Festival forbyder ’tigermis’: 'Der er mange, som ikke ved, hvordan man går på festival'

Du har måske siddet i bagende sol på festival og nydt et spil ølbowling, der pludselig blev afbrudt af et højt "TIGERMIS", og du måtte flyve op af campingstolen og tackle en tilfældig forbipasserende i det soltørre græs.
Efter tre års coronaaflysninger vil festivalen, hvor gæsterne ofte er mellem 14 og 21 år, sikre en god festivaldebut for nye unge gæster, siger sikkerhedschef Peter Tanghus.
- Vi har en særlig opmærksomhed på nye tendenser altid. Særligt i år, fordi vi ikke ved, hvad de nye tendenser er. Der er mange, som ikke ved, hvordan man går på festival, så det er vi opmærksomme på, siger han til DR.