En mand er død af de kvæstelser, som han pådrog sig ved et tyreløb i byen Pobla de Farnals i Spaniens østlige Valencia-region.
En anden mand, som blev stanget i benet af samme tyr, er indlagt, men han er uden for livsfare.
Traditionen for tyreløb siges at gå tilbage til middelalderen. De seneste år er kravet om at få sat en stopper for løbene blevet stadig stærkere, skriver Ritzau.
Modstandere af tyreløbet siger, at tyrene udsættes for tortur, mens tilhængerne kalder tyreløbene en kunstform, som ikke skader dyrene.
Tyrene bliver dræbt om aftenen ved tyrefægtninger.