11.000 ansatte.
Så mange medarbejdere vil Meta, selskabet bag Facebook, fyre i koncernen.
Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.
Tallet svarer til 13 procent af koncernens samlede antal medarbejdere, og det er første gang i selskabets 18 år lange historie, at en større fyringsrunde finder sted.
- Det er et trist øjeblik, og der er ingen vej udenom. Til dem, der stopper, vil jeg endnu en gang sige tak for alt, hvad I har lagt i dette sted, skriver stifter og administrerende direktør Mark Zuckerberg i en besked til medarbejderne, der fremgår af pressemeddelelsen.
Årsagen til massefyringerne er stigende omkostninger og et svagt annoncemarked som følge af inflation og en begyndende økonomisk nedtur.