twitter skal stramme op for at overholde nye EU-regler

    "Fuglen er befriet". Sådan faldt ordene, da Elon Musk for en måned tilbage overtog Twitter.

    Men fuglen kommer ikke til at kunne flyve lige så frit i fremtidens Europa, som rigmanden måske håber.

    EU's kommissær for det indre marked, Thierry Breton, har nemlig i dag skærpet det over for Musk, at Twitter bliver nødt til at stramme op, hvis det skal leve op til en række standarder, som skal beskytte forbrugerne i EU mod misinformation, hadtale og andet skadeligt indhold.

    Det blev sagt på et videomøde mellem de to, skriver Reuters.

    Ellers vil det bryde med de nye regler i EU's såkaldte 'Digital Service Act', som er et regelsæt for blandt andet sociale medier, der træder i kraft i unionen næste år.

    Elon Musk har for nyligt budt profiler velkommen, der tidligere har været suspenderet fra platformen, og i det hele taget har han en ambition om at rykke grænserne for, hvad man må ytre på Twitter.

  28. Macron besøger Nasa på det første statsbesøg i Bidens præsidentperiode

    Macron var som det første stop på turen forbi Nasas hovedkontor, hvor han mødtes med vicepræsident Kamala Harris, som kaldte Frankrig for "en vital allieret" for USA. (Foto: © Michael Reynolds, Ritzau Scanpix)

    Den franske præsident, Emmanuel Macron, er som den første udenlandske leder på statsbesøg i USA siden Bidens indsættelse.

    Han er blevet taget godt imod på det, der tegner til at blive et vigtigt topmøde.

    Macron fik som det første en rundvisning på USA's rumfartsorganisation Nasas hovedkvarter i Washington, ledsaget af sin hustru, Brigitte Macron. Det skriver det franske nyhedsbureau AFP ifølge Ritzau.

    Her skulle Macron drøfte det fremtidige rumfartsamarbejde mellem USA og store europæiske lande.

    Hos Nasa mødtes han også med USA's vicepræsident, Kamala Harris, som kaldte Frankrig for "en vital allieret" for USA.

    Senere mødes Macron med præsident Joe Biden.

    Et vigtigt tema på mødet mellem de to verdensledere er handlen mellem USA og Europa, efter Bidens grønne industripakke, som pumper milliarder af dollar i klimavenlige produkter, med fokus på de amerikansk producerede, skriver Ritzau.

  29. Christine McVie fra bandet Fleetwood Mac er død

    Christine McVie blev 79 år. (Foto: © Eugene Adebari/Shutterstock)

    Christine McVie fra blues rock-gruppen Fleetwood Mac er død, 79 år gammel.

    Det oplyser hendes familie, skriver BBC.

    Christine McVie var sanger, keyboardspiller og sangskriver i bandet.

    Den britiske artist stod bag hits som 'Little Lies', 'Everywhere', 'Don't Stop', 'Say You Love Me' og 'Songbird'.

    McVie forlod Fleetwood Mac efter 28 år i 1998, men vendte tilbage i 2014.

  30. USA's centralbankchef signalerer mindre rentestigninger - aktierne stiger

    Den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, indikerer, at det er på tide at lette lidt på speederen, når det kommer til nye rentestigninger.

    Centralbanken har sat renten op med 0,75 procent ad flere omgange i år for at få bugt med den stigende inflation.

    - Tidspunktet for at moderere rentestigningerne kan komme allerede i december, siger Powell forud for et møde i tænketanken Brookings Institution i Washington, ifølge Reuters.

    Centralbankchefen understreger dog også, at kampen mod inflationen langt fra er ovre, og at det stadig står hen i det uvisse, hvor længe det bliver nødvendigt at lade renterne stige.

    De amerikanske aktieindeks tog godt imod Powells bemærkninger og steg umiddelbart efter.

  31. Hofdame i det britiske kongehus siger op - kritiseret for racistiske kommentarer til sort aktivistleder

    En ny sag om racisme har ramt Buckingham Palace.

    En højstående medarbejder i paladset - hofdamen Susan Hussey - er blevet kritiseret for at komme med racistiske kommentarer til en sort aktivist, som deltog i et arrangement.

    Nu har hofdamen undskyldt udtalelserne og sagt op, skriver Sky News.

    Kommentarene var rettet mod Ngozi Fulani, der leder en organisation, som arbejder for at fremme sorte kvinders rettigheder.

    83-årige Susan Hussey skulle have spurgt Ngozi Fulani "hvor hun virkelig kommer fra".

    Ifølge Ngozi Fulani tog hofdamen også fat i hendes hår, som hun løftede for at se på Fulanis navneskilt.

    - Jeg antager, at det er en udfordring at få dig til at sige, hvor du kommer fra, skal Hussey have sagt til Fulani.

    En talsmand for prins William, som er gudsøn til Susan Hussey, har udtalt, at "racisme ikke hører nogen steder hjemme i vort samfund". Talsmanden siger, at William er "meget skuffet" over kommentaren.

    Kronprinsesse Mary deltog til samme arrangement på Buckingham Palace. Det var en reception for forebyggelsen for vold mod kvinder, som dronningegemalinde Camilla stod i spidsen for.

    Prins Harry og heruginde Meghan, der ikke længere arbejder for kongehuset, sagde i et interview sidste år, at der er "racisme i kongehuset".

  32. Der bliver stadigt færre fængselsbetjente

    Der har i flere år været et politisk ønske om flere fængselsbetjente. Men udviklingen går den forkerte vej.

    I 2017 var målet, at der kom 250 nye fængselsbetjente. Resultatet var dog et minus på 300 betjente, da aftaleperioden sluttede.

    For et år siden kom der så en ny politisk aftale om 300 flere betjente over fire år, men nedgangen fortsætter - der er nu 100 færre fængselsbetjente - eller i alt 1.900.

    Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen, er skuffet.

    - Det ser svært ud med at opfylde flerårsaftalens mål, siger han i en pressemeddelelse.

  33. Den grønlandske juletrafik er reddet: Air Greenland og fagforening indgår aftale

    Grønlændere og danskere i Grønland kan ånde lettet op - en strejke, der kunne have lammet juletrafikken, er afblæst.

    Air Greenland og Flybranchens Personale Union, FPU, har her til aften indgået en aftale, og dermed kommer flyselskabets kabinepersonale ikke til at strejke fra 2. december, som det ellers var varslet.

    Aftalen er indgået onsdag efter 29 timers forhandling i forligsinstitutionen.

    Air Greenland og FPU har indgået en overenskomstaftale for de kommende fire år, og begge parter udtrykker i en pressemeddelelse tilfredshed med aftalen.

    - Jeg er glad for, at vi har fundet hinanden til et godt resultat, som sikrer, at både indsats og kvaliteten af vores medlemmers arbejde anerkendes, siger Anders Mark Jensen, næstformand i FPU i en meddelelse.

  34. Demokraterne har valgt ny leder i Repræsentanternes Hus

    Hakeem Jeffries er den første sorte folkevalgte til at lede en partigruppe i Kongressen. (Foto: © EVELYN HOCKSTEIN, Ritzau Scanpix)

    Det bliver den 52-årige Hakeem Jeffries, der næste år erstatter Nancy Pelosi som Demokraternes leder i Repræsentanternes Hus i USA. Det skriver CNN.

    Det blev besluttet på et møde i Washington onsdag morgen amerikansk tid.

    Jeffries er født i New York-bydelen Brooklyn, hvor han også har gjort politisk karriere.

    Han er kendt for at tilhøre partiets centrum, og han er blevet kritiseret for at være for tilbageholdende i klimapolitikken.

    Hakeem Jeffries er den første sorte folkevalgte til at lede en partigruppe i Kongressen.

  35. Lederen af Islamisk Stat er dræbt - ny leder udpeget

    Lederen af terrorgruppen Islamisk Stat, Abu al-Hassan al-Hashemi al-Quraishi, er blevet dræbt.

    Det bekræfter en talsmand for den militante islamistiske bevægelse på det sociale medie Telegram, skriver Reuters.

    Det fremgår ikke af beskeden, hvornår og under hvilke omstændigheder IS-lederen blev dræbt.

    Det blev til en kort tid som leder, da han blev udpeget i marts i år.

    Det skete efter, at den tidligere leder sprængte sig selv i luften i februar for at undgå at blive taget til fange af amerikanske soldater.

    Islamisk Stat meddeler, at Abu al-Husayn al-Husayni al-Qurashi er blevet valgt som afløser.

    En talsmand for den jihadistiske gruppe siger ifølge AFP, at Hashemi, der var iraker, blev dræbt i kamp mod "fjender af Gud".

  36. Børsen i København skal renoveres for millioner på grund af fugtproblemer

    Børsbygningen på Slotsholmen i København skal renoveres for et stort millionbeløb. (Arkivfoto) (Foto: © Linda Kastrup, Ritzau Scanpix)

    Den ikoniske børsbygning på Slotsholmen i København får et ansigtsløft for millioner.

    Den gennemgribende renovering skal rette op på fugtproblemer, der blev skabt ved en fejlslagen restaurering i slutningen af 1800-tallet, og som er ved at ødelægge bygningens ikoniske facade.

    Det skriver Dansk Erhverv, som ejer bygningen, i en pressemeddelelse.

    Dansk Erhverv finansierer selv en stor del af projektet. Derudover har private fonde bidraget med samlet 75 millioner kroner. Den største bidrager er Den AP Møllerske Støttefond, der har givet 40 millioner kroner til projektet.

    Renoveringen forventes at tage mellem fem og seks år og går i gang nu.

Mere fra dr.dk