Esbjerg FBs udskældte amerikanske ejere skal ikke hjem, de skal videre med ned i 2. division
Fra bronze i Superligaen til røven af 1. division på tre sæsoner.
Fra næste sæson er Esbjerg FB at finde i landets tredjebedste række, til stor frustration for traditionsklubbens mange tilhængere, der især bebrejder de amerikanske ejere, Pacific Media Group, for de dårlige resultater.
Men til trods den massive kritik fra fansene, har Pacific Media Group nu meldt ud, at de har i sinde at følge med den vestjyske klub ned i 2. division. Det skriver Ritzau.
- De har sagt, at de er her på den lange bane, siger Esbjerg-direktør Jens Hammer Sørensen ifølge JydskeVestkysten.