Rettelse: Tidligere stod der i artiklen, at det var total usandsynligt, at Tyrkiets udmelding skulle føre til et Nato-medlemsskab for landet. Der var dog tale om et EU-medlemskab og ikke et Nato-medlemsskab. Vi beklager fejlen.
EU bør åbne for, at Tyrkiet kan blive medlem, før det tyrkiske parlament kan godkende Sveriges ansøgning om at blive medlem af sikkerhedsalliancen Nato.
Sådan lyder det fra Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.
- Først skal vejen åbnes for Tyrkiets EU-medlemskab, og så åbner vi for Sverige, ligesom vi har gjort for Finland, siger Recep Tayyip Erdogan i en tv-transmitteret tale ifølge AFP, skriver Expressen.
Presidenten holdt pressemøde i Istanbul Atatürk Lufthavn, før han tager videre til Nato-topmøde i Litauens hovedstad, Vilnius.
Erdogan sagde også, at Sveriges tiltrædelse afhænger af, hvor godt landet lever op til den aftale, som blev indgået på et Nato-topmøde sidste sommer i Madrid. Aftalen handler blandt andet om, at Sverige og Finland skal stramme kursen overfor kurdere i landene.
Mens Finland er blevet indlemmet i alliancen, er det endnu ikke lykkedes for Sverige. Netop det svenske håb om Nato-indlemmelse er blandt de helt store temaer ved denne uges Nato-topmøde.
Erdogan oplyser desuden, at han vil tale yderligere med USA's præsident, Joe Biden, om køb af F16-fly, skriver Reuters. Men ifølge den tyrkiske præsident hænger salget af kampflyene ikke sammen med spørgsmålet om en svensk Nato-udvidelse.
Har forsøgt igen og igen
Det er langt fra første gang, at Tyrkiet forsøger at blive en del af EU-klubben.
Tyrkiet ansøgte om medlemskab tilbage i 1987 og fik status som kandidatland i 1999. De indledte optagelsesforhandlinger i 2005, men forhandlingerne har stået stille siden 2018 på grund af en række demokratiske tilbageskridt i Tyrkiet.
- Forhandlingerne mellem EU og Tyrkiet har reelt stået stille siden kupforsøget i 2016. I kølvandet på det lavede Erdogan en række indenrigspolitiske foranstaltninger, der styrkede hans greb på magten, siger EU-korrespondent Ole Ryborg.
- Det førte til stærk kritik fra Europa-Parlamentet, og i 2018 konkluderede EU-landene i fællesskab, at Tyrkiet havde bevæget sige længere væk fra EU, og at man derfor ikke ville tage flere nye skridt for at bringe forhandlingerne frem.
Hvert år vurderer Europa-Kommissionen Tyrkiets muligheder for at blive medlem af EU, og sidste lød vurderingen, at der fortsat ikke er skridt nok fremskridt i Tyrkiet til at genoptage forhandlingerne.
- Så set fra EU's side skal der ske forandringer i Tyrkiet, før forhandlingerne kan komme videre. Det er ikke noget, man kan gøre i EU, siger Ole Ryborg.
Stoltenberg: Sverige har leveret
Jens Stoltenberg, der er Natos generalsekretær, siger her til eftermiddag, at han "støtter Tyrkiets ambition om at blive medlem af EU".
Men han understreger også, at Sveriges medlemskab af Nato afhænger af den aftale, som blev indgået i Madrid sidste år - og ikke et eventuelt EU-medlemskab til Tyrkiet. Og svenskerne har leveret på de krav, som tyrkerne havde.
- Det er opfyldt, understreger generalsekretæren og tilføjer, at det fortsat er muligt at få en positiv beslutning om Sveriges medlemskab af Nato på Vilnius-topmødet.
Spørger man Mogens Pelt, der foruden at være lektor på Københavns Universitet også er forfatter til en bog om netop Erdogan, så er det "totalt usandsynligt" at dette skulle lede til et tyrkisk medlemskab af EU, selvom det kan åbne for forhandlingen.
- Men det er også en måde at vise, når han nu sandsynligvis bliver afvist på det her, at der er en modvilje mod Tyrkiet i den vestlige lejr, så det ikke kun er ham, der er den negative.