EU-Kommissionen indleder proces, der kan skære i EU-midler til Ungarn
EU-Kommissionen vil sætte en proces i gang mod Ungarn for ikke at overholde EU's retsstatsprincipper.
Det oplyser kommissionens formand, Ursula von der Leyen.
Det er første gang i EU's historie, at processen sættes i gang. Den kan i yderste konsekvens føre til, at der bliver skåret i udbetalingerne fra EU-budgettet til Ungarn.
Tiltaget kommer blot to dage efter, at Viktor Orban blev genvalgt som premierminister.
Ungarn strides med EU om emner som kvinderettigheder, LGBT-rettigheder, migranter, mediefrihed og retssystemer.