FN har sat nødhjælpen til Etiopien på pause, efter at en stor del af fødevarehjælpen er blevet stjålet og ikke er blevet delt ud til den sultende befolkning.
USA's nødhjælpsprogram USAid har taget samme skridt.
USAid har besøgt 63 melmøller i Etiopien, hvor en betydelig del af korn-donationer fra USA, Frankrig, Japan og Ukraine er blevet "omdirigeret".
Hverken FN eller USAid er kommet med konkrete beskyldninger.
20 millioner mennesker i Etiopien er afhængig af nødhjælp, og situationen forværres af borgerkrig og en tørke, der beskrives som den værste i fire årtier, skriver The Guardian.