Antallet af kvinder, der tager på krisecenter, er steget.
I januar og februar 2021 var der på landsplan i gennemsnit 522 kvinder indskrevet på krisecentre. I de to første måneder af 2022 var gennemsnittet steget til 633 kvinder.
I 'Lev Uden Vold' hjælper de blandt andet voldsramte kvinder med at komme på krisecenter. Her mener konstitueret direktør Louise Glerup Aner, at der kan være to forklaringer på, at flere kvinder flytter fra et voldeligt forhold.
- Corona er nok en del af forklaringen. Vi kan se en tendens til, at de har været mere vold i hjemmet. Men samtidig er vi nok blevet bedre til at se tegn på vold og mere opmærksom på de hjælpetilbud, der findes.
Antallet har ifølge Danmarks Statistik været jævnt stigende år for år.