EU klar med yderligere 500 millioner euro til Ukraine

For at Ukraine kan blive ved med at købe våben, står EU nu klar med yderligere 500 millioner euro.
Det fortæller EU’s udenrigschef, Josep Borrell, ifølge Ritzau.
Pengene skal blandt andet kunne bruges på kampvogne, pansrede mandskabsvogne og ammunition.
Udtalelsen kom i forbindelse med at udenrigsministrene fra G7-landene lige nu er samlet i Weissenhaus i Tyskland.
Her sagde den britiske udenrigsminister, Liz Truss, at det var vigtigt at opretholde presset på Vladimir Putin ved at sende flere våben til Ukraine og øge sanktionerne mod Rusland.