Seneste Nyt

Fængslet spionschefs advokat: 'Vi er skuffet over politiets hastighed'

I dag skal Københavns Byret endnu en gang tage stilling til, om chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, skal sidde varetægtsfængslet.

Lars Findsen har siddet fængslet siden december, hvor det kom frem, at han blandt andet var sigtet for læk af "højt klassificerede oplysninger".

Kort inden dagens retsmøde valgte spionchefens forsvarsadvokat, Lars Kjeldsen, at udtrykke sin utilfredshed med politiets efterforskning.

- Vi er skuffet over den hastighed, som politiets efterforskning sker med.

- Det er min opfattelse, at man efterforsker ting, der er irrelevante i forhold til de sigtelser, der er rejst, sagde han.

Anklagemyndigheden vil endnu en gang begære, at sagen foregår bag dobbeltlukkede døre, hvilket betyder, at offentligheden ikke må få kendskab til den præcise sigtelse mod Lars Findsen.

DR følger dagens retsmøde.

Nyheder

  1. USA vil åbne diplomatisk kontor i Nordnorge

    Amerikanerne vil åbne et diplomatisk kontor i Tromsø i Nordnorge.

    Det fortæller USA's udenrigsminister, Antony Blinken, under sit besøg i Norge i dag, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

    Kontoret i Tromsø, der ligger nord for Polarcirklen, bliver den nordligste diplomatiske mission, USA råder over.

    Placeringen i Tromsø understreger betydningen, som Arktis har fået både med hensyn til sikkerhed og klima, lyder det.

    - Vores tilgang er, at vi vil sørge for, at Arktis forbliver et sted med fredfyldt samarbejde. Det er et sted, som bliver stadig mere udfordret, og som det er vigtig at beskytte, og det er vi fast besluttet på at gøre, siger Antony Blinken.

    I 2020 åbnede USA et konsulat i Grønlands hovedstad, Nuuk, som ligger lidt syd for Polarcirklen.

  2. Flertal i Folketinget afviser kommission om Samsam-sagen

    Sagen om den terrordømte Ahmed Samsam bliver ikke undersøgt af en kommission.

    Det står klart, efter Folketinget i dag stemte et forslag om en kommissionsundersøgelse af sagen ned.

    Ahmed Samsam afsoner en dom for at have tilsluttet sig en terrorgruppe på rejser til Syrien. Men ifølge DR's oplysninger arbejdede han for først PET og siden FE på turene.

    Flere partier havde ønsket at få sagen undersøgt i en kommission, men forslaget blev afvist af et flertal bestående af regeringen og Dansk Folkeparti.

    Enhedslistens gruppeformand, Peder Hvelplund, sagde fra talerstolen, at han undrer sig over regeringens modvillighed til at få sagen undersøgt.

    - Det her handler ikke om, hvorvidt Ahmed Samsam er en skidt fyr. Det her handler om, at jeg til hver en tid vil forsvare Samsams ret til at få en retfærdig retssag. Det handler om fuldstændig fundamentale retsprincipper, sagde han.

  3. Japans fødselsrate sætter ny bundrekord

    Japanerne er langsomt i gang med at afvikle sig selv.

    Nye tal fra Japans sundhedsministerium viser, at fødselsraten i 2022 faldt for syvende år i træk.

    Hver japansk kvinde føder nu i gennemsnit 1,2565 barn. Dermed er den hidtidige bundrekord fra 2005 blev slået. Fødselsraten skal ligge på 2,07, hvis Japan skal have en stabil befolkningstilvækst, skriver Reuters.

    Den japanske regering har længe erkendt, at landet har kurs mod en demografisk katastrofe med en hastigt aldrende befolkning.

    Premierminister Fumio Kishida har planer om at bruge et trecifret milliardbeløb i danske kroner på at støtte japanske forældre, så de kan blive motiveret til at få nogle flere børn.

  4. Barnets Lov er vedtaget i Folketinget

    Et bredt flertal i Folketinget har i dag vedtaget lovforslaget om Barnets Lov.

    Regeringen stemte for sammen med SF, De Konservative, Enhedslisten og De Radikale.

    Til gengæld stemte både Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne imod, skriver Ritzau.

    Barnets Lov, der nu er vedtaget, er en udløber af aftalen 'Børnene Først', der blev indgået i 2021 under den daværende S-regering.

    Flere organisationer har tidligere advaret om, at loven risikerer at svække børns retssikkerhed og kompromittere menneskerettighederne, fordi den skulle gøre det muligt at bortadoptere børn, inden de er født, uden forældrenes samtykke.

  5. Pas på, når du griller i weekenden: Risikoen for brand stiger

    Det kan være klogt at holde ekstra øje med gnister og flammer fra grillkul og ukrudtsbrænderen i weekenden - og måske endda ty til gasgrillen og klare ukrudtet på alle fire.

    Risikoen for brandfare ser nemlig ud til at blive "meget høj" flere steder i landet, hvor naturen er knastør, i weekenden, viser brandfareindekset. Det betyder, at antændelse ved glød eller mindre flamme sker meget nemt.

    - Gnister og flammer kan i forbindelse med det meget tørre og varme vejr let risikere at tænde en brand i for eksempel carporten, hækken eller endnu værre inde hos naboen, siger sekretariatschef for Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard, til Ritzau.

    Han vurderer dog, at der indtil nu ikke er noget, der indikerer, at det er nødvendigt at indføre et afbrændingsforbud nogen steder i landet, skriver Ritzau.

    - Vi er ikke der, hvor forbud er det næste skridt, men vi informerer og minder folk om, at vi er gode mennesker, og at vi skal hjælpe hinanden med at få styr på de her ting, siger han.

  6. Styrelse skal undersøge anklage mod Gadejuristen og Nanna Gotfredsen

    Social- og Boligstyrelsen skal nu undersøge en anklage om uacceptabel brug af offentlige midler i organisationen Gadejuristen.

    Organisationen har i årtier ydet retshjælp og støtte til udsatte mennesker.

    Det er Social-, bolig- og ældreminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der nu har bedt styrelsen undersøge Gadejuristens brug af penge i den periode, Nanna Gotfredsen var leder af organisationen, skriver Radio4 på baggrund af et svar fra ministeren til Socialudvalget.

    Nanna Gotfredsen sidder i dag i Folketinget for Moderaterne.

    Radio4 har tidligere afdækket flere historier om Gadejuristen, blandt andet at organisationen i 2020 brugte over 88.000 kroner til at købe en trehjulet kabinescooter, en såkaldt tuktuk.

    Den skulle ifølge Gadejuristen bruges til Folkemødet på Bornholm, men blev placeret hos Gotfredsens daværende kæreste på Bornholm, der har fortalt radioen, at han brugte den privat.

    Nanna Gotfredsen skriver til Radio4, at hun er glad for, at der igangsættes en undersøgelse.

    - Efter min bedste overbevisning er regnskaberne i min tid som leder i Gadejuristen, dvs. frem til primo 2021, blevet håndteret, som de skal, og jeg ser frem til, at der nu kommer fuld klarhed i sagen, skriver hun.

  7. Enigt Folketing: Danmark skal kunne opsige aftale om dobbeltbeskatning med Rusland

    Alle Folketingets partier har i dag stemt for og vedtaget et lovforslag, der gør det muligt for Danmark at opsige en aftale om dobbeltbeskatning med Rusland, skriver Ritzau.

    Regeringen stillede forslaget, efter at Rusland 14. februar blev optaget på EU's sortliste over skattely. Lande på sortlisten lever ikke op til EU's kriterier om skattegennemsigtighed, fair beskatning og implementering af nationale skattestandarder.

    Konsekvensen ved at stå på sortlisten er blandt andet, at landene bliver omfattet af nogle skattesanktioner, som er koordineret af EU, og som har til formål at lægge pres på de sortlistede lande, skriver Ritzau.

    Danmark har i dag en dobbeltbeskatningsaftale med Rusland, som går ud på, at to lande har aftalt, hvilket land der kan beskatte hvad, og med hvor høj en procent man kan beskatte.

    Hvis danske virksomheder for eksempel har indkomst fra Rusland, er det fastlagt i aftalen, om det er Rusland eller Danmark, der kan beskatte.

    Når Danmark opsiger aftalen om dobbeltbeskatning med Rusland, kan det betyde usikkerhed og eksempelvis højere skatteopkrævning fra Rusland for personer eller virksomheder, der fortsat har aktiviteter i Rusland, skriver Ritzau.

  8. 'TikTok-manden' er idømt forvaring for seksuelle overgreb og flere voldtægter

    Den 31-årige Mikkel Bentsen, der på sociale medier går under navnet "TikTok-manden", er blevet idømt forvaring, efter han i sidste uge er blevet kendt skyldig i blandt andet flere voldtægter og seksuelle overgreb.

    Det er netop kommet frem i Københavns Byret.

    De forurettede piger og kvinder var i alderen fra cirka 12 år og 28 år, da forbrydelserne fandt sted.

    Ifølge tiltalen var gerningsperioden på omkring 10 år, frem til Mikkel Bentsen blev anholdt i maj 2021.

    Den tiltalte har undervejs nægtet sig skyldig. Han har i retten forklaret, at han mener, at en gruppe kvinder var gået sammen "for at ødelægge ham". Blandt andet på Facebook.

    Det var en stor gruppe kvinder, der i 2021 afleverede en samlet anmeldelse til politiet. Kvinderne var gået sammen via en Facebook-gruppe.

    Retten slog dog i sidste uge fast, at man ikke mener, at gruppen har været med til at orkestrere de mange forurettedes forklaringer.

    Efter dommen var blevet læst op, kom det frem, at dommen ankes til landsretten.

  9. Sjældne sommerfugle sættes fri på Sydsjælland

    • Okkergul pletvinge var tidligere udbredt over store dele af landet, men betegnes nu som en 'sårbar' art ifølge den danske Rødliste. I næste måned udsætter WWF Verdensnaturfonden yderligere to sommerfuglearter, hvoraf den ene, markperlemorsommerfuglen, betragtes som særligt truet. (Foto: © Jonas Lysholdt Ejderskov, Jonas Lysholdt Ejderskov - WWF Denmark)
    • Projektet er et af flere store danske naturprojekter, som WWF Verdensnaturfonden igangsatte i 2022. (Foto: © Jonas Lysholdt Ejderskov, Jonas Lysholdt Ejderskov - WWF Denmark)
    • Ved Knudshoved Odde genskaber WWF Verdensnaturfonden i alt et 10 hektar stort areal, skriver de. (Foto: © Jonas Lysholdt Ejderskov, Jonas Lysholdt Ejderskov - WWF Denmark)
    1 / 3

    Den vilde natur i Danmark har trange kår, og mange dyr og planter er i tilbagegang.

    En af de arter er sommerfuglen okkergul pletvinge, der i dag næsten er helt forsvundet fra Sjælland, skriver WWF Verdensnaturfonden i en pressemeddelelse.

    Men 600 af den gul- og brunspættede sommerfugl får nu en ny chance for at komme på vingerne ved Knudshoved Odde på Sydsjælland, hvor WWF sætter dem ud i forbindelse med et projekt, hvor naturområdet skal genskabes og genoprettes.

    - Vi har genskabt et stort blomsterrigt, varieret naturområde, som passer godt til truede og sårbare arter. Det giver den nødvendige infrastruktur, så vi kan få robuste, selvreproducerende bestande af sårbare og truede sommerfugle her på Knudshoved Odde, siger Anne-Kristine Sverdrup, seniorrådgiver inden for dansk natur i WWF Verdensnaturfonden, om arbejdet i området.

  10. Aalborg Universitets arbejde med bæredygtighed er blandt de bedste i verden

    De er gode til at arbejde med bæredygtighed på Aalborg Universitet.

    Det viser den netop offentliggjorte rangliste fra Times Higher Education, hvor Aalborg Universitet er hoppet op som nummer ni fra sidste års 31. plads.

    Listen sammenligner knap 1.600 universiteters arbejde med alt fra forskning i bæredygtige teknologier til ligestilling og uddannelse ud fra FN's 17 verdensmål.

    - Det er et stort skulderklap til vores forskere og studerende, at Aalborg Universitet nu er i top ti over universiteter i verden, der bidrager mest til at løse de globale udfordringer, som er defineret ved FN's 17 verdensmål.

    - Placeringen her er udtryk for, at Aalborg Universitets forskning bliver brugt både i Danmark og i resten af verden, siger rektor Per Michael Johansen i en pressemeddelelse.

  11. Danske ældre er blandt de allermest digitale i EU

    Hvis du synes, dine forældre og bedsteforældre er blevet gode til at ringe op på Facetime eller skrive på Messenger, er der noget om snakken.

    Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskere i aldersgruppen 65-74 år er digitale som aldrig før - og de er oven i købet også blandt de allermest digitale i EU.

    I 2019 sendte 41 procent af danskere i målgruppen beskeder på eksempelvis Messenger. I 2022 var tallet steget til 67 procent.

    Agnes Tassy, chefkonsulent i Danmarks Statistik, siger, at forbruget stiger år efter år, men at coronanedlukninger og frygten for at blive smittet i disse år kan spille ind.

    - Det er især brug af tjenester som for eksempel Facetime og Messenger, som ældre har taget til sig i årene under COVID-19-pandemien, siger hun i pressemeddelelsen.

    Danske ældre kan prale af at indtage førstepladsen i EU, når det handler om at bestille tid hos lægen online. Det gør 63 procent, mens EU-gennemsnittet ligger på 22 procent.

    Den største forskel på Danmark og EU-gennemsnittet er i brugen af netbank. 88 procent af de ældre danskere bruger det mod 36 procent i gennemsnit i EU.

  12. Oberst: AI-kontrolleret drone fra USA's militær dræbte operatør i simulation

    En amerikansk militærdrone angreb sin egen operatør i en simulation (arkivfoto). (Foto: © Senior Master Sgt. Paul Holcomb, Ritzau Scanpix)

    Opdateret med udtalelse fra det amerikanske luftvåben.

    Midt i den ophedede debat om kunstig intelligens (AI) har USA's militær tilsyneladende leveret et skrækeksempel på risikoen ved AI.

    Under en konference om fremtidig krigsførelse i London i maj fortalte en amerikansk oberst, at en AI-kontrolleret militærdrone havde dræbt sin operatør under en simulation. Det fremgår af et referat fra konferencen.

    I simulationen fik AI'en til opgave at finde og ødelægge fjendtligt luftværn, men en menneskelig operatør havde den endelige beslutning om at angribe eller ej.

    Undervejs traf AI'en dog den "højst usædvanlige" beslutning, at operatøren stod i vejen for dens højeste prioritet: At ødelægge fjendens luftværn. Derfor angreb det kontroltårn, hvor operatøren sad.

    - Den dræbte operatøren, fordi den person holdt den tilbage fra at nå sit mål, fortalte oberst Tucker Hamilton, som leder det amerikanske luftvåbens AI Test and Operations.

    Hverken personer eller materiel led nogen form for fysisk skade i forbindelse med simulationen.

    Tucker Hamilton har tidligere advaret mod at give AI for stor en rolle i militære operationer.

    - Du kan ikke have en samtale om kunstig intelligens, intelligens, maskinlæring (og) autonomi, hvis du ikke vil tale om etik, sagde han på konferencen i London.

    I en udtalelse til mediet Insider afviser det amerikanske luftvåben, at en sådan simulation har fundet sted. En talskvinde siger, at oberstens udtalelser ser ud til at være "taget ud af kontekst".

  13. Ni døde i Senegal efter fængselsdom til oppositionspolitiker

    Uroligheder har ført til ni menneskers død i det vestafrikanske land Senegal.

    Det sker i kølvandet på, at lederen af oppositionen, Ousmane Sonko, er blevet dømt for at have opført sig upassende over for personer under 21 år. Han skal to år i fængsel, hvilket sår tvivl om, hvorvidt han kan stille op som præsidentkandidat næste år, skriver Reuters.

    Dommen førte til de dødelige sammenstød mellem politi og oppositionslederens støtter.

    Han var anklaget for at have voldtaget samt fremsagt dødstrusler mod en kvinde på 20 år i 2021, men er altså ikke dømt for voldtægt ifølge Reuters.

    Ousmane Sonko har kaldt anklagerne for politisk motiverede.

  14. Københavns Kommune omdøber 0. klasse til børnehaveklasse

    Når de små københavnere begynder i skole, skal de ikke længere starte i det, mange kalder 0. klasse. Klassetrinnet omdøbes nemlig til børnehaveklasse.

    Det vedtog Københavns Borgerrepræsentation i aftes.

    Beslutningen skal sende et "stærkt signal" om, hvad formålet er med det første år i skolen, lyder det i en pressemeddelelse.

    - Det har en stor betydning, hvad vi kalder børnenes første skoleår i forhold til forældrenes, politikernes og samfundets forventninger til, hvad det år skal indeholde, og hvad børnene skal kunne, skriver Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Jens-Kristian Lütken (V).

    Ifølge Borgerrepræsentationen har betegnelsen 0. klasse vundet mere og mere indpas, selvom det første år i skolen i folkeskoleloven kaldes børnehaveklasse.

    Kommunen har ikke tidligere haft retningslinjer for at anvende hverken det ene eller andet ord, men det har et flertal nu ændret.

  15. Mor og datter dør i Kyiv efter udelukkelse fra beskyttelsesrum

    Der var bøvl med døren til det beskyttelsesrum, som en mor og hendes niårige datter forsøgte at komme ind i natten til torsdag, inden de mistede livet i et russisk angreb mod den ukrainske hovedstad, Kyiv.

    Det fortæller vidner til nyhedsbureauet Reuters.

    Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj kritiserede hændelsen i sin daglige aftentale i går.

    - Aldrig igen må vi se en gentagelse af situationen, som skete i går aftes i Kyiv.

    Zelenskyj understreger, at det er lokale myndigheders pligt at sikre adgang til beskyttelsesrum.

    - Hvis denne pligt ikke opfyldes på lokalt niveau, er det politiets direkte pligt at rejse tiltale.

    Borgere i Kyiv blev opfordret til at søge mod beskyttelsesrum, da sirenerne begyndte natten til torsdag.

    Siden har beboere fortalt, at folk ikke kunne komme ind i det omtalte beskyttelsesrum, fordi døren var lukket. Det står ikke klart hvorfor, skriver Reuters.

  16. Endnu en solrig dag venter

    Ulla Skøtt Andersen har taget billedet her, to minutter inden solen stod op over Helsingør fredag morgen.

    Vi fortsætter med det milde sommervejr.

    Fredag giver os nemlig endnu en dag med solrigt vejr og kun enkelte perioder med få skyer, og temperaturen topper ved 20 grader.

    Niveauet ligger de fleste steder mellem 17 og 19 grader, dog køligere ved kyster mod nord. Det skyldes, at vinden i dag fortsat kommer fra nord og nordøst med en svag til jævn styrke.

  17. Amnesty: Iran har tredoblet narkorelaterede henrettelser i år

    Antallet af personer, der er blevet henrettet i Iran på grund af narkotikarelaterede domme, er tredoblet i år sammenlignet med sidste år.

    Det oplyser menneskerettighedsorganisationen Amnesty International.

    Ifølge organisationen er mindst 173 personer dømt for narkotikarelaterede lovovertrædelser blevet hængt i år efter "systematisk uretfærdige retssager". Det er næsten tre gange så mange som på samme tid sidste år.

    Narkotikarelaterede henrettelser udgør to tredjedele af alle henrettelser i Iran i de første fem måneder af 2023.

    - Den skamløse hyppighed, hvormed myndighederne udfører narkotikarelaterede henrettelser, i strid med international lov, udstiller deres mangel på medmenneskelighed og åbenlyse tilsidesættelse af retten til liv, siger Diana Eltahawy, Amnestys vicedirektør for Mellemøsten og Nordafrika.

    Det norske Iran Human Rights oplyste i går, at mindst 307 personer er blevet henrettet i Iran i 2023 indtil nu. Det er en stigning på mere end 75 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

  18. Kyivs forsvar har skudt 30 missiler og droner ned i nat

    Sirener og eksplosioner har lydt på ny i nat i Ukraines hovedstad, Kyiv, efter Rusland angiveligt lancerede endnu et angreb mod landet.

    Det viser oplysninger på ukrainske myndighedshjemmesider ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Embedsfolk i Kyiv oplyser, at mere end 30 droner og missiler er blevet skudt ned, mens topfolk i militæradministrationen i Kyiv skriver på Telegram, at Rusland har affyret droner og krydsermissiler samtidig.

    Kyivs borgmester Vitalij Klytjko oplyser, at der ikke har været opkald til alarmcentralen fra folk, der skulle reddes, og der har ikke været meldinger om, at nogen er blevet dræbt eller såret.

    Indbyggere i Kyiv blev opfordret til at søge mod beskyttelsesrum under angrebet.

  19. Kronprinsparret til storstilet bryllup i Jordan

    • Kronprins Hussein (th) er blevet gift med Rajwa Al Saif i Zahran-paladset. (Foto: © -, Ritzau Scanpix)
    • Tre dage efter at kronprinseparret begge havde løbet Royal Run herhjemme, var Frederik og Mary bryllupsgæster i Jordan. (Foto: © Royal Hashemite Court, Royal Hashemite Court/picture-alliance/dpa/AP Images)
    • Den svenske ronprinsesse Victoria (tv) ankommer sammen med Prins Daniel. (Foto: © -, Ritzau Scanpix)
    • Storbritannien var repræsenteret af kronprins William og kronprinsesse Catherine. Deres deltagelse var blevet hemmeligholdt og først bekræftet af det jordanske hof få timer før bryllupsceremonien. (Foto: © -, Ritzau Scanpix)
    • Her er det Bahrains kronprins, Salman Bin Hamad al-Khalifa (tv), sammen med hans nationale sikkerhedsrådgiver, major general Nasser bin Hamad al-Khalifa. (Foto: © -, Ritzau Scanpix)
    • Den hollandske kong Willem Alexander (th) sammen med dronning Maxima. (Foto: © ROYAL HASHEMITE COURT / HANDOUT, Ritzau Scanpix)
    • Rwandas præsident, Paul Kagame, deltog med sin kone Jeannette. (Foto: © ROYAL HASHEMITE COURT (RHC), Ritzau Scanpix)
    • Ægteparret blev også kørt igennem gaderne i Amman for at lade sig fejre af jordanerne. (Foto: © -, Ritzau Scanpix)
    1 / 8

    Mens kronprins Frederik i mandags deltog i Royal Run tre forskellige steder i Danmark, foregik tingene i dag i et andet tempo. Her deltog han nemlig sammen med kronprinsesse Mary ved et royalt bryllup i Jordan.

    Her blev den jordanske kronprins, Hussein, gift med den saudiarabiske arkitekt Rajwa Khalid Al Saif.

    Brylluppet fandt sted ved Zahran-paladset i Jordans hovedstad, Amman, hvor 140 gæster var inviteret for at fejre parret. Blandt de mange udenlandske gæster var det britiske kronprinspar, prins William og prinsesse Kate, den svenske kronprinsesse, Victoria, og prins Daniel samt den amerikanske førstedame, Jill Biden. Den saudiarabiske kronprins og landets reelle hersker, Mohammed Bin Salman, deltog mod forventing ikke ved brylluppet i nabolandet.

  20. Holstebro dropper bybusser

    Til næste år kommer indbyggerne i den vestjyske by Holstebro til at vente længe, hvis de stiller sig og kigger efter bybyssen.

    Samtlige medlemmer af byrådet i Holstebro Kommune har nemlig besluttet at droppe bybusserne fra sommeren 2024 på grund af for få passagerer. Det skriver TV Midtvest.

    Det skyldes blandt andet, at folk har fundet andre alternativer til busserne under corona, og at flere derfor har henvendt sig til byrådet og undret sig over de tomme busser.

    - Det er jo ikke noget, vi ønskede, det er af nød. Vi har kigget ind i faldende passagerantal og stigende udgifter. Og så får vi henvendelser fra folk, der er trætte af tomme busser, siger Kenneth Thønning (V), formand for Teknisk Udvalg i Holstebro Kommune, til regionalkanalen.

    - Vi kan godt opretholde et busnet uden passagerer, men det er jo borgernes penge, der går til det, så det synes vi er en dårlig løsning, tilføjer han.

  21. 94 procent af gymnasieansøgerne får opfyldt deres ønske

    I år er ansøgerne til de gymnasiale uddannelser som noget nyt blevet fordelt centralt af Børne- og Undervisningsministeriet og regionerne. 94 procent af de håbefulde ansøgere har fået opfyldt deres ønsker og kan begynde på det gymnasium, som de valgte som deres første prioritet.

    Hvis der har været flere ansøgere end pladser på et bestemt gymnasium, er ansøgerne blevet fordelt på baggrund af transporttiden fra deres bopæl til gymnasiets adresse.

    Tidligere i år tilbagerullede regeringen reglerne om fordeling efter forældreindkomst, som skulle have modvirket en etnisk og social opdeling af elever i byerne og et faldende elevtal på udkantsgymnasier.

    I år er det også første gang, at ministeriet har fastsat antallet af elevplader på hvert gymnasium.

  22. Biden snublede på scenen ved afgangsceremoni

    Den amerikanske præsident, Joe Biden, snublede og faldt i dag på scenen, kort efter at han havde deltaget ved en afslutningsceremoni på hos det amerikanske luftvåbens akademi i Colorado Springs. Den 80-årige præsident kom dog hurtigt på benene igen, godt hjulpet af tre personer, og siden kunne han gå over til sin stol uden hjælp.

    Biden pegede straks bagud for at vise, hvad det var, at han var faldet over.

    - Han har det fint. Der var en sandsæk på scenen, mens han trykkede hænder, skriver Det Hvide Hus' kommunikationsdirektør, Ben LaBolt, på Twitter.

    Biden faldt umiddelbart efter at have holdt en tale for de færdiguddannede soldater i flyvevåbnet, hvor han understregede, at de ville komme at skulle gøre tjeneste i en stadigt mere ustabil verden med ufordringer fra Rusland og Kina.

  23. Kosovo-præsident villig til at afholde nye lokalvalg i serbiskdomineret område

    Kosovos præsident, Vjosa Osmani, er parat til at holde nye lokalvalg i den nordlige del af Kosovo, hvor der tidligere på ugen var sammenstød mellem etniske serbiske og Nato-soldater.

    Sammenstødene kom i forbindelse med, at soldaterne forsøgte at holde protesterende serbere væk fra tre rådhuse i det nordlige Kosovo, hvor der er indsat kosovoalbanske borgmestre efter et lokalvalg, som serberne boykottede.

    Nu er præsidenten altså klar til nye lokalvalg, hvis indbyggerne i de pågældende kommuner ønsker det, og hvis Serbiens regering ikke opfordrer serberne i Kosovo til at boykotte valget.

    Det siger hun ifølge Reuters efter et møde med Serbiens præsident, Aleksandar Vucic, den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, den franske præsident, Emmanuel Macron, samt EU's udenrigschef, Josep Borrell, ved topmødet i Moldova tidligere i dag.

    - Vi tillader vores borgere at bestemme, om de vil have nye valg. Og jeg vil tro, at vi uden problemer kan gå videre med det. Men vi har brug for deres deltagelse, siger Osmani.

    Også Kosovos premierminister, Albin Kurti, sagde for et par dage siden, at han var parat til at overveje muligheden for nye valg i regionen.

    Kun 3,5 procent af vælgerne deltog i første omgang i valgene, som blev boykottet af den serbiske majoritet i området.

  24. B.T. og Berlingske: Hård kritik af DR-korrepondent i Meld og Feld-sag

    B.T. og Berlingske er kommet i besiddelse af et internt dokument, der viser, at DR's EU-korrespondent Ole Ryborg i 2016 delte research-materiale om Dansk Folkepartis Morten Messerschmidts til den europæiske antisvindel-enhed, OLAF.

    Beskrivelsen af Ole Ryborgs håndtering af journalistisk research i forbindelse med efterforskningen af Dansk Folkeparti i Meld og Feld-sagen møder nu kritik fra flere eksperter.

    Det gælder blandt andre Roger Buch, der er forskningslektor ved Danmarks- Medie og Journalisthøjskole og centerleder ved Center for undersøgende journalistik.

    - Det er ikke en normal arbejdsmetode for en gravende journalist, hvis man lægger det hele på bordet for en eller anden myndighed, siger han.

    DR Nyheders chefredaktør, Thomas Falbe, erkender, at Ole Ryborg gik for langt, og at DR ser på sagen med stor alvor.

    - Vores journalist er gået for vidt i forhold til at dele research, inklusiv kilder. Det giver sig selv: Det er en klar fejl, siger han.

    - Jeg har indskærpet vores retningslinjer. Men vores intention har aldrig været at deltage i en efterforskning. I vores optik var der tale om en baggrundsbriefing, hvor vi kunne få be- eller afkræftet, hvorvidt OLAF efterforskede de dele af sagen, som vi arbejdede med.

  25. 57-årig kartoffelspreder erkender 'bevidst handling': Ville skabe opmærksomhed om kilometerafgiften

    Den 57-årige mand, som her til aften er blevet fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Svendborg, hvor han blandt andet er sigtet for for at have voldt fare for de øvrige trafikanters liv og førlighed ved tidligt i morges at have spredt adskillige tons kartofler på vejbanen på Storebæltsbroen, er blevet varetægtsfængslet i 14 dage.

    Det fortæller hans forsvarer, advokat Troels Maglegaard. Den 57-årige har i retten indrømmet, at der ikke er tale om et uheld:

    - Det er jo en bevidst handling fra hans side. Jeg tror ikke, at han fuldt ud har gennemtænkt, at det kunne medføre, at han skulle varetægtsfængsles, siger advokaten, som tilføjer, at han ikke har keret afgørelsen om at varetægtsfængsle den 57-årige i to uger.

    Den 57-åriges motiv for kartoffelspredningen på Storebæltsbroen var at skabe lidt politisk røre og opmærksomhed om de vilkår, som man med de nye lovregler vil byde både transporthvervet og landbrug og fiskeri - og derfor har han valgt kartofler, fortæller advokat Troels Maglegaard.

    Den 57-årige mand hævder, at det kun var hans ide at sprede kartofler på kørebanen, og at der ikke er andre mennesker involveret.

    Anklager ved Fyns Politi Frederik Hald siger, at politiet nu arbejder videre med sagen og blandt andet efterforsker eventuelle medgerningsmænd.

    Opdateret klokken 20.45 med anklagerens oplysning om, at man efterforsker eventuelle medgerningsmand.

  26. Holger Rune møder argentinsk debutant i tredje runde af French Open

    Genaro Alberto Olivieri slog sig torsdag videre til et møde med Holger Rune lørdag ved French Open. (Foto: © CAROLINE BLUMBERG, Ritzau Scanpix)

    I tredje runde af French Open skal den danske tennisstjerne Holger Rune møde Genaro Alberto Olivieri.

    Torsdag eftermiddag vandt den 24-årige argentiner, som er nummer 231 i verden, over Andrea Vavassori fra Italien i fire sæt, 7-6, 3-6, 6-4, 7-6.

    Det bliver første gang, Holger Rune spiller mod Genaro Alberto Olivieri, som aldrig har deltaget i en grand slam turnering før denne sæsons French Open.

    Den 20-årige dansker skulle torsdag have spillet mod Gäel Monfils, men franskmanden trak sig med en skade. Holger Rune valgte dog at træne i knap tre timer i stedet for at holde pause.

    Ifølge hans mor, Aneke Rune, hander det om at holde kroppen i French Open-stemning. Det kan du læse mere om ved at følge dette link.

  27. Rusland beskylder amerikanerne og Apple for at forsøge udnytte mobiltelefoner

    Den russiske efterretningstjeneste FSB beskylder ifølge Reuters nu USA for at forsøge på at spionere på en række personer gennem en såkaldt bagdør på Apple-mobiltelefoner.

    Det er ifølge russerne den amerikanske efterretningstjeneste NSA, der står bag planen om at bruge hidtil ukendt malware for at få adgang til adskillige tusind Apple-mobiler, herblandt både telefoner, der tilhører udenlandske diplomater i Moskva og helt almindelige russere.

    Ifølge FSB har der været et tæt samarbejde mellem NSA og Apple for at realisere planen om at kunne spionere via mobilerne.

    - Den skjulte dataindsamling blev foretaget gennem sårbarheder i softwaren på de amerikansk fremstillede mobiltelefoner, lyder det i en udtalelse fra det russiske udenrigsministerium.

    Hverken Apple eller NSA har svaret på Reuters henvendelser om sagen.

  28. Red Barnet i Norge aflyser børne-pride efter trusler

    Et pridearrangement for børn i den norske by Bergen er blevet aflyst af det norske Red Barnet.

    Det sker, efter der er kommet flere trusler mod arrangementet, skriver Ritzau.

    - Det er alvorlige trusler om at dukke op til arrangementet og chikanere og udøve vold, siger Monica Sygård, som er leder af Red Barnets Norgesprogram, til avisen Bergens Tidende.

    - Så vi har på selvstændigt grundlag valgt at aflyse det.

    Truslerne er kommet på e-mail og gennem sociale medier fra flere personer, tilføjer Monica Sygård.

    Sidste år aflyste organisationen bag Oslo Pride den årlige parade. Det skete, da der blev skudt mod beværtninger med primært homoseksuelle gæster. To mennesker blev dræbt.

    Norges ligestillings- og kulturminister, Anette Trettebergstuen, har også kommenteret aflysningen af pridearrangementet i Bergen.

    - Det er forbandet, at nogle kommer med så stærke trusler, at Red Barnet ser sig nødsaget til at aflyse arrangementet, siger hun.

  29. Fængslet kurdisk leder opgiver politik efter tyrkisk valg

    En HDP-tilhænger holder et billede af Demirtas op til et politisk arrangement i Ankara i 2018. (Foto: © UMIT BEKTAS, Umit Bektas)

    Den fængslede kurdiske leder, Selahattin Demirtas, trækker sig fra det politiske liv i Tyrkiet.

    Det meddeler han ifølge Reuters i et interview med det tyrkiske medie Artigereck.

    Demirtas prokurdiske parti, Folkets Demokratiske Parti (HDP), fik et dårligere resultat end ventet ved det for nyligt afholdte valg.

    - Jeg undskylder oprigtigt over for vort folk for ikke at være i stand til at føre en politik, der er dem værdig, siger Selahattin Demirtas fra Edirne-fængslet.

    - Jeg fortsætter kampen og yder modstand fra fængslet som alle mine kammerater. Men jeg trækker mig fra aktiv politik på nuværende tidspunkt.

    Han har siddet fængslet siden 2016, fordi han ifølge Tyrkiets regering har spredt terrorpropaganda og for at fornærme præsident Erdogan.

    I sin sejrstale gjorde Erdogan det klart, at en eventuel løsladelse ikke kan komme på tale. Han betegner Demirtas som en "terrorrist".

Mere fra dr.dk