Seneste nyt

FBI efterforsker over 160 sager efter Kongres-optøjer

  • FBI efterforsker over 160 sager efter Kongres-optøjer

    Over 160 sager er i gang med at blive efterforsket efter Kongres-optøjerne i sidste uge.

    Det siger Steven D'Antuono fra forbundspolitiet FBI.

    Over 100.000 videoer og foto er blevet sendt som tip til FBI, siger D'Antuono på et pressemøde.

    Forbundsanklager Michael Sherwin siger, at over 70 personer allerede er blevet sigtet, men han forventer, at det vil løbe op i flere hundrede sigtelser i de kommende uger.

    Ifølge Sherwin drejer det sig om alt lige fra "tilskyndelse til oprør" og angreb på politibetjente til tyverier af computere og følsomme oplysninger fra Kongressen.

    Seneste Nyt

  • Ni med bandetilknytning anholdt i koordineret politiaktion

    Særlig Efterforskning Vest, Fyns- og Østjylland Politi har i en koordineret aktion anholdt ni personer med tilknytning til bandemiljøet i Odense.

    Det oplyser de i en pressemeddelelse.

    Anholdelserne skete på flere adresser i Odense og Svendborg, og de anholdte er mellem 23 og 49 år gamle. De sigtes blandt andet for overtrædelser af narkolovgivningen, forsøg på røveri og grov vold.

    Flere af de anholdte vil fredag formiddag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Odense

  • Mette F: Det er ikke utænkeligt, at vi skal vaccineres mod covid-19 igen

    Lige nu venter millioner af danskere og europæere utålmodigt på at få deres første coronavaccine. Men det er slet ikke utænkeligt, at folk skal revaccineres mod covid-19 på et senere tidspunkt, siger statsminister Mette Frederiksen (S) inden dagens EU-topmøde.

    De nuværende coronavacciner er nemlig blevet udviklet på meget kort tid, og derfor ved man ikke, hvor længe de holder. Samtidig kan der opstå mutationer, vi skal beskytte os mod.

    - Med andre vacciner, eksempelvis mod influenza, skal man revaccineres, og man kan ikke afvise, at det kommer til at blive sådan i forhold til covid-19, siger hun.

    Derfor er det ifølge statsministeren yderst vigtigt, at EU-landene får sikret, at der fremover er fabrikker og produktionskapacitet nok til at producere vaccinerne i Europa.

    - Vi skal på både mellemlang og lang sigt sikre os, at vi har vacciner nok, siger hun.

  • Morten Østergaard genopstiller ikke og trækker sig fra politik

    Morten Østergaard stoppede som leder i Radikale Venstre i oktober efter krænkelsessager. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

    Radikale Venstres tidligere politiske leder Morten Østergaard har meddelt sin kreds i Aarhus, at han ikke søger genvalg til Folketinget næste gang.

    - I mere end to årtier, har jeg været jeres folketingskandidat. Derfor er det også jer, som skal modtage min meddelelse om, at jeg har besluttet, at jeg ikke vil søge genvalg til Folketinget, skriver han.

    Det skriver han i et opslag på Facebook, hvor han fortæller, at han nu vil lave noget andet end politik.

    - Jeg har aldrig forestillet mig et liv kun med politik, skriver han.

    Morten Østergaard gik af som radikal leder i oktober sidste år efter krænkelsessager. Han er netop nu på orlov fra sit folketingsarbejde og kommer til at fortsætte med at være det.

  • Boligminister i samråd: Fynsk boligområde skal ikke have timeout fra såkaldt ghettoliste

    Man bør ikke ændre den politiske aftale bag listen over udsatte almene boligområder, så det er muligt at give et boligområde en "timeout" fra den årlige opgørelse.

    Sådan lyder det torsdag fra indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) på et samråd indkaldt af Karsten Hønge (SF).

    Karsten Hønge ønsker, at en såkaldt hård ghetto i Odense Kommune, Solbakken, kan få en "timeout". Hans begrundelse er, at der er en positiv udvikling i de tal, der er baggrund for boligområdets placering på ghettolisten.

    Men det er ikke muligt i den nuværende lovgivning, mener boligministeren.

    - Der er ikke noget i lovgivningen, der giver mulighed for at lave en timeout. Så skal man ændre loven, og det synes jeg ikke, man skal, siger Kaare Dybvad Bek.

  • 603 personer er blevet konstateret smittet med coronavirus - det højeste antal i fire uger

    Der er det seneste døgn blevet registreret yderligere 603 tilfælde af coronavirus i Danmark og registreret seks yderligere dødsfald. I går var der 523 nye smittetilfælde.

    Det viser seneste opgørelse fra Statens Serum Institut.

    Antallet af indlagte falder med tre, så der nu er 235 personer indlagt. Af de indlagte er 45 på intensiv og 24 i respirator

    Dagens smittetal er fundet i 148.538 prøver, og det betyder, at 0,41 procent af coronaprøverne har været positive. De 603 nye tilfælde er det højeste antal i fire uger. Tallet skal dog ses på baggrund af, at antallet af testede er det højeste i år.

    362.158 personer har fået første vaccinestik. Det svarer til 6,2 procent af befolkningen. 180.439 af dem har også fået andet stik.

  • Moderna forventer vaccine-salg for svimlende 110 milliarder kroner i år

    Den amerikanske medicinalvirksomhed Moderna venter i 2021 et salg på 18,4 milliarder dollar fra sin coronavaccine svarende til cirka 110 milliarder kroner.

    Moderna forventer at levere 700 millioner doser i år, men arbejder på at få tallet op på èn milliard doser.

    Det viser selskabets regnskab for 2020, der er blevet offentliggjort i dag.

  • Korrespondent: Armeniens premierminister er på gaden i et forsøg på at redde sit politiske liv

    Armeniens premierminister Nikol Pashinyan siger, at landet er udsat for et kupforsøg fra militæret, efter generalstaben åbent opfordrede regeringen til at gå af.

    Premierminister Pashinyan har derfor fyret forsvarschefen.

    Pashinyan har været i hård modvind efter nederlaget i den voldsomme krig mod Aserbajdsjan i efteråret, og hæren og regeringen har skiftevis beskyldt hinanden for at have fejlet.

    Derfor er premierministeren nu på gaden og forsøger at få opbakning fra befolkningen, fortæller Matilde Kimer, der er DR's ruslandskorrespondent.

    - Pashinyan er på gaden, dels for at forhindre et kupforsøg, men det handler også om, at han forsøger at samle så mange støtter bag sig, at han kan forhindre at blive væltet, siger hun og uddyber:

    - Han går på gaden med en megafon og beder folk om at slutte sig til demonstrationerne - simpelthen for at redde sit eget politiske liv.

  • Politiet forlænger lukningen af rocker- og bandeklubhuse

    Flere af landets politikredse forlænger opholdsforbuddet og dermed lukningen af rocker- og bandeklubhuse over hele landet.

    Det skriver seks af landets politikredse på Twitter.

    For omkring en måned siden lukkede politiet for adgang til klubhusene på grund af en verserende bandekonflikt, og opholdsforbuddet blev første gang forlænget for 14 dage siden.

    Opholdsforbuddene er som følger:

    Bandidos' klubhus i Randers, to klubhuse med forbindelse til Bandidos i Næstved og Flakkebjerg, et rockerklubhus i Brøndby, et rockertilholdssted i Sydhavnen i København, to adresser i Jyderup og i Gundsømagle og tre klubhuse med tilknytning til Bandidos i Frederiksværk, Hillerød og Helsingør.

    Det forlængede forbud gælder foreløbig til og med den 11. marts kl. 17.

  • Snu dansker vinder bjergetape i World Tour-løb

    Det handler ofte om timing, og her viste danske Jonas Vingegaard sig torsdag særdeles dygtig i den disciplin, da Jumbo-Visma-rytteren hentede karrierens hidtil største sejr.

    Danskeren vandt nemlig 5. etape af World Tour-løbet UAE Tour efter et angreb sent på den sidste stigning op ad bjerget Jebel Jais. Med et kraftfuldt antrit rykkede Vingegaard med få hundrede meter igen og kørte herfra alene over stregen.

    - Jeg timede det ret godt. Jeg tænkte, at det gik ret stille for sig i feltet, og det gik lidt langsomt.

    - Jeg tænkte, at måske kunne jeg prøve. Jeg så ham (Lutsenko, red.) foran på vejen, og han gav det et sidste skud, men heldigvis kunne jeg fange ham og slå ham, siger Vingegaard i vinderinterviewet.

    Tadej Pogacar fra UAE Emirates kom i mål som nummer to, mens Adam Yates, kaptajn på Ineos, kørte i mål på tredjepladsen.

  • Mette Frederiksen om EU's vaccineudrulning: Vi ligger milevidt fra Storbritannien, USA og Israel

    Det er "ganske enkelt ikke godt nok", at Danmark og de andre EU-lande halter alvorligt efter lande som USA, Storbritannien og Israel, når det kommer til at vaccinere folk. Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) under sin tale på Tænketanken Europas årskonference.

    I Storbritannien har over en fjerdedel af borgerne fået første dosis, mens det i EU-landene i gennemsnit kun er omkring fire procent, der har fået første stik.

    - Vi europæere er milevidt fra den udrulning, vi ser i andre lande, vi normalt sammenligner os med, siger statsministeren, der blandt andet vil have, at der bliver bygget nye fabrikker i Europa, der kan producere vaccinerne.

    - Det er fortællingen om et Europa, der ikke leverer, hvad Europa skal levere. Så med andre skal vi op i gear og stå stærkere, siger hun.

    - Det kontinent, der vacciner sidst, lukker også sidst op.

  • Droner skal hjælpe midt- og vestjysk politi med at overvåge fra luften

    Politiet i Midt- og Vestjylland har købt droner, der skal hjælpe med at overvåge ved trafikproblemer, brande eller større begivenheder.

    De kommer til at have en drone med hver gang indsatslederbilen er ude at køre, for dronerne har mange muligheder.

    Men selvom politiet kommer til at følge med fra oven, skal man ikke være bekymret for at blive overvåget, siger Politikommissær ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jeppe Holgersen.

    - Det er et supplement til eksempelvis hundepatruljer.

    - Vi kommer til at spare tid. For i stedet for at skulle køre rundt og kigge på tingene, så kan vi bare flyve henover det og hurtigt få skabt et overblik, siger Jeppe Holgersen.

  • Østre Landsret stadfæster livstidsdom for drab på radiovært

    26-årige Alexander Findanis får fængsel på livstid for drabet på radioværten Nedim Yasar. Det har Østre Landsret netop stadfæstet.

    Alexander Findanis, der har relation til rockerklubben Satudarah, affyrede ifølge retten de dræbende skud mod den 31-årige radiovært og eks-bandeleder Nedim Yasar.

    Radioværten blev skudt den 19. november 2018 efter en bogreception, hvor han netop havde fejret udgivelsen af bogen 'Rødder', der portrætterer hans opvækst og liv.

    Tidligere i dag blev Martin Binni Svanberg frifundet for drabet. Begge mænd blev ellers idømt fængsel på livstid ved Retten på Frederiksberg sidste år. Svanberg blev denne gang kun kendt skyldig i ulovlig besiddelse af en kniv og idømt syv dages fængsel.

  • Dramaet fortsætter: Gamestop-aktie steg med over 100 procent

    FILE PHOTO: GameStop logo is seen in front of displayed Reddit logo in this illustration taken on Febr. 2, 2021. REUTERS/Dado Ruvic/Illustration//File Photo (Foto: DADO RUVIC © Scanpix)

    Det skabte stort ståhej, da Gamestop-aktien i sidste måned skød i vejret efter en bemærkelsesværdig koordineret aktion af brugerne af internetplatformen Reddit.

    Her investerede utallige Reddit-brugere i Gamestop-aktien, så prisen på aktien eksploderede, hvilket sendte chokbølger gennem Wallstreet, hvor de etablede spillere tabte store millionbeløb.

    Og det lader til, at dramaet fortsætter. I går oplyste den udfordrede butikskæde, at man sagde farvel til finansdirektør Jim Bell.

    I løbet af i aftes steg prisen på aktien med over 100 procent. Og i det såkaldte eftermarked steg aktien med yderligere 85 procent, beretter Reuters.

  • Utilfredshed med kvadratmeterkravet hos de store butikker: 'Det er ulogisk'

    Når en del af Danmark åbner på mandag, så må en butik på eksempelvis 4000 kvadratmeter lukke 200 kunder ind ad gangen.

    Men er butikken over 5000 kvadratmeter, så skal hver kunde - som det ser ud lige nu - have mindst 250 kvadratmeter at boltre sig på, og de skal også på forhånd bestille tid for at blive lukket ind.

    Det betyder, at Bauhaus i Tilst ved Århus, som er 8.000 kvadratmeter, må have 32 kunder i butikken på samme tid. Og den regel er Mads Jørgensen, der er administrerende direktør i Bauhaus Danmark, ikke tosset med.

    - Det er ulogisk, og der findes ikke et eneste sagligt argument for, hvorfor det skal ramme butikker på over 5.000 kvadratmeter, siger han.

  • Her er de nominerede danskere til Nordisk Råds Litteraturpris

    Forfatter Ursula Andkjær Olsen. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

    Et par anmelderroste danske forfattere er torsdag blevet nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2021, hvor prisen er på 300.000 kroner.

    33-årige Asta Olivia Nordenhof er nomineret for sin debutroman, "Penge på lommen", som er første bind af i alt syv bøger i septologien "Scandinavian Star" om brandkatastrofen, der kostede 159 mennesker livet natten til 7. april 1990.

    Og 50-årige Ursula Andkjær Olsen, som er rektor på Forfatterskolen, er nomineret for sin digtsamling "Mit Smykkeskrin".

    Det er de nationale medlemmer af bedømmelseskomitéen, som har nomineret værkerne til prisen.

    Prisen er siden 1962 blevet uddelt til et skønlitterært værk, som er skrevet på et af de nordiske sprog. Ud over de to danske forfatteres bøger er 12 andre nordiske værker nomineret.

  • 17 tidligere beboere på børnehjemmet Godhavn får tilkendt erstatning

    17 tidligere beboere på børnehjemmet Godhavn får tilkendt 300.000 kroner hver i godtgørelse for misrøgt.

    Det oplyser Børns Vilkår i en pressemeddelelse.

    Statsminister Mette Frederiksen undskyldte i sommeren 2019 på statens vegne for den misrøgt og de overgreb, som de tidligere børnehjemsbørn oplevede på blandt andet Godhavn. Herunder systematiske tæsk, lussinger samt seksuelle overgreb i perioden fra 1946 til 1976.

    17 af de tidligere anbragte valgte sidste år at stævne staten og søge en erstatning på 300.000 kroner hver.

    - Staten og de 17 tidligere Godhavnsdrenge har nu indgået forlig, så retssagen kan aflyses, og de tidligere anbragte får den erstatning, de har krævet, lyder det nu fra Børns Vilkår.

  • Redningsarbejdere leder efter overlevende efter guldmine-kollaps

    Redningsarbejdere leder efter overlevende ved den ulovlige guldmine. (Foto: BASARNAS/HO HANDOUT © Scanpix)

    Redningsarbejdere leder efter overlevende efter en mineulykke i Parigi Moutong i Indonesien.

    Her er en ulovlig guldmine kollapset, hvilket har kostet mindst seks mennesker livet.

    Overlevende vurderer, at over 20 personer er begravet under murbrokkerne, oplyser nyhedsbureauet AP.

    I videoen her ses redningsfolk arbejde ved ulykkestedet, mens folk leder efter guld ved siden af:

  • Maja Alm opgiver OL og retter fokus på orienteringsløb

    Målet om at komme til OL i Tokyo er droppet for den syvdobbelte VM-guldvinder i orienteringsløb, Maja Alm.

    I stedet retter 32-årige Alm nu igen fokus på sit flair for at finde vej i naturens kuperede terræn.

    - Efter at OL blev udskudt, var det, som om gnisten for hele tiden at gå efter ny pr (personlig rekord, red.) på 5000 meter forsvandt, og efter mit motivationsbreak i efteråret og aflyste stævner føler jeg heller ikke, at mit erfaringsgrundlag på maraton er stort nok på nuværende tidspunkt til at satse på OL 2021, siger Maja Alm i en pressemeddelelse.

    OL-drømmen var en plads på 5000 meter-distancen, men efter et DM-guld i halvmaraton åbnede hun også for muligheden om at prøve sig af på maratondistancen.

    - Jeg vil ikke sige, at OL-drømmen er helt slukket på længere sigt, men i 2021 kommer det udelukkende til at handle om orienteringsløb, siger Maja.

  • Den samlede fertilitet i Danmark er faldet for fjerde år i træk

    Den samlede fertilitet blandt danske kvinder er i 2020 faldet endnu en gang. Det er nu fjerde år i træk.

    Det viser tal fra Danmarks Statistik.

    Fertiliteten blandt kvinder mellem 15 og 49 år er i 2020 faldet til 1,67 barn pr. kvinde. I 2019 var tallet 1,7 barn pr. kvinde.

    Derudover er der store regionale forskelle.

    For eksempel har Region Hovedstaden en samlet fertilitet under landsgennemsnittet på 1,61 i 2020. Til sammenligning var tallet 1,76 i Region Midtjylland, skriver Danmarks Statistik.

  • Region Midtjylland skruer op for testkapacitet, efter stor efterspørgsel inden butikker og udendørssport genåbner

    Testkapaciteten i hele Region Midtjylland vil fredag og lørdag bliver øget med 50 procent både til kviktest og pcr-test.

    Næste uges genåbning af butikker og flere udendørsaktiviteter giver nemlig travlhed på testcentrene.

    Blandt andet testcentret i Horsens kunne onsdag melde om fuld booket, fortæller daglig leder Helene Freund.

    - Vi tester nu 2.400 om dagen, som er vores maksimum. Det seneste stykke tid har vi ligget på 1.500 til 1.700 dagligt, siger hun.

    Helene Freud er afdelingssygeplejerske og leder af testcenter i Horsens (Foto: Dr Østjylland)

    Helene Freund forventer, at efterspørgslen fortsat vil stige.

    -Samfundet er ved at åbne, og folk vil sikre sig selv og hinanden, inden de går ud.

  • Landsret frifinder mand for drab på radiovært Nedim Yasar

    Østre Landsret kender torsdag Alexander Findanis skyldig, men frifinder Martin Binni Svanberg for drab på radiovært og eksbandeleder Nedim Yasar.

    Alexander Findanis, der har relation til rockerklubben Satudarah, affyrede ifølge retten de dræbende skud mod Nedim Yasar. Straffen til Findanis ventes at falde senere torsdag.

    Begge de to mænd blev ved Retten på Frederiksberg idømt fængsel på livstid.

  • Op mod 1000 borgere har fået en fejl-SMS om, at deres vaccinationscenter er flyttet

    Cirka 500-1000 borgere, der i dag og i morgen skal vaccineres mod Covid 19 i Vejle og Kolding har ved en fejl modtaget en SMS om, at vaccinationscentret er flyttet.

    SMS'en er nemlig forkert, siger kommunikatiionschef på Sygehus Lillebælt, Cathrin Tromborg:

    - Vi er superglade for de vaccinationscentre, vi har i Kolding og Vejle, og de bliver, hvor de er, siger hun.

    Det er formentlig en menneskelig fejl, der er skyld i SMS'en. I Esbjerg flytter vaccinationscentret nemlig adresse, og det er den, der er blevet opgivet til de 500-1000 borgere, der skulle vaccineres i Vejle og Kolding.

  • Armeniens premierminister beskylder militæret for kupforsøg

    Den armenske premierminister, Nikol Pashinyan, siger, at der har været et forsøg på militærkup i landet.

    Han oplyser på Facebook, at han har fyret forsvarschefen og opfordrer samtidig sine tilhængere til at gå på gaden i hovedstaden, Jerevan.

    Hæren har krævet Pashinyans afgang som følge af hans håndtering af krigen i enklaven Nagorno-Karabakh, hvor Armenien måtte afgive flere landområder til Aserbajdsjan.

    - Jeg anser erklæringen fra de væbnede styrkers generalstab for et forsøg på et militærkup, skriver Pashinyan på Facebook.

    Fredsslutningen, som premierministeren kaldte 'ubeskriveligt pinefuldt' førte til protester mod regeringen, hvor vrede demonstranter blandt andet angreb parlamentet i Jerevan.

  • Finland lukker ned igen i marts

    Finland lukker ned igen i den kommende måned for at forhindre den britiske coronavariant, B117, i at sprede sig yderligere.

    Det oplyser den finske regering på et pressemøde.

    Nedlukningen kommer til at vare tre uger og træder i kraft den 8. marts, oplyser den finske statsminister, Sanna Marin, ifølge Ritzau.

    - Jeg ved, at I er trætte. Det er jeg også. Men vi må klare det, og lige nu er situationen værre. Den britiske variant er værre, siger Marin.

    Det betyder blandt andet, at restauranter skal lukke, og skoleelever over 13 år skal fjernundervises.

    Finland har klaret sig bedre gennem coronakrisen end blandt andet Danmark. Landet har registreret 133 dødsfald pr. million indbyggere, mens det tilsvarende tal for Danmark ligger på lidt over 400.

  • Restriktioner i den kollektive trafik forlænges

    De nuværende krav og restriktioner i den kollektive transport bliver forlænget.

    Det oplyser Banedanmark i en pressemeddelelse.

    Forlængelsen gælder i udgangspunktet frem til 15. april, og den betyder konkret, at man også efter 1. marts skal have mundbind på i kollektiv transport.

    Derudover vil både busser, tog og metro af sundhedsmæssige hensyn fortsat kun være maksimalt halvt fyldte, skriver Banedanmark.

    Kravene om mundbind eller visir har været gældende siden slutningen af august sidste år og gælder alle rejsende over 12 år.

    Nogle voksne vil dog være undtaget af helbredsmæssige årsager.

  • Nye retningslinjer: Store butikker skal sikre 250 kvadratmeter til hver kunde

    Fra 1. marts må store dele af detailhandlen genåbne.

    Det gælder også store butikker på over 5.000 kvadratmeter. Men særligt for dem bliver der krav om, at kunderne skal bestille tid, og at der skal sikres langt mere plads mellem kunderne end i de mindre butikker. De skal nemlig sørge for 250 kvadratmeter per kunde, hvis butikken er over 5000 kvadratmeter.

    Det viser anbefalingerne til butikkerne på virksomhedsguiden.dk, som Erhvervsstyrelsen står bag, beretter Ritzau.

    Det er betydeligt mere end eksempelvis butikker under 2.000 kvadratmeter, hvor kravet er 10 kvadratmeter per kunde, mens det hedder 20 kvadratmeter pr. kunde for butikker mellem 2.000-4999 kvadratmeter.

    Det skærpede krav kan ramme store møbelforretninger, elektronikbutikker og byggemarkeder.

  • I Viborg har man forberedt sig til test af elever og ansat 60 podere – men nu er der ikke brug for dem

    Det er kun afgangseleverne, der får lov til at komme tilbage på folkeskolerne fra på mandag.

    Men borgmester i Viborg Kommune Ulrik Wilbek (V) var forberedt på, at alle elever skulle tilbage og testes to gange om ugen.

    Derfor har kommunen uddannet og ansat 60 podere, som stod klar til at rykke ud.

    Men nu er der ikke brug for dem, skriver Ulrik Wilbek på Facebook.

    - En lidt mærkværdig proces, da kommunerne blev bedt om at ansætte personale, der kunne teste alle elever, hvilket jo bliver svært, når alle eleverne ikke vender tilbage til skolerne. Så nu står vi for eksempel i Viborg Kommune med 60 nye ansatte, der er klar til at teste elever, der ikke er der. Det kan man da kalde spild af penge og ressourcer.

  • Mangel på podere udsætter skolestart for nogle elever på Bornholm

    Bornholm har skoler, efterskoler og ungdomsuddannelser mulighed for at genåbne i fuldt omfang fra på mandag.

    Det sker sammen med en kraftig opfordring fra regeringen til, at elever over 12 år lader sig teste to gange ugentligt. For elever på ungdomsuddannelser er det et krav, at de skal testes.

    Der vil dog gå nogle dage, før man er klar med testsetuppet, vurderer borgmester Thomas Thors (S). Den begrænsende faktor er de podere, der skal stikke en vatpind i næsen på elever og lærere.

    Derfor kommer alle elever nok ikke tilbage i klasselokalerne allerede fra mandag.

    - Vi er godt i gang. Men vi må nok erkende, at det ikke bliver alle børn, der kan starte på mandag. Det bliver en trinvis adgang til at komme i skole. Det kan blive mandag-tirsdag-onsdag, inden vi er fuldt på plads med podeholdene, siger han.

  • Britiske myndigheder beder Hollywood-stjerne om at droppe coronaråd

    Gwyneth Paltrow er flere gange blevet kritiseret for at komme med udokumenterede eller skadelige sundhedstips. (Foto: Mario Anzuoni © Scanpix)

    Den medicinske direktør hos det britiske sundhedsvæsen, professoren Stephen Powis, beder Hollywood-stjernen Gwenyth Paltrow om at holde op med at komme med covid-19-råd.

    Skuespillerinden testede positiv for coronavirus sidste år og har siden skrevet flere blogindlæg, hvor hun anbefaler alt fra urter til faste for at komme sig over senfølger.

    Men flere af hendes anbefalinger er i strid med sundhedsmyndighedernes, siger Stephen Powis ifølge The Guardian. Han siger, at seriøs videnskab bør være i førersædet, og at kendisser og influencere skal tænke over deres ansvar.

    - Ligesom virussen, så spreder misinformation sig på tværs af grænser, muterer og udvikler sig, siger han.

    Paltrows livsstilsfirma er tidligere blevet sagsøgt for at komme med udokumenterede påstande om dets produkter.

  • Tøjbutikker bugner med usolgt vintertøj

    Fra på mandag kan mange butikker igen slå dørene op. Det gælder blandt andet en lang række tøjbutikker, som har været lukket i et par måneder.

    Og det betyder, at mange butikker bugner af frakker, lune sweatre og andre vintervarer, som bliver svære at afsætte nu, siger kommunikationschefen i brancheorganisationen Dansk Mode og Textil, Simon Hansen.

    - Hvis man kigger udenfor lige nu, er der plusgrader, og foråret står lige rundt om hjørnet. Derfor er der ikke mange, der tænker på at købe varme vinterstøvler eller en vinterjakke. Det giver en kæmpestor udfordring for mange butikker, som står med en masse vintervarer, de ikke kan få solgt, siger han.

    Den udfordring står medindehaver af tøjbutikken Mr. i Holstebro Bjarne Jeppesen også med.

  • Ny undersøgelse: Ni ud af ti børn har ikke rørt sig nok under corona

    Færre idrætstimer, aflyst foreningsidræt og mange timer foran computeren.

    Det har været status for mange skoleelever under coronanedlukningen, og det har sat sit aftryk på deres fysiske aktivitet.

    Ni ud af ti børn har nemlig ikke rørt sig nok under vinterens nedlukning, viser en undersøgelse fra Syddansk Universitet, skriver Ritzau.

    Og det er stærkt bekymrende, siger Charlotte Pawlowski, der er projektleder for undersøgelsen.

    - Der er rigtig mange børn, der ikke lever op til anbefalingerne, og endda er langt, langt fra, siger hun.

    1.229 børn og unge i alderen 6-16 år har deltaget i undersøgelsen, og her svarer 87,6 procent, at de under nedlukningen ikke lever op til anbefalingerne om 60 minutters daglig fysisk aktivitet.

  • Formand for skolelederne: Det vil kræve samtykke fra forældre, hvis elever skal testes i skolen

    Når flere elever fra mandag får lov at vende tilbage til den fysiske undervisning, følger der en kraftig opfordring fra regeringen til, at elever fra 12 år og op lader sig teste for coronavirus to gange om ugen.

    Hos landets skoleledere er forventningen, at det vil kræve et samtykke fra forældrene at teste eleverne på skolerne.

    - Vi forventer, at skolerne skal indhente samtykke fra forældrene til, at børnene testes.

    - Om det bliver digitalt eller skriftligt, det ved vi ikke endnu, og vi ved heller ikke, hvordan sådan en erklæring skal se ud, siger Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen.

  • Arabisk prinsesse vil have britisk politi til at undersøge bortførelse

    Tidligere på måneden vakte det opsigt, da BBC offentliggjorte videoer fra Dubais "forsvundne" prinsesse Latifa, som sagde, at hun holdes indespærret af sin familie, kongehuset i Dubai.

    Dubais prinsesse Latifa (på billedet) vil have britisk politi til at genåbne søsterens kidnapningssag. (Foto: FREE LATIFA CAMPAIGN HANDOUT © Scanpix)

    Nu rapporterer BBC, at mediet har modtaget et brev fra prinsesse Latifa, der opfordrer britisk politi til at genåbne sagen om hendes storesøster, prinsesse Shamsa.

    Ifølge BBC blev hun kidnappet i den britiske by Cambridge og bragt tilbage til Dubai mod sin vilje i år 2000, efter hun var flygtet fra sin fars ejendom i britiske Surrey.

    I 2019 afgjorte en britisk domstol, at Dubais emir, Sheikh Mohammed bin Rashid Al Maktoum, havde bortført begge døtre.

    Hverken Dubai eller De Forenede Arabiske Emirater har svaret på BBC's henvendelser om sagen.

  • Advokater har genforenet 105 migrantbørn med deres forældre i USA, men 506 mangler stadig deres mor eller far

    I USA arbejder advokater på at genforene børn og forældre, efter Trump-administrationen har adskilt flere immigrantfamilier i landet.

    I onsdags kunne advokaterne fortælle, at det er lykkedes dem at finde forældrene til 105 børn den seneste måned. Det skriver NBC News.

    Men der er stadig langt, før man er helt i mål.

    Advokaterne siger, at de stadig mangler at finde forældrene til 506 børn. De regner med, at omkring 322 af børnenes forældre er blevet deporteret ud af USA, hvilket gør processen med at finde dem sværere.

  • Skolerne efterlyser retningslinjer, inden flere elever kommer tilbage på mandag

    Lige nu arbejder skolerne i Vestjylland, Nordjylland og Bornholm for at blive klar til at tage imod de skoleelever, der må kommer tilbage i skole efter regeringens nye genåbningsplan.

    I Vest- og Nordjylland er det afgangselever, der fra på mandag må komme tilbage, og på Bornholm åbner alle klassetrin i grundskolen. Dog med en kraftig appel om test to gange om ugen for elever over 12 år.

    På Kongeskærskolen i Allinge er man glad for at kunne byde eleverne velkomne, men samtidig står skoleleder Kasper Johansen tilbage med en masse spørgsmål. For selvom Børne- og Undervisningsministeriet har lagt retningslinjer ud på deres hjemmeside, savner han helt klare regler for hans skole og eleverne.

  • Torsdag giver endnu en dag med sløret sol

    Dagen holder sig tør langt de fleste steder, men der er enkelte små byger, der passerer i løbet af dagen.

    Solen vil også få lidt plads på himlen, men mange skyer vil gøre den en smule sløret.

    Temperaturen holder sig fortsat på den lune side af 10 grader mange steder, men langs kysterne ligger den omkring 7-8 grader. De højeste temperaturer på 12-13 grader forventes på Sjælland og Lolland-Falster. Let til frisk vind fra sydvest og vest, men op til hård vind langs Vestkysten og i Nordjylland.

    I nat falder temperaturen til mellem 0 og 5 grader.

  • Bankchef: Hjemmearbejde må ikke blive normen

    Mens coronapandemien har budt på en ny hverdag for kontoransatte i hele verden, så må hjemmearbejde ikke blive normen.

    Sådan lyder budskabet fra David Salomon, der er chef for den amerikanske bank Goldman Sachs.

    David Salomon i selskab med Ivanka Trump ved en konference hos Verdensbanken i 2019. (Foto: JAMES LAWLER DUGGAN © Scanpix)

    Så mens flere virksomheder rundt omkring i verden har meldt ud, at modellen med hjemmearbejde kan blive permanent, vil bankchefen have sine ansatte tilbage på kontorerne hurtigst muligt, beretter BBC.

    Han siger, at hjemmearbejde ikke passer til en virksomhed som Goldman Sachs, der vægter innovation, samarbejde og muligheden for at lære af sine kollegaer.

    - Det er ikke ideelt for os. Det er ikke det nye norm. Det er en afvigelse, som vi vil korrigere så snart som muligt, siger han.

  • Politisk flertal vil kopiere norsk model for at få skolebørn tilbage

    Et flertal på Christiansborg bestående af regeringens støttepartier og oppositionen kræver, at regeringen om muligt kopierer den norske model for at få danske børn hurtigt i skole igen.

    Norge har indført en trafiklysmodel, hvor alle folkeskoler som udgangspunkt er åbne, men skal indføre restriktioner, alt efter om de er i grøn, gul eller rød kategori.

    Er der grønt lys for en norsk skole, kan elever gå i skole på almindelig vis.

    Er lyset gult, skal de enkelte klasser holde sig for sig selv. Imens skal personale så vidt muligt holde afstand til eleverne.

    Hvis der er rødt lys, deles klasserne op i mindre grupper.

  • IOC har fået nok af doping: Truer med at fjerne vægtløftning fra OL-programmet

    IOC er "ekstremt bekymret for manglen på væsentlige forandringer med hensyn til ledelse og kultur" hos Det Internationale Vægtløftningsforbund. (Foto: Dominic Ebenbichler © Scanpix)

    Vægtløftning risikerer at blive fjernet fra det olympiske program i 2024.

    Det siger Thomas Bach, der er præsident for Den Internationale Olympiske Komité (IOC).

    Truslen kan blive en realitet, hvis sportens internationale forbund fortsætter med at ignorere anmodninger om reformer i kampen mod doping, lyder det ifølge Ritzau.

    Det Internationale Vægtløftningsforbund (IWF) er de seneste år gentagne gange blevet ramt af flere dopingsager, og forbundet er flere gange blevet beskyldt for korruption.

    Nu advarer IOC om, at "hvis der ikke bliver taget hånd om disse bekymringer på en tilfredsstillende måde, så vil IOC være nødt til at revurdere vægtløftnings plads på programmet ved OL i Paris i 2024 og i fremtiden".

  • To nye mænd tiltalt for at hjælpe med journalistdrab i Malta

    To mænd blev i går tiltalt for at anskaffe den bombe, som blev brugt til at dræbe den kritiske maltesiske journalist Daphne Caruana Galizia i 2017.

    Det oplyser en domstol i Malta.

    Der er tale om to 37-årige mænd, som i forvejen er kendt af politiet for deres forbindelser til den kriminelle underverden, beretter Ritzau. De erklærer sig begge uskyldige.

    Den 57-årige graverjournalist Daphne Caruana Galizia blev dræbt af en bilbombe i oktober 2017. I tiden op til bombeangrebet skrev hun flere artikler, hvor hun anklagede folk i og tæt på regeringen for korruption.

    Anholdelserne kommer i kølvandet på, at en mand tirsdag erklærede sig skyldig i drabet og blev idømt 15 års fængsel.

  • Ukendte gerningsmænd dræber 36 mennesker i Nigeria

    Et ukendt antal bevæbnede gerningsmænd har dræbt 36 mennesker ved to angreb i det nordlige Nigeria.

    Det oplyser lokale embedsmænd ifølge Ritzau.

    De fortæller, at bevæbnede personer har angrebet to landsbyer i løbet af de seneste 48 timer, hvor 36 personer er blevet slået ihjel, og flere huse er blevet brændt ned.

    Angrebene kommer midt i en turbulent tid for Afrikas mest folkerige nation, der oplever en forværret sikkerhedssituation, hvor hundredvis af indbyggere blevet dræbt af kriminelle bander i den nordlige del af landet.

    Samtidig kæmper regeringen mod islamistiske oprør i den nordøstlige del af landet og voldelige sammenstød blandt etniske grupper i flere centrale stater.

  • Australien godkender omstridt lov og kræver betaling for it-giganters brug af mediers indhold

    Loven vil blive revideret i løbet af det første år. Det siger den australske finansminister. (Foto: DADO RUVIC © Scanpix)

    Som det første land i verden vil Australien fremover kræve betaling fra eksempelvis Google og Facebook, hvis de bruger indhold fra landets medier på sine platforme.

    Det skriver blandt andre BBC.

    Den beslutning blev torsdag lokal tid vedtaget af landets parlament med det formål, at lokale medievirksomheder får en betaling fra it-giganterne for det indhold, de laver.

    Loven har været stærkt omdiskuteret og er blevet forhandlet i tre år.

    I løbet af forhandlingerne har Google truet med at gøre sin søgemaskine utilgængelig i Australien, og i sidste uge valgte Facebook i protest helt at blokere for nyheder fra de australske medier på platformen.

    Efter et par dage var nyhederne tilbage. Flere andre lande overvejer at lave lignende lov.

  • Facebook blokerer Myanmars militær

    Facebook blokerer Myanmars militær fra at benytte det sociale medies platforme.

    Det oplyser Facebook i et blogindlæg, beretter Reuters.

    Mastodonten, som også ejer Instagram, oplyser, at beslutningen har været undervejs, siden militæret tog magten i Myanmar ved et kup 1. februar.

    - Vi mener, at de risici, som er forbundet med at lade Tatmadaw (Myanmars militær) anvende Facebook og Instagram, er for store, lyder det fra Facebook.

    Siden militærkuppet, hvor Myanmars valgte regering blev afsat, har mindst tre demonstranter og en politimand mistet livet ved protester.

  • Nyopdaget virusvariant i New York udgør 12 procent af smittede

    Varianten, som spreder sig i New York, menes at være særligt smitsom. (Foto: JEENAH MOON © Scanpix)

    En ny coronavariant, som minder om den variant, der først blev opdaget i Sydafrika, spreder sig i New York.

    Det fortæller forskere ved Columbia University ifølge Ritzau.

    Den nye variant, der er kendt som B. 1.526, blev først opdaget i den amerikanske delstat i november. I midten af februar udgjorde den 12 procent af alle smittetilfælde i staten.

    Flere undersøgelser har antydet, at New York – varianten ligesom varianter, der først blev opdaget i Sydafrika og Brasilien, er mere smitsom og mere resistent over for de eksisterende vacciner.

    Varianten er også beskrevet i en forskningsartikel fra California Institute of Technology. Ingen af undersøgelserne er blevet fagfællebedømt endnu.

  • Politi rykker ud til flere københavnske bilbrande for anden aften i træk

    Politi har for anden aften i træk været nødt til at rykke ud til flere bilbrande i det nordvestlige København.

    Det fortæller vagtchef Henrik Stormer ved Københavns Politi til Ritzau.

    I aftes blev tre biler sat i brand tre forskellige steder i området i tidsrummet fra klokken 22.10 til 00.30. Aftenen forinden var der brand i otte biler og to affaldskure i samme mindre område inden for en kort periode.

    Politiet kan ikke udelukke, at brandene har en vis tilknytning til hinanden.

    - Nogle af brandene har nok en sammenhæng, men om det er samme gerningsmand, eller om det er en, der har ladet sig inspirere, det ved vi ikke, siger vagtchefen.

  • FN: Mindst 41 migranter frygtes omkommet på Middelhavet

    Mindst 41 migranter frygtes at være omkommet under et forlis på Middelhavet i weekenden.

    Det oplyser to FN-organisationer ifølge Ritzau.

    Den forulykkede båd sejlede fra Libyen og havde 120 mennesker ombord.

    Otte omkom, inden et handelsskib kom fartøjet til undsætning.

    - Men mange flere mistede livet under den vanskelige redningsoperation, rapporterer FN's flygtningeorgan UNHCR og migrationsorganisation IOM.

    I alt omkom 41, mens 77 overlevede, lydet det.

    Mindst tre børn var blandt de druknede ifølge rapporterne.

    FN-organisationerne opgør, at omkring 160 migranter og flygtninge er døde indtil videre i år i deres forsøg på at komme til Europa.

  • Moderna tester ny vaccine mod sydafrikansk mutation

    Medicinalselskabet Moderna er nu klar til at teste en ny vaccine, der er udviklet til at bekæmpe den sydafrikanske coronavariant. Det skriver Ritzau.

    Moderna har allerede en godkendt coronavaccine på markedet, og den nye udgave er en såkaldt booster, der vil skulle gives efter de to vaccinestik med selskabets vaccine.

    Moderna har tidligere meldt ud, at dets coronavaccine, som Danmark har bestilt millioner af, også er effektiv mod de nye og mere smitsomme varianter af coronavirus.

    Men når det gælder den sydafrikanske variant, har laboratorietest vist, at vaccinens neutraliserende effekt er seks gange lavere end over for den britiske variant, B117.

    Moderna har nu sendt den nye vaccine til USA's Nationale Institut for Sundhed (NIH) for at blive testet.

  • Real Madrid og Manchester City vinder i Champions League

    Manchester City fik et glimrende udgangspunkt i Champions Leagues 1/8-finaler, da de slog tyske Borussia Mönchengladbach med 2-0 på udebane.

    Bernardo Silva scorede før pausen, mens Gabriel Jesus lukkede opgøret i anden halvleg.

    Andetsteds fik Joakim Møhle de første 86 minutter på banen for Atalanta, der tabte 1-0 til Real Madrid.

    På trods af et tidligt rødt kort til italienerne scorede Real Madrid først kampens afgørende mål efter 86 minutter.

  • Heunicke er klar til at suspendere patientrettigheder igen, hvis det bliver nødvendigt

    De såkaldte patientrettigheder bliver genindført på mandag. Det fortalte regeringen på et pressemøde tidligere i dag.

    Patientrettighederne dækker blandt andet over behandlingsfrister og udredninger.

    Genindførelsen er blevet kritiseret af Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd, der ikke er glade for udsigten til både at skulle håndtere flere covidpatinter og samtidig leve op til behandlingsgarantien.

    Og nu kommer sundhedsminister Magnus Heunicke (S) dem i møde. Det kan nemlig komme på tale at suspendere rettighederne igen.

    - Jeg forstår bekymringen fra Lægeforeningen og Danske Patienter, og derfor følger regeringen og myndighederne smitteudviklingen særdeles tæt, og regeringen er indstillet på at suspendere rettighederne igen for en periode, hvis der bliver behov for det, skriver han i en skriftlig kommentar til DR.

  • Amnesty lægger pres på Qatar: Undersøg 6.500 dødsfald

    Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International vil have Qatar til at få gennemført en uafhængig efterforskning af tusindvis af dødsfald blandt migrantarbejdere i landets byggesektor.

    Den britiske avis The Guardian har i denne uge skrevet, at flere end 6.500 migrantarbejdere fra Indien, Pakistan, Nepal, Bangladesh og Sri Lanka er døde i Qatar, siden landet i 2010 fik tilkendt værtskabet for fodbold VM 2022.

    Amnestys ekspert i Qatar, Regina Spoettl, siger ifølge Ritzau, at det er nødvendigt med obduktioner for at få fastslået årsagerne til de mange ikke forklarede dødsfald.

Mere fra dr.dk