Senere på ugen bliver det muligt at få taget en lyntest for coronavirus på alle tider af døgnet i Odense.
Centret bliver stort, kommer til at ligge i Odense Congress Center, og det slår dørene op torsdag.
Det fortæller ambulancedirektør i Falck Jørgen Mieritz til Ritzau.
- Vi har prøvet at se, hvor mange der står i kø de forskellige steder.
- Derfor vil vi gerne i Odense Congress Center give mulighed for, at borgerne kan komme hele døgnet og blive testet og dermed undgå lange køer, siger han.
Hvis der viser sig at være efterspørgsel på test døgnet rundt, vil Falck formentlig gøre et testcenter i hver af landets fem regioner døgnåbent.