Seneste Nyt

Efterskolerne holder åbent hus i dag - fremover bliver et ophold dyrere

Når tusindvis af forældre og unge i dag kører ud til åbent hus på Efterskolernes Dag, så skal de forberede sig på, at der skal spares lidt mere op til de kommende års efterskoleophold.

Efterskolerne står nemlig allerede nu med langt højere udgifter til el, varme og mad, men vil nødigt sætte prisen op for de elever, der allerede er startet.

Derfor kommer regningen til de kommende års elever og forældre.

På Flakkebjerg Efterskole ved Slagelse bliver ugeprisen eksempelvis næste skoleår sat op med 125 kroner.

- Vi stiger altid fra år til år, men det er en større stigning, end vi plejer at have, siger Jan Coermann, forstander på Flakkebjerg Efterskole.

Nyheder

  1. Stifter af højreekstremistisk gruppe kendt skyldig i oprørs-konspiration

    Stewart Rhodes er blevet fundet skyldig i at stå bag et plot om at bruge magt til at forhindre, at Joe Biden blev udnævnt til præsident. (Foto: © Jim Urquhart, Ritzau Scanpix)

    Stewart Rhodes, stifteren af den højreekstremistiske gruppe Oath Keepers, er blevet kendt skyldig i at konspirere om at gøre oprør for den rolle, han havde i forbindelse med stormen på Kongressen den 6. januar 2021. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Det er en dom, som kan give op til 20 års fængsel.

    Det sker efter en otte uger lang retssag, hvor den tidligere faldskærmssoldat og Yale-uddannede jurist sammen med fire medanklagede var tiltalt for at stå bag et plot om at bruge magt til at forhindre Kongressen i at godkende Joe Bidens valgsejr ved præsidentvalget i 2020.

    Blandt de fire medtiltalte blev Kelly Meggs ligeledes kendt skyldig, mens Kenneth Harrelson, Jessica Watkins og Thomas Caldwell blev frifundet.

    Stewart Rhodes er en de mest opsigtsvækkende personer blandt de indtil videre 900 personer, som er blevet tiltalt i forbindelse med stormen på Kongressen. Han grundlagde den højreekstremisitiske gruppe tilbage i 2009.

    Rhodes gik ikke selv ind i Capitol-bygningen den 6. januar sidste år, men han var tiltalt for at stå i spidsen for plottet. Nævninge hørte optagelser og krypterede beskeder, hvor han opfordrede sine følgere til at slås for at holde Trump ved magten og advarede om en blodig borgerkrig.

  2. Syv landshold har nu spillet sig videre til VM's ottendedelsfinaler

    England, Holland, Senegal, USA, Frankrig, Brasilien og Portugal er indtil videre sikret avancement ved VM. (Foto: © Ina Fassbender, AFP or licensors)

    England, Holland, Senegal, USA, Frankrig, Brasilien og Portugal har formået det, som Danmarks fodboldlandshold håber på onsdag eftermiddag mod Australien.

    At spille sig videre til ottendedelsfinalerne ved VM i Qatar.

    De syv mandskaber er de første af i alt 16, som skal kæmpe om at vinde verdensmesterskaberne.

    Herunder kan du se, hvilke ottendedelsfinaler allerede er fastlagt.

    • Holland-USA (lørdag).

    • Senegal-England (søndag).

    Hvorvidt Danmark kan tilslutte sig det gode selskab bliver afgjort onsdag klokken 16.

    Du kan se kampen mod Australien på DR 1 og DR TV med optakt fra klokken 14. Ellers kan du også høre kampen i DR LYD eller 'VM på P4' fra klokken 15 samt følge med på dr.dk.

  3. Konservative og Liberal Alliance bakker op om naturlov

    Biodiversitetsrådet konkluderede tirsdag i en rapport, at højst 2,3 procent af Danmarks landareal med sikkerhed bidrager til arealmålsætningerne for beskyttede områder.

    Nu ønsker både Konservative og Liberal Alliance at vedtage en lov for naturen.

    Det siger de to partiers miljøordførere, Mona Juul (K) og Ole Birk Olesen (LA), til Politiken.

    - Det er en god idé, at man i en lov forpligter sig til et bestemt mål og igangsætter processer for at holde øje med, hvor langt man når mod målet, og hvad man gør for at nå det, siger Ole Birk Olesen (LA).

    SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet foreslog under valgkampen, at Biodiversitetsrådet skal udarbejde et lovforslag, der skal sikre, at Danmark lever op til EU's mål om 30 procent beskyttet natur – heraf 10 procent strengt beskyttet – både på land og på havet.

  4. Mere end 1,2 millioner seere fulgte med, da Danmark tabte til Frankrig

    Der har været ekstra fokus på seertallene ved Danmarks kampe under VM, fordi en del danskere inden slutrunden talte om at ville boykotte i protest mod styret i Qatar og forholdene for migrantarbejderne.

    Men tilsyneladende er der stadig mange danske fodboldfans, som ser med foran skærmen, når Danmark spiller.

    Således var der mindst 1.235.000, som så Danmark tabe 1-2 til Frankrig i lørdagens kamp, der blev vist på TV2. Det viser tal fra analyseinstituttet Nielsen ifølge Ritzau.

    Det er en fremgang i forhold til den første kamp mod Tunesien. Ifølge Nielsen så 983.000 kampen mod Tunesien, men det tal blev senere opjusteret af DR til 1.080.000 seere.

    De godt 1,2 millioner seere gjorde i øvrigt kampen mod Frankrig til det mest sete program i uge 47.

    Der er dog stadig et stykke op til transmissionen af EM-semifinalen mod England sidste år, hvor godt 2,2 millioner fulgte med foran skærmene.

  5. Belarusisk oppositionsleder indlagt i kritisk tilstand

    Den fængslede belarusiske oppositionsleder Maryja Kalesnikava er blevet indlagt på et hospital i byen Gomel i kritisk tilstand.

    Det oplyser en anden belarusisk oppositionspolitiker, Viktar Babryka, til AFP ifølge Ritzau.

    Kalesnikava er blevet opereret, men det er ikke blevet oplyst, hvad hun lider af.

    - Hun er i stabil, kritisk tilstand med fremgang. I morgen bliver hun overført til kirurgisk afdeling, skriver oppositionslederens nærmeste allierede på hendes Twitter-profil.

    Kalesnikava blev fængslet i 11 år i 2021. Det skete efter, at hun var en af forgrundsfigurerne i de store folkelige protester i forbindelse med det omdiskuterede præsidentvalg af Aleksandr Lukasjenko året inden. Hun har fastslået, at anklagerne mod hende er falske.

  6. Første mand melder sig på banen til lede Demokraterne i Repræsentanternes Hus

    Hakeem Jeffries er favorit til blive Demokraternes nye leder i Repræsentanternes Hus. (Foto: © ELIZABETH FRANTZ, Ritzau Scanpix)

    Den 52-årige Hakeem Jeffries er favorit til at blive ny leder for Demokraterne i Repræsentanternes Hus efter Nancy Pelosi.

    Jeffries er den første, der har meldt sig på banen som kandidat til at efterfølge Pelosi, og han er favorit til at vinde kampen om posten i morgen. Hvis det sker, vil han blive den første sorte folkevalgte til at lede en partigruppe i Kongressen.

    Hakeem Jeffries er født i New York-bydelen Brooklyn, hvor han også har gjort politisk karriere. Medierne har døbt Jeffries "Brooklyns Barack Obama", men den sammenligning har han selv taget afstand fra.

    Han er kendt for at tilhøre partiets centrum, og han er blevet kritiseret for at være for tilbageholdende i klimapolitikken.

  7. Katastrofalt meget regn skaber krise i Colombia - og den kan fortsætte frem til midten af 2023

    Colombia har i år været plaget af så voldsomme regnskyl, at 216 mennesker er døde og 48 er savnede som konsekvens af vandmasserne ifølge regeringens statistikker.

    Oven i købet har mere end 538.000 menneskers tilværelse været påvirket af den udsædvanligt store mængde nedbør, som hænger sammen med vejrfænomenet La Niña, hvor lave havvandstemperatur i Stillehavet udløser store regnskyl i Colombia.

    Situationen er blevet erklæret en national katastrofe, og regeringen har afsat 3,1 milliarder kroner til at hjælpe dem, der er ramt, og igangsætte genopbygningsarbejdet, hvor det er nødvendigt.

    Men Det Nationale Råd for Kastroferisiko-styring forudser, at situationen kan blive endnu værre.

    - Det kan blive meget kompliceret, hvis regntiden fortsætter til marts - måske endda juni eller juli, siger rådets direktør Javier Pava ifølge Reuters.

    Præsident Gustavo Petro har udtalt, at regnmængderne, som er på det højeste niveau i de seneste 40 år, ødelægger afgrøderne og får fødevarepriserne til at stige. Derfor vil regeringen støtte landets 1,2 millioner mødre med omkring 100 dollar måneden (720 danske kroner), så de kan brødføde deres børn.

  8. Fransk dommer bliver den første kvinde til at dømme en VM-kamp

    Franske Stéphanie Frappart har flere gange under VM været fjerdedommer. Nu bliver hun hoveddommer, når Tyskland møder Costa Rica. (Foto: © HANNAH MCKAY, Ritzau Scanpix)

    Aldrig før har en kvinde dømt en kamp ved VM i herrefodbold.

    Men på torsdag bliver der skrevet historie.

    Her er franske Stéphanie Frappart udpeget som dommer i opgøret mellem Tyskland og Costa Rica.

    Det meddeler Fifa på Twitter.

    Stéphanie Frappart har allerede fået lov at snuse lidt til VM, da hun i kampen mellem Mexico og Polen var udpeget som fjerdedommer.

    Også linjerne vil blive passet af kvindelige dommere i form af brasilianske Neuza Back og mexicanske Karen Diaz Medina.

  9. Aalborg Zoo forebygger fugleinfluenza: Vaccinerer strudse og nanduer

    Myndighederne i Danmark har hævet trusselsniveauet for fugleinfluenza, og det får nu en nordjysk dyrepark til at handle.

    Aalborg Zoo har afskåret parkens fugle, hvor det er muligt, fra kontakt med vilde fugle, som bærer smitten.

    Hvor det ikke er muligt, har fuglene fået en vaccineindsprøjtning mod den dødelige sygdom. Det fortæller dyrelæge Trine Hammer Jensen til TV 2 Nord.

    - Jeg skal vaccinere vores nanduer i dag og vores strudse i næste uge, fortæller hun til regionalmediet.

    I sidste uge hævede Fødevarestyrelsen sin trusselsvurdering for spredning af fugleinfluenza fra middel til høj. Det anbefales at holde dyrene skærmet fra vilde fugle, som bærer smitten.

    Myndighederne i EU's medlemslande fandt i første halvdel af november meget smitsom fugleinfluenza i mere end 70 besætninger og i mere end 120 vilde fugle i Europa.

    Sygdommen er meget dødelig for fjerkræ. Kun i sjældne tilfælde bliver mennesker smittet.

  10. Amerikanernes købelyst er faldet, mens prisstigningerne fortsætter

    De amerikanske borgeres mod på at købe nye biler, huse eller andre store anskaffelser er faldet.

    Borgerne havde i november fået et mere dystert syn på udviklingen af amerikansk økonomi, viser et indeks over forbrugertilliden ifølge Ritzau.

    Indekset faldt i november til 100,2, hvilket er et fald på to procentpoint sammenlignet med oktober.

    Købelysten falder i en tid, hvor priserne på eksempelvis benzin og fødevarer har været stigende.

    I det hele taget er inflationen i USA på sit højeste niveau i årtier. Det har ifølge Ritzau fået den amerikanske centralbank til at tage aggressive skridt ved i flere omgange at hæve renterne for at køle økonomien ned.

  11. Greves borgmester udsat for angreb: Politiet øger sikkerheden

    Mandag eftermiddag var Greves borgmester, Pernille Beckmann (V), udsat for et angreb på sin bopæl.

    På sin Facebook-side fortæller borgmesteren, hvordan det, hun først antog at være et kanonslag, der blev kastet ind mod hendes og familiens hus, viste sig at være en flaske fyldt med papir og en brandbar væske, altså en molotovcocktail.

    - Jeg har derfor brugt en del af dagen på at drøfte med politiet, hvordan sikkerheden omkring mig og min familie kan øges, og det vil den blive, skriver Pernille Beckmann.

    Borgmesteren fortæller til TV2 Lorry, at hun selv og familien har det godt, men er chokerede efter hændelsen.

  12. Amerikansk mand iscenesatte sin egen død for at undgå rettergang - nu skal han i fængsel

    En tidligere soldat er blevet idømt 21 måneders fængsel i den amerikanske delstat Alabama for over for omverden at lade som om, at han var død.

    Det gjorde han for at undgå at skulle i retten i en sag fra 2017, hvor han stod tiltalt for at have begået overgreb og gjort en 14-årig pige gravid i sin hjemstat, Mississippi. Han var selv 40 år, skriver Reuters.

    Manden havde i juli 2018 roet en båd ud på havet fra kysten ved Orange Beach i Alabama. Her fandt eftersøgere en pistol og et afskedsbrev, og de ledte efter et lig i mere end en uge, inden de stoppede eftersøgningen.

    To år senere blev den forsvundne mand fundet på en campingplads i den lille by Antlers i Oklahoma, hvor han levede under et andet navn.

    Før han nu blev kendt skyldig i at fingere sin død, blev manden i juni i år dømt skyldig i overgrebene på den unge pige. Ved den lejlighed blev han idømt 85 års fængsel.

  13. Efter voldelig anholdelse af journalist: Kinesisk ambassadør kaldt til samtale i Storbritannien

    En voldelig anholdelse af en britisk BBC-journalist i Kina sætter gang i de diplomatiske kanaler.

    Kinas ambassadør i Storbritannien, Zheng Zeguang, er nemlig blevet kaldt til samtale i det britiske udenrigsministerium oven på episoden. Det skriver BBC.

    Den britiske udenrigsminister, James Cleverly, som i øjeblikket er ude at rejse og derfor ikke er fysisk tilstede ved samtalen, har kaldt anholdelsen for "dybt foruroligende".

    - Journalister skal kunne gøre deres arbejde uden at blive intimideret, siger han.

    Ed Lawrence hedder journalisten, der søndag var på gaden for at dække de protester, der har oprindeligt var rettet mod den kinesiske nul-corona-politik, og som siden har udartet sig til en direkte kritik af de kinesiske styre og præsident Xi Jinping.

    Videomateriale delt på sociale medier viser, at flere politibetjente tog fat i ham, skubbede ham mod jorden og fragtede ham væk i håndjern, skriver BBC. Han skulle også være blevet sparket og slået på af betjentene.

    Det britiske medie har beskrevet hændelsen som "ekstremt bekymrende".

    Ifølge det kinesiske udenrigsministerium identificerede Lawrence sig ikke som medlem af pressen.

  14. Kronprinsesse Mary og Ukraines førstedame til reception mod kvindevold på Buckingham Palace

    • Storbritanniens dronning Camilla har afholdt en konference om vold mod kvinder på Buckingham Palace i London. Blandt deltagerne var kronprinsesse Mary og Ukraines førstedame, Olena Zelenska. (Foto: © pool, Ritzau Scanpix)
    • Dronningegemalinde Camilla holdt en tale, hvor hun blandt andet adresserede partnervold og partnerdrab. (Foto: © Kin Cheung, Associated Press)
    1 / 2

    I disse uger sætter FN fokus på kønsbaseret vold. Og det blev markeret med en reception i det britiske kongehus på Buckingham Palace om indsatsen mod vold mod kvinder.

    En sag, der ligger den danske kronprinsesse Mary nært, og hun deltog da også i receptionen, som var stablet på benene af britiske dronningegemalinde Camilla og havde mere end 300 gæster.

    Heriblandt var også Ukraines førstedame, Olena Zelenska, samt flere andre royale ansigter som Belgiens dronning Mathilde og dronning Rania fra Jordan.

    Ifølge BBC brugte den ukrainske førstedame sin taletid på at advare mod den seksuelle vold, der foregår mod kvinder under krigen i Ukraine.

  15. Iran løslader tidligere landsholdsspiller før USA-kamp

    De iranske myndigheder meddeler i dag, at de har frigivet den tidligere landsholdsspiller i fodbold Voria Ghafouri, som i sidste uge blev anholdt for kritik af den iranske regering.

    Udmeldingen kommer få timer, før Iran møder USA ved VM i en kamp, som de iranske myndigheder forsøger at bruge til deres egen fordel, efter at styret i ugevis har været udfordret af landsdækkende protester.

    Det skriver nyhedsbureauet AP.

    Ifølge et statsstyret iransk medie blev Voria Ghafouri i første omgang arresteret for at "fornærme fodboldlandsholdet og føre propaganda mod regeringen".

    Voria Ghafouri har blandt andet sendt sympatierklæringer i retning af familien til den 22-årige Mahsa Amini, som i september døde i moralpolitiets varetægt. En begivenhed, der var med til at sætte gang i de nuværende demonstrationer.

    Voria Ghafouri blev løsladt mod kaution.

  16. Pape om forhandlinger: Vi er ikke kommet nærmere noget

    Der er diskussioner, men ingen fremdrift.

    Det er essensen af den konservative formand Søren Pape Poulsens to timer lange besøg hos Mette Frederiksen, når han fortæller om mødet.

    - Vi diskuterer meget konstruktivt de udfordringer, vores samfund har. Det, der er ekstremt vigtigt for os, uanset om vi skal i regering eller ej, er hvilken politik, der skal føres i Danmark.

    - Det vil vi gerne have indflydelse på, og derfor komme vi selvfølgelig med vores input til, hvad vi skal tage fat på. Og det er rigtig meget, og derfor synes vi ikke, at det er en nem øvelse, vi er i gang med nu, siger Søren Pape.

    Han nævner reformer indenfor arbejdsmarked, sundhed og uddannelse som områder, der skal gøres noget ved.

  17. Kina sender tre taikonauter på halvårlig mission

    Kina har sendt rumfartøjet Shenzhou 15 afsted med tre astronauter - eller taikonauter, som det hedder, når der er tale om kinesiske rumrejsende - ombord fra rumfartscenteret Jiuquan Satellitaffyringscenter, som ligger ude i Gobi-ørkenen.

    Afsendelsen skete klokken 16.08 dansk tid, og de tre taikonauter, Fei Junlong, Deng Qingming og Zhang Lu, skal opholde sig seks måneder i den kinesiske rumstation 'Det Himmelske Palads', hvor de efter en uges overlevering afløser tre andre kinesiske astronauter.

    Det er den sjette bemandede mission i år det kinesiske rumprogram, og det er den sidste i konstruktionsfasen af den kinesiske rumstation.

  18. G7-lande vil koordinere undersøgelser af krigsforbrydelser i Ukraine

    Verdens syv førende industrinationer - de såkaldte G7-lande - er i dag blevet enige om at ville koordinere undersøgelser af krigsforbrydelser begået i Ukraine.

    Det er blevet besluttet på et møde mellem landenes justitsministre i Berlin. Det skriver Reuters.

    En koordineret indsats og kommunikation skal fremskynde undersøgelserne og dermed rettergangen mod dem, der har begået forbrydelserne.

    - Den retslige undersøgelse af af grusomhederne begået i Ukraine vil tage årevis, måske endda årtier. Men vi vil være velforberedte og blive ved, så længe det skal til, siger Tysklands justitsminister, Marco Buschmann.

    Også specialanklagere fra den Internationale Krigsforbryderdomstol var til stede på mødet i den tyske hovedstad.

    Det samme var Ukraines justitsminister, Denys Maliuska.

    G7 består af Frankrig, Japan, Tyskland. Storbritannien, USA, Italien og Canada.

  19. Tre mediehuse skiller sig af med medarbejdere: 22 fratrædelser på Ekstra Bladet

    I dag har tre forskellige mediehuse sagt farvel med en lang række medarbejdere. Det er især gået udover Ekstra Bladet, der er en del af JP/Politikens Hus.

    22 medarbejdere forlader Ekstra Bladet per 1. januar 2023. Det er medarbejderne blevet orienteret om tidligere i dag, skriver fagmediet Journalisten.

    Blandt de 22 medarbejdere, der stopper på Ekstra Bladet, er 15 af dem ansat i redaktionssekretariatet.

    - Der er medarbejdere, der har været her i op til 40 år, som aldrig har oplevet noget lignende, siger Jimmy Willemoes, formand for medarbejderforeningen på Ekstra Bladet, til Journalisten.

    Der er omkring 100 fastansatte på formiddagsavisen.

    Politiken har i dag også sagt farvel til ti medarbejdere.

    Hos Berlingske Media er seks medarbejdere blevet opsagt, halvdelen i it-afdelingen og halvdelen i mediehusets ejendomdsafdeling.

    Det Nordjyske Mediehus har opsagt ni medarbejdere som en del af en spareplan.

    Artiklen er opdateret med oplysningen om Politikens afsked med 10 medarbejdere.

  20. FN støtter kinesere på gaden: Vigtigt at respektere retten til at demonstrere

    FN støtter op om de demonstranter, der går på gaden i Kina i protest mod landets strikse nul-corona-politik. Det siger en talsmand for FN's generalsekretær, Antonio Guteress.

    - Jeg har ikke nogle kommentarer til den konkrete corona-politik, men vi har naturligvis set nogle videoer fra demonstrationerne, siger Stephane Dujarric.

    - Vi tror på vigtigheden af folkets ret til i forsamling og forening at demonstrere fredeligt. Og vi opfordrer myndigheder til at håndhæve den ret, siger talsmanden.

    Demonstrationer bredte sig til mindst 13 storbyer rundt om i landet, og i lørdags var der anslået omkring 1.000 mennesker på gaden i Shanghai.

    Det lyder ikke af meget set med internationale briller, men i et kinesisk perspektiv var det uhørt fordi protesterne rettede sig direkte mod styret, mener iagttagere, som har kaldt demonstrationerne de mest opsigtsvækkende siden 1989.

  21. Paven beskyldt for racisme efter udtalelser om russiske soldater

    Et interview med pave Frans i det amerikanske, katolske magasin America er årsag til forargelse og fordømmelse i Rusland. Det skriver The Guardian.

    I interviewet giver paven nemlig soldater fra nogle af Ruslands etniske og religiøse mindretal skylden for hovedparten af de grusomheder, som de russiske soldater udøver i Ukraine.

    - Når jeg taler om Ukraine, taler jeg om grusomheder, for jeg har meget information om grusomheder begået af de invaderende soldater. Helt generelt er de mest grusomme måske de soldater, som kommer fra Rusland, men som ikke tilhører den russiske tradition, så som tjetjenere, folk fra Burjatia og den slags, siger paven blandt andet i interviewet.

    Burjatia er en russisk republik med knap en million indbyggere, og de er hovedsageligt buddhister. I Tjetjenien er de 1,4 million indbyggere primært muslimer.

    - Det her er ikke længere russofobi (angst for russere, red.), der er en perversion på et niveau, som jeg ikke kan sætte ord på. Vi er en stor familie med burjatianere, tjetjenere og andre repræsentanter for vores multinationale og mulitreligiøse land, siger Maria Zakharova, talsperson for det russiske udenrigsministerium, på Telegram.

    - Jeg er ekstremt skuffet over disse racistiske og uundskyldelige udtalelser, siger Alexandra Garmazhapova, som står i spidsen for krigsmodstander-bevægelsen Free Burjatia.

  22. Aktivister afbrød debat i folketingssalen om midlertidigt børnetilskud

    Da Folketinget i dag førstebehandlede Enhedslistens lovforslag om at forlænge det midlertidige børnetilskud gik det ikke stille for sig.

    Ikke nok med at debatten mellem de røde partier og Socialdemokratiet var intens, så brød en række unavngivne aktivister ud i sang fra tilskuerpladserne, da fungerende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard var på talerstolen.

    - Du siger, du er børnenes statsminister, skam dig, sang aktivisterne.

    De blev efterfølgende eskorteret ud af salen, og Folketinget holdt en pause i debatten.

    Socialdemokratiet har i dag understreget, at partiet ikke vil stemme for lovforslaget så længe, der ikke er en regering, hvilket har medført hård kritik fra de røde partier, som var med i aftalen.

    Se videoen fra folketingssalen her:

  23. Tre mænd er dømt for røveri i politiuniformer

    Tre mænd er i dag blevet idømt op til halvandet års fængsel for at have begået et røveri i Ishøj, mens de var forklædt som politifolk.

    Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

    Mændene blev dømt for at have røvet en gruppe på fem østeuropæiske mænd og kvinder.

    De havde udstyret deres bil med blå blink og var iklædt politiuniforms-lignende beklædning, da de med en pistollignende genstand tvang gruppen af østeuropæere til at udlevere deres bil og et større kontantbeløb.

    - Røveriet her er særdeles groft – ikke mindst fordi gerningsmændene har været forklædt som politifolk. Straffene skal ses i det lys, siger anklager Mads Strandberg Pedersen.

    Mændene er også dømt for at være i besiddelse af en mindre mængde narko, dopingmidler og ulovlige våben.

    Tidligere er en fjerde mand i sagen idømt et år og otte måneder for røveriet og for at have påkørt et af ofrene for røveriet.

  24. Alle ansatte i regionerne får ret til en fuldtidskontrakt

    Alle ansatte i regionerne får nu mulighed for at få en fuldtidskontrakt, hvis de vil. Det har Danske Regioner besluttet, lyder det i en pressemeddelelse.

    Det har siden 2020 været en ret for al plejepersonale at blive ansat på fuld tid. Nu kommer det også til at gælde alle andre medarbejdere.

    Og det er afgørende, at folk tager imod det, siger Heino Knudsen, som er formand for løn- og praksisudvalget i Danske Regioner og regionsrådsformand for Region Sjælland.

    - Vi mangler medarbejdere i sundhedsvæsenet, og vi har brug for alle de medarbejdere, vi kan få. Også meget gerne flere, der arbejder på fuldtid, siger han til Ritzau.

    Ifølge Danske Regioner er 32 procent af alle medarbejdere i regionerne ansat på deltid.

    Med den nye rettighed ønsker regionerne at "gå forrest i arbejdet med at ændre arbejdsmarkedet fra en deltids- til en heltidskultur", lyder det i pressemeddelelsen.

  25. Thuelsen Dahl holder fast: 2015 var et almindeligt sommergruppemøde

    Den tidligere formand for Dansk Folkeparti Kristian Thuelsen Dahl har i dag været afhørt i Retten på Frederiksberg i sagen, hvor Morten Messerschmidt står tiltalt for dokumentfalsk og svig med EU-midler i forbindelse med et DF-sommergruppemøde i 2015.

    Ifølge daværende formand Thuelsen Dahl var der ikke noget særskilt EU-arrangement i forbindelse med sommergruppemødet.

    - Det, der fandt sted i 2015, havde meget mere karakter af et almindelig sommergruppemøde.

    - Det er op til dommerne at vurdere, om det var tilstrækkeligt med EU-indhold til at kunne kvalificere, at pengene blev brugt, siger Thulesen Dahl.

    Ifølge Morten Messserschmidt selv blev der afholdt et særskilt EU-arrangement en af dagene.

    Ifølge Thuelsen Dahl er det derimod tale om en samlet sum af EU-tematik på gruppemødet, der var grundlag for, at DF godkendte brugen af EU-midler.

  26. Fodboldklubben AaB indleder realitetsforhandlinger med mulig investor

    En investor kan være på vej ind i fodboldklubben AaB.

    Det oplyser den nordjyske klub på sin hjemmeside, hvor det også fremgår, at der er tale om en 'europæisk investor'.

    Klubben fortæller derudover, at der er enighed om, at navn og logo skal bevares, såfremt der findes en aftale mellem parterne.

    Samtidig er det tanken, at de nuværende aktionærer fortsat skal være en del af klubben, lyder det videre.

  27. Qatars VM-komité trækker i land med udmelding om døde migrantarbejdere

    Men nu trækker Qatars VM-komité i land med den udmelding.

    Kun tre personer har mistet livet i forbindelse med arbejdet, skriver en talsperson for VM-komitéen til DR Sporten.

    De 414 døde - et tal Hassan Al-Thawadi ikke selv nævner - indbefatter alle arbejdsrelaterede dødsfald i landet fra 2014 til 2020, lyder meldingen fra talspersonen.

    Hassan Al-Thawadis udmelding kom dog ikke efter et spørgsmål vedrørende arbejdsrelaterede dødsfald i hele landet - men derimod, hvor mange migrantarbejder har mistet livet i forbindelse med byggerierne op mod VM.

  28. Twitter vil ikke længere arbejde imod falske oplysninger om coronavirus

    Det vil ikke længere få konsekvenser at dele falsk information om coronavirus på Twitter.

    Fremover vil platformen nemlig ikke regulere falske oplysninger, som den ellers har gjort siden 2020.

    Dermed vil det blive tilladt at skrive udsagn om sygdommen, selv hvis det er videnskabeligt bevist, at ytringerne er forkerte. Det skriver CNN.

    Faktisk trådte det allerede i kraft den 23 november.

    Twitters corona-misinformationspolitik har haft konsekvenser for en del brugere, der har overtrådt retningslinjerne.

    Mellem januar 2020 og september 2022 har Twitter suspenderet mere end 11.000 brugere for at dele falske oplysninger om sygdommen. 100.000 opslag er blevet fjernet.

  29. Statsadvokaten anker dom mod første hjemtagne Syrien-mor

    Det bliver op til Vestre Landsret at afgøre, hvilken straf en 35-årig dansk mor skal have for at rejse til Syrien og fremme Islamisk Stat (IS).

    For Statsadvokaten i Viborg har anket den dom, som Retten i Esbjerg 18. november afsagde mod kvinden. Her blev hun idømt tre års fængsel. Men det er ikke nok, mener anklagemyndigheden.

    Hun er blandt de tre kvinder, som sidste år blev hentet hjem fra al-Roj-lejren i Syrien sammen med sine børn.

    - Vi anker straffens udmåling på fængsel i tre år, fordi vi gerne vil have landsrettens vurdering af, hvor lang straffen skal være for en medrejsende ægtefælle, der ved at holde hjemmet for sin mand fremmer en terrororganisations aktiviteter igennem en længere periode, oplyser statsadvokat Jakob Berger Nielsen i en pressemeddelelse.

    Kvinden, der er dansk statsborger, blev i oktober 2021 sammen med sine børn evakueret fra al-Roj-lejren i det nordøstlige Syrien. Kvinden blev ved evakueringen til Danmark den 7. oktober 2021 anholdt og har været varetægtsfængslet siden.

    Ankesagen er endnu ikke berammet.

  30. Briter udelukker Kina fra atomprojekt

    Det var egentlig meningen, at et kinesisk selskab skulle bygge et atomkraftværk på Englands østkyst.

    Men planerne har ændret sig, og byggeriet vil nu i stedet udelukkende blive opført sammen med den franske partner, EDF.

    Udmeldingen fra briterne kommer, på et tidspunkt hvor forholdet mellem Storbritannien og Kina er særdeles anspændt.

    Den britiske premierminister, Rishi Sunak, sagde i går, at Kina udgør en "systemisk udfordring" mod briternes interesser og værdier.

    Storbritannien har i dag også indkaldt Kinas ambassadør i London til samtale, skriver Evening Standard ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Natten til mandag dansk tid blev en journalist fra BBC overfaldet og anholdt i Kina i forbindelse med protester i landet.

    Atomkraftværket, som kinesiske GCN nu ikke længere er en del af, har navnet Sizewell C, og skal efter planen levere elektricitet fra 2035. Storbritannien planlægger at investere 700 millioner pund - svarende til seks milliarder kroner - i kraftværket. Franske EDF lægger samme beløb.

  31. Radikale tager det midlertidige børnetilskud med til dagens regeringsforhandlinger

    Står det til De Radikale, så bør det midlertidige børnetilskud forlænges til næste år, og derfor har de også taget det med til bordet til dagens regeringsforhandlinger i Statsministeriet.

    - Hvis vi ikke når at forhandle færdigt herinde, inden det kommer til afstemning, så ender vi nok på gult, altså hverken for eller imod, siger politisk leder Martin Lidegaard.

    Det midlertidige børnetilskud står til at udløbe ved årsskiftet. Det ophører fra 1. januar og udbetales med forsinkelse til og med februar, hvis det ikke bliver forlænget.

    Men ifølge Radikale kan man ikke både forhandle om en ny regering og vedtage ny lovgivning.

    - Vi går ind for indholdet i aftalen om børnetilskuddet, men det er noget rod at sidde og forhandle og samtidigt forholde sig til det nede i salen, siger Lidegaard.

    Fungerende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har gjort det klart, at Socialdemokratiet vil afvise lovforslaget om at forlænge tilskuddet, når det skal førstebehandles i dag klokken 13.00.

  32. Den tidligere konservative formand Torben Rechendorff er død

    Den tidligere konservative formand Torben Rechendorff er død i en alder af 85 år, oplyser familien til partiet. (Foto: © ERIK JEPSEN, Scanpix Danmark)

    Den tidligere konservative formand Torben Rechendorff er død som 85-årig, oplyser familien til partiet.

    Han var formand i en tumultarisk periode i 1993 til 1995.

    - Vores parti har meget at takke Torben Rechendorff for. Han har både været folketingsmedlem, minister, generalsekretær og formand for vores parti. Og det giver ham selvfølgelig en hel særlig plads i vores partihistorie, skriver formand Søren Pape Poulsen i et opslag på Facebook.

    I 1988 blev Rechendorff udpeget til kirkeminister, og året efter fik han også posten som kommunikationsminister.

    Så ramte Tamilsagen, og regeringen gik af. Der var brug for en ny formand, men partiet var delt. Derfor blev den vellidte Rechendorff formand midt i en krisetid.

    Med blot to år på posten endte han som spået som en overgangsfigur, indtil Hans Engell kunne tække sig sejrrigt ud af formandskampen med Henning Dyremose.

    Screendump fra Facebook-opslaget.
  33. Midtjyllands Lufthavn lukker midlertidigt

    Danish Air Transport (DAT) stopper 9. december med at flyve på ruten mellem Midtjyllands Lufthavn i Karup og København. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

    Alle medarbejdere i Midtjyllands Lufthavn i Karup bliver varslet afskediget fra den 9. december.

    For her ophører aftalen med flyselskabet DAT, og der er ikke lavet en aftale med et nyt selskab.

    Det skriver Viborg Kommune i en pressemeddelelse, da borgmester Ulrik Wilbek (V) er formand for bestyrelsen, der har varslet beslutningen.

    Ulrik Wilbek er ked af beslutningen.

    - Men som ansvarlig bestyrelse har vi ikke andre muligheder, når vi ikke har en ny aftale på plads på nuværende tidspunkt, siger han i pressemeddelelsen.

    Bestyrelsen håber stadig at finde en ny operatør til flyruten.

  34. Tyskland laver aftale med Qatar om at levere gas i 15 år

    Normalt er det asiatiske lande, som er de største aftagere af gas fra Qatar, men nu vil Tyskland også have leveret gas fra ørkenstaten.

    Tyskland har indgået en aftale med Qatar om, at tyskerne årligt skal modtage to millioner ton flydende naturgas. Aftalen træder i kraft i 2026 og skal løbe i mindst 15 år.

    Det oplyser Qatars energiminister, Saad Sherida al-Kaabi, der også er administrerende direktør i energiselskabet QatarEnergy.

    Aftalen er også bekræftet af den tyske økonomiminister, Robert Habeck.

    Det er krigen i Ukraine og det europæiske ønske om at blive fri af russisk gas, der har fået tyskerne til at se nye veje. Qatar har ellers været en ildeset partner for vestlige lande.

    Landet har fået hård kritik, fordi migrantarbejdere blandt andet har arbejdet under dybt kritisable forhold under bygning af nye VM-stadioner i Qatar.

Mere fra dr.dk