Med sine knap 25 meter er Aalborgs nye busser omtrent dobbelt så lange som almindelige busser.
I dag kørte den første nye såkaldte plusbus sin jomfrutur i Nordjyllands største by.
Ruten på 12 kilometer løber mellem Væddeløbsbanen i Aalborg Vestby og det kommende nye universitetshospital i den østlige del af byen.
Plusbus betegnes som Danmarks første rigtige BRT-forbindelse, som står for Bus Rapid Transit.
Det er en busrute, der kører i sit eget spor uden modkørende biler, skriver Ritzau.
Bussen kan derfor komme hurtigere frem end for eksempel biler og traditionelle busser.
