
Et jordskælv med en styrke på 6,8 på richterskalaen har ramt den mexicanske delstat Michoacá.
Det oplyser det amerikanske center for geologiske undersøgelser, USGS, til Reuters.
Jordskælvet kommer, få dage efter at et andet jordskælv slog to mennesker ihjel og gjorde skade på hundredvis af bygninger i landet.
Borgmesteren i Mexico City, Claudia Sheinbaum, har på Twitter udtalt, at der ikke umiddelbart er sket skader i hovedstaden, som ligger i nærheden af jordskælvsområdet.
Jordskælvet, der ramte mandag og slog to personer ihjel, havde en styrke på 7,6.