Facebook har lukket norsk islamists konto
Den norske islamist Arfan Bhatti har lagt et opslag ud på Facebook, hvor han har skrevet noget i retningen af, at homoseksuelle skal dræbes og henviser til et citat fra Koranen.
Opslaget er efter den norske avis Aftenpostens oplysninger fjernet, og islamistens konto på Facebook er lukket, skriver avisen.
- Vi har også lukket flere andre konti, som han var administrator for, og han vil ikke kunne oprette en ny konto igen, skriver Regitze Reeh, som er nordisk kommunikationschef i Meta, der ejer Facebook, i et skriftligt svar til avisen.
Det fremgår ikke tydeligt, hvornår opslaget er offentliggjort.
Bhatti er sat i forbindelse med den formodede gerningsmand, som dræbte to mennesker og sårede 21 personer i Oslo i lørdags.
Norsk politi arbejder med flere teorier efter skyderiet, herunder at skyderiet var en hadforbydelse mod homoseksuelle.