Seneste nyt

FN: Over 100.000 er flygtet fra Nagorno-Karabakh

Over 100.000 mennesker er flygtet fra regionen Nagorno-Karabakh over grænsen til Armenien.

Det bekræfter Filippo Grandi, der er FN's flygtningehøjkommissær.

- Mange er sultne, udmattede og har brug for hjælp med det samme.

- UNHCR (FN's Flygtningeorganisation, red.) og andre humanitære partnere øger deres støtte til armenske myndigheder. Men der er et meget presserende behov for international hjælp, siger han ifølge Reuters.

I sidste uge tog Aserbajdsjan den fulde kontrol med regionen, som i 30 år er blevet drevet som en selvstændig region, befolket af etniske armeniere.

For to dage siden underskrev præsidenten et dekret, der betyder, at republikken ophører med at eksistere den 1. januar 2024.

Læs mere om de tusindvis af mennesker, der er på flugt, i artiklen her.

Nyheder

  1. Alle tog mellem Ringsted og Nykøbing Falster aflyst

    Banedanmark har aflyst alle tog mellem Ringsted og Nykøbing Falster resten af dagen, skriver virksomheden på det sociale medie X.

    Årsagen er den omfattende signalfejl ved Næstved, som allerede i morges gav problemer med togtrafikken.

    Banedanmark skriver, at togtrafikken forventes at blive normal fra klokken 04.00 i morgen tidlig, men opfordrer fortsat rejsende til at tjekke Rejseplanen og MitTog.

  2. Mand varetægtsfængslet for svindel med indfødsretsprøver

    En 59-årig mand er blevet varetægtsfængslet i en sag, hvor han er sigtet for at svindle med indfødsretsprøver. En 43-årig kvinde, der blev fremstillet ved samme grundlovsforhør, er ikke fængslet.

    Det oplyser anklager ved Fyns Politi Daniel Dokkedahl til Ritzau.

    De har begge erkendt de faktiske forhold i en sigtelse om svig. Det var ikke nok til at varetægtsfængsle kvinden, men politiet mener, at manden tidligere har været med til svindel med indfødsretsprøver "et ukendt antal gange på ukendte tidspunkter".

    Fordi den efterforskning stadig er i gang, er han blevet varetægtsfængslet.

  3. Regeringen vil lempe reglerne for familiesammenføring for udlandsdanskere

    Det skal være nemmere for udlandsdanskere at vende hjem til Danmark og tage familien med sig.

    Derfor vil regeringen lempe reglerne for familiesammenføring, skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse

    - Når en dansk statsborger med et attraktivt jobtilbud har sværere ved at få sin familie med til Danmark, end en udlænding har, så tyder det på, at reglerne ikke fungerer efter hensigten, siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) i meddelelsen.

    Udlandsdanskere skal dermed have samme vilkår for familiesammenføring som udenlandske arbejdstagere, lyder det.

    Regeringen foreslår også at justere sprogkravet til den herboende dansker i forbindelse med ægtefællesammenføring.

    Justeringen ville betyde, at man fremover også opfylder sprogkravet ved i minimum fem år at have arbejdet mindst 30 timer om ugen, hvor man har kommunikeret på dansk i "et væsentligt omfang".

  4. I Danmark dør vi tidligere, end lande vi sammenligner os med. Professor og Hjerteforeningen kalder på politisk handling.

  5. Våbenhvilen mellem Israel og Hamas blev forlænget igen. Men krigen lurer i horisonten.

  6. Elon Musk siger 'fuck jer' til tidligere X-annoncører

    Elon Musk har beklaget at have bakket op om et antisemitisk opslag på X. (Foto: © Michael M. Santiago, Ritzau Scanpix)

    Pengestærke amerikanske virksomheder som Disney, Apple, Comcast og Warner Brothers er holdt op med at annoncere på det sociale medie X.

    Blandt andet fordi Elon Musk, ejeren af X, tidligere på måneden bakkede op om et antisemitisk opslag på det sociale medie.

    Nu har Elon Musk, der også ejer virksomhederne Tesla og SpaceX, svaret igen, skriver BBC.

    På et arrangementet i New York, som avisen New York Times står bag, blev Musk spurgt til virksomhedernes boykot af X.

    - Jeg ønsker ikke, at de skal annoncere.

    - Hvis nogen vil afpresse mig med annoncering eller penge, så fuck jer, lød det fra ham.

    Musk sagde også, at annonceboykotten kan fælde X.

  7. Flere politikredse forlænger lukning af rockerklubhuse

    Både Nordjyllands, Fyns og Sydøstjyllands Politi forlænger lukningen af flere rockerklubhuse i landet.

    Det skriver politikredsene på det sociale medie X og i pressemeddelelser.

    Årsagen til forlængelsen er den fortsatte konflikt i rocker-banemiljøet og et uændret trusselsbillede, skriver politikredsene.

    Lukningen af klubhusene er blevet forlænget flere gange. Opholdsforbuddet gælder nu til den 14. december 2023 klokken 18.

  8. Mand idømt to års fængsel for digitale seksuelle krænkelser af 56 børn

    En 30-årig mand fra Esbjerg Kommune er blevet idømt to år og tre måneders fængsel i en sag om digitale seksuelle krænkelser af 56 børn.

    I slutningen af maj 2020 modtog politikredsen en anmeldelse om, at en 13-årig pige var blevet udsat for ulovlig tvang på det sociale medie Snapchat.

    Politiet fandt efterfølgende ud af, at 55 andre børn var blevet udsat for lignende forbrydelser, og anholdte derfor den dengang 27-årige mand for ulovlig tvang, blufærdighedskrænkelse og besiddelse af børnepornografisk materiale.

    Sagen har kørt for delvist lukkede døre af hensyn til de forurettede børn, hvoraf flere skulle vidne i retten.

    Den 30-årige er foruden fængselsstraffen blevet idømt både boligforbud, besøgsforbud og kontaktforbud.

  9. Den danske landstræner Jesper Jensen regner ikke med meget søvn, når først landsholdet fredag indleder jagten på VM-guldet.

  10. Der er mange gode grunde til, at det burde være lovligt at bo hele året i sit kolonihavehus, mener ejer af kolonihave.

  11. Den omdiskuterede tidligere amerikanske udenrigsminister er død i en alder af 100 år. Han var en "vanvittigt kompliceret person" og en "meget kynisk" politiker, lyder det fra korrespondent.

  12. Enhedslisten kalder sundhedsministeren i samråd om nedlagte stillinger i nordjysk sundhedsvæsen

    Enhedslisten vil kalde sundhedsminister Sophie Løhde (V) i samråd om de 229 stillinger, der ifølge Dansk Sygeplejeråd skal nedlægges i det nordjyske sundhedsvæsen.

    Det fortæller sundheds-, psykiatri- og ældreordfører i Enhedslisten Runa Friis Hansen.

    For regeringen må finde nogle penge, så stillingsnedlæggelser og fyringer kan undgås, lyder det.

    - Regeringen bør tage det ansvar, den skal, og finde nogle penge, så det her ikke bliver til virkelighed, siger hun.

    Stillingerne sløjfes som følge af en sparerunde, fordi Region Nordjylland i år er gået 280 millioner kroner over budget i sundhedsvæsenet.

  13. Løkke gik hårdt til den russiske udenrigsminister på sikkerhedsmøde

    Luften var iskold mellem Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, og mange af de andre repæsentanter ved årsmødet i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

    På forhånd havde de baltiske lande meldt afbud, fordi Rusland skulle deltage på mødet, og da Lavrov talte til forsamlingen, udvandrede også en del af de fremmødte ifølge Ritzau.

    Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) talte umiddelbart efter Lavrov og startede med at sige, at han ville "påpege nogle af hans mildt sagt misledende udmeldinger". En spids bemærkning, Lavrov ikke selv hørte, fordi han på det tidspunkt havde forladt lokalet.

  14. Fra den 1. januar kommer det til at koste mindst 25 kroner at sende et brev.

  15. Russisk dom fører til frygt for LGBT-anholdelser

    Højesteret i Rusland har forbudt det, den betegner som "den internationale LGBT-bevægelse", skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Der er tale om en afgørelse på anmodning af det russiske justitsministerium, som fastslår, at LGBT-aktivister er ekstremister. Afgørelsen har været ventet.

    Det er uklart om afgørelsen vil føre til anholdelser, men det er frygten.

    Reuters skriver, at over 100 grupper har fået prædikatet "ekstremistiske" af de russiske myndigheder. I flere tilfælde har det ført til efterfølgende anholdelser.

  16. En række forbrugerorganisationer melder Meta til de europæiske forbrugermyndigheder.

  17. Josefine Hasbo har haft mulighed for at skifte til professionelle fodboldklubber, men hun agter at gøre sin uddannelse på Havard University færdig først.

  18. Omdiskuteret forslag om begrænsning af udeservering i København står til at falde

    Socialdemokratiet i Københavns Kommune vender på en tallerken og trækker endegyldigt støtten til et af årets mest omdiskuterede forslag om begrænsning af udeservering.

    Dermed bliver det umiddelbart ikke en realitet at indskrænke udeserveringen fra midnat til klokken 22 på barer, caféer og restauranter på hverdagsaftener i størstedelen af kommunen, siger overborgmester i København, Sophie Hæstorp Andersen (S).

    - Vi har spurgt københavnerne, og der er kommet omkring 1.500 hørringssvar tilbage. Vi har nu gjort regnestykket op, og vi ønsker på den baggrund ikke at begrænse udeservering til klokken 22, siger hun.

    Tidligere på året skiftede Alternativet også mening, når det kom til at begrænse udeserveringen. Derfor er det kun Konservative og SF, der stadig står bag forslaget nu.

    På mandag er der møde i Teknik- og Miljøudvalget, hvor forslaget igen skal drøftes.

  19. Har man en eller flere tusindkronesedler liggende, kan man indlevere eller bruge dem frem til 31. maj 2025.

  20. Ny topledelse i Region Midtjylland

    Det er nu endegyldigt faldet på plads, hvem der fremover bliver en del af den øverste ledelse i Region Midtjylland.

    Den tidligere SF'er Jonas Dahl har været konstitueret i stillingen som regionsdirektør siden august, efter tidligere regionsdirektør Pernille Blach Hansen valgte at sige sin stilling op i kølvandet på kræftsagen.

    Det er nu besluttet, at Jonas Dahl fortsætter permanent i stillingen, mens Thomas Larsen ansættes som ny lægefaglig koncerndirektør, meddeler Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

    - Jonas Dahl kender regionen og regionens opgaver godt, og jeg ved, at han i samarbejde med resten af direktionen, vores ledere og medarbejdere selv i udfordrende tider kan stå solidt i spidsen for at omsætte politiske mål og strategier til handlinger til gavn for regionens borgere, udtaler regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

    Direktionen for Region Midtjylland består dermed fra 1. januar 2024 af regionsdirektør Jonas Dahl, lægefaglig koncerndirektør Thomas Larsen, koncerndirektør Anders Kjærulff og koncerndirektør Poul Michaelsen.

  21. Tysk højreekstremist idømt seks års fængsel for at planlægge angreb mod muslimer

    Opdateret: Tidligere stod der, at Robert Habeck ER en af to formænd i De Grønne. Det er nu rettet til, at han DENGANG VAR en af to formænd.

    En tysk højreekstremist under navnet Werner S. er i dag blevet idømt seks års fængsel for at have stiftet en terrororganisation.

    S-gruppen skulle have planlagt voldelige angreb mod muslimer i håb om at antænde borgerkrig i landet, skriver Deutsche Welle (DW).

    Ti andre medlemmer er blevet sigtet i forbindelse med planerne, der blandt andet omhandlede at omstyrte Tysklands politiske orden.

    Gruppen skulle have været i besiddelse af skydevåben, økser og sværd til de planlagte angreb. Alle medlemmerne var tyske statsborgere.

    S-gruppen blev også anklaget for at planlægge angreb på politikere, herunder Robert Habeck, som dengang var en af to formænd i De Grønne, og som nu er Tysklands vicekansler.

    Ifølge forsvareren havde gruppen aldrig til hensigt at følge op på planerne

  22. Der kører ingen tog mellem Danmark og Sverige

    Opdatering: Der kører igen tog mellem Danmark og Sverige.

    Skal du hjem til Danmark eller over Øresund, skal du nok sætte ekstra rejsetid af.

    I øjeblikket kører der nemlig ingen tog mellem Danmark og Sverige, oplyser Banedanmark på X.

    Det skyldes et nedbrudt godstog, der spærrer for trafikken.

    Prognosen er i øjeblikket ukendt.

    Banedanmark opfordrer rejsende til at holde sig opdateret på Rejseplanen eller MitTog-appen.

  23. FN-lande er enige om klimafond for tab og skader

    Verdens lande på FN-klimatopmødet COP28 er i dag blevet enige om betingelserne for en klimafond for tab og skader til klodens fattige lande.

    Klimafinansiering til verdens fattigere lande har været et emne, som er diskuteret i mange år på FN's årlige klimakonferencer.

    Fonden er rettet mod mennesker i de områder af verden, som er og har været udsat for massive skader på grund af klimaets forandringer.

    Efter annonceringen af fondens betingelser har værtsnationen for klimatopmødet lovet 100 millioner dollar til fonden. Det meddeler COP28 på den officielle profil på X.

  24. Shane MacGowan fra The Pogues er død

    BBC skriver, at Shane MacGowan døde i nat med sin hustru og søster ved sin side. (Foto: © STRINGER, Ritzau Scanpix)

    Shane MacGowan, den irsk-engelske musiker, fra bandet The Pogues er død.

    Det skriver hans hustru, Victoria Mary Clarke, på Instagram.

    The Pogues stod bag julehittet "Fairytale of New York", som er en decemberklassiker på verdens radiostationer.

    Shane MacGowan, som blev 65 år, havde i lang tid lidt under et dårligt helbred.

    Han blev indlagt med hjernebetændelse for et år siden, skriver det britiske medie The Guardian. Det betød, at han tilbragte adskillige måneder af 2023 på intensivafdeling.

    På Instagram skriver hans hustru:

    - Fest videre i haven helt våd af regn, som du elskede så højt.

  25. Store dele af landet har torsdag fået sne.

  26. Livstidsdømte Peter Madsen taber retssag om krænkelse af menneskerettigheder

    Det krænker ikke den livstidsdømte Peter Madsens menneskerettigheder, at hans ret til besøg, brevveksling og telefonsamtaler er begrænset.

    Det har Retten i Nykøbing Falster afgjort, skriver retten på sin hjemmeside.

    Peter Madsen havde sagsøgt Storstrøm Fængsel, fordi han mente, at loven som begrænsede hans muligheder for blandt andet besøg, var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

    Retten skulle også vurdere, om Peter Madsen skulle have ret til besøg fra, og brevveksling og telefonsamtaler med en bestemt person. Fængslet havde givet ham afslag.

    Men retten fandt grundlag for, at han godt må have kontakt med den specifikke person.

  27. Nye IC5-tog bliver forsinket til 2027

    DSB er i gang med at udfase de nuværende dieseltogsæt til fordel for moderne, elektriske togsæt.

    Men processen kommer til at vare længere end forventet, og de nye IC5-tog kommer formodentlig først til at køre på skinner i 2027, oplyser DSB i en pressemeddelelse.

    Det skyldes blandt andet, at producenten Alstom skal bruge mere tid på at udfærdige designet på de nye tog, samtidig med at man er ramt af usikre forsyningskæder og skal have passet produktionsplanerne.

    Jürgen Müller, der er direktør for Strategi & Togmateriel for DSB, siger, at det ikke er usædvanligt, at man bliver nødt til at justere planerne i forbindelse med større togindkøb.

  28. Ukrainske dommere afsløret for at tage imod bestikkelse

    Fire dommere fra appeldomstolen i Ukraines hovedstad, Kyiv, er blevet taget i at modtage bestikkelse for at nå til en bestemt afgørelse.

    Det oplyser Ukraines nationale antikorruptions-agentur, NABU.

    Ifølge agenturet har dommerne modtaget et beløb, der svarer til omkring 35.000 dollar - en lille kvart million kroner.

    Så sent som i sommer afslørede en efterforskning en større koprruptionssag i Ukraines højesteret, og det førte blandt andet til, at den tidligere formand, Vsevolod Knjazjev, blev tiltalt for at tage imod 2,7 millioner dollar. Rundt regnet 19 millioner kroner.

    EU har stillet en række krav til Ukraine, efter det sidste sommer med rekordfart fik stemplet som kandidatland. De handler blandet andet om at gennemføre omfattende retsreformer og korruptionsbekæmpelse.

    Hos organisationen Dejure, der holder skarpt øje med landets domstole, er der dog ikke meget tiltro til, at Knjazjev afløser nødvendigvis lover bedre tider for Ukraines højesteret.

  29. Hamas tager ansvar for terrorangreb i Jerusalem

    Hamas tager ansvaret for et terrorangreb i Jerusalem i morges.

    Det skriver terrorbevægelsen i en meddelelse ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

    - Operationen er en naturlig konsekvens af de hidtil usete forbrydelser, som besættelsesmagten har gjort, skriver Hamas i en meddelelse ifølge Reuters.

    Ifølge israelsk politi stod to palæstinensiske mænd ud af en bil og begyndte at skyde på folk, der ventede ved et busstoppested.

    Tre personer blev dræbt og flere alvorligt såret.

    Times of Israel skriver, at de to palæstinensiske mænd blev skudt og dræbt på stedet. Angiveligt var det to soldater, der havde fri, og en bevæbnet israeler, der skød og dræbte dem.

  30. FN-chef: Det er allerede nu sikkert, at 2023 bliver det varmeste år nogensinde

    - Tingene går så hurtigt, at vi, allerede en måned inden året er slut, kan erklære 2023 for det varmeste år registreret i menneskets historie, siger FN's generalsekretær, António Guterres, i dag ved begyndelsen af FN's klimatopmøde COP28.

    Samtidig har FN-organet Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) udgivet en rapport, der bekræfter den udmelding.

    2016 er det hidtil varmeste år.

    På klimatopmødet i Dubai vil internationale ledere for første gang gøre status over, hvor langt verden er kommet, siden klimaaftalen i Paris blev indgået i 2015.

    - I år er samfund på tværs af kloden blevet hærget af brande, oversvømmelser og stegende varme, siger Guterres.

    - Den globale rekordopvarmning bør få det til at løbe koldt ned ad ryggen på verdensledere. Og det bør få dem til at handle.

  31. Et dødsensfarligt og afhængighedsskabende misbrug har i årtier skabt store udfordringer i USA.

  32. Over de næste fire år afsættes 129 millioner, som skal hjælpe de børn, der står midt i en familiekonflikt.

  33. Nicolaj Jacobsen udtager sin EM-bruttotrup

    Der er blot en måned til, at håndboldherrerne møder ind i træningslejren forud for EM-slutrunden i januar.

    Her til formiddag har landstræner Nicolaj Jacobsen derfor sat navn på de 35 spillere, der er en del af hans bruttotrup frem mod slutrunden.

    Det skriver Dansk Håndbold i en pressemeddelelse.

    - Vores bruttotrup er udtryk for den store bredde, der er i dansk herrehåndbold. Vores klubber er dygtige til at udvikle nye talenter, og samtidig har vi masser af rutine at trække på. Det tegner spændende for EM, siger landstræner Nikolaj Jacobsen.

    I truppen er blandt andet Mikkel Hansen, Niklas Landin, Mathias Gidsel og Simon Pytlick, som ellers for få uger siden pådrog sig en skade. Du kan se hele truppen her.

    Den endelige trup udtages først i midten af december, skriver Dansk Håndbold.

  34. 10 personer anholdt i aktion om dokumentfalsk ved indfødsretsprøver

    Fyns Politi anholdt i går 10 personer i en aktion. Alle er sigtet for kvalificeret dokumentfalsk, skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

    Otte er blevet løsladt, men Fyens Politi oplyser, at to af de sigtede - en 59-årig mand fra Odense kommune og en 43-årig kvinde fra Vejle kommune - fremstilles i grundlovsforhør ved retten i Odense klokken 13.15.

    Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) blev i sidste uge orienteret om mistanke om snyd ved de indfødsretsprøver, der blev afholdt i går.

    Det skulle foregå ved, at der møder personer op med forfalskede identifikationspapirer og tager prøven i en tilmeldt ansøgers navn mod betaling.

  35. Internationalt efterlyst mand varetægtsfængslet i Aarhus for drab i Bulgarien

    En 30-årig bulgarsk mand blev i morges varetægtsfængslet i Aarhus.

    De bulgarske myndigheder mistænker ham for at have begået et drab i Bulgarien 20. juli, fremgår det af Østjyllands Politis døgnrapport.

    Siden drabet har manden været internationalt efterlyst, og politikredsen fandt ham i går på en adresse på Djursland.

    Manden er blevet varetægtsfængslet frem til 22. december. På et senere tidspunkt skal Retten i Aarhus vurdere, om han kan udleveres til hjemlandet.

  36. Vi tager et tilbageblik på, hvad der er sket efter tre af de tidligere "Kontant"-programmer.

  37. Efterforskning af stor motorvejsulykke sidste år er afsluttet

    Ingen kan stilles til ansvar i en straffesag for en større trafikulykke på motorvejen E45 ved Fårup i sidste år.

    To mænd mistede livet i ulykken, som skete 15. december. Et større antal køretøjer var involveret.

    Specialanklager Morten Sønderby udtaler i en pressemeddelelse, at det ikke har været muligt at fastlægge en klar årsag til ulykken.

    Men politiet vurderer, at ulykken var forårsaget af dårligt vejr.

    De pårørende til de omkomne er blevet orienteret om udfaldet af politiets efterforskning, lyder det i meddelelsen.

  38. I den nye forligstekst erstattes akutlægebilerne i Grenaa, Ringkøbing og Lemvig med akutbiler bemandet med paramedicinere.

  39. Aarhus-busserne triller igen efter kaotisk morgen

    Alle bybusser i Aarhus holdt stille i morges efter massivt snefald i hele Østjylland.

    Busserne kørte i garage efter flere af dem var kørt i stå på især bakker og skovområder.

    Men nu gør de forsøget igen. Klokken 11.30 er alle busser fra AarBus tilbage på de sneklædte veje.

    - Vi prøver igen, og vi gør vores bedste, men tidsplanerne kan vi ikke love at overholde, siger direktør Hans Jørgen Østergaard.

    Ifølge direktøren har der været store snemængder på stationer og vendepladser, der har gjort buskørslen umulig.

  40. FCK og Brøndby straffes begge for derbyforseelser

    Både FC København og Brøndby skal punge 150.000 kroner ud for tilskuerforseelser begået i forbindelse med klubbernes seneste derby i Parken 12. november.

    Desuden får FCK lukket det såkaldte capo-tårn i forbindelse med årets sidste hjemmekamp i Superligaen mod AGF på søndag, fremgår det af sagsarkivet hos Fodboldens Disciplinærinstans.

    Sanktionerne skyldes blandt andet, at der blev "antændt massiv røg" fra FCK's fans, hvilket resulterede i en kampudsættelse på mere end otte minutter.

    Ifølge dommerens indberetning blev der antændt 39 stykker pyroteknik fra hjemmeholdets tilskuerafsnit.

    Fra Brøndbys afsnit har dommeren indberettet 74 af slagsen. Desuden blev der kastet øl på banen fra Brøndbys afsnit i forbindelse med et hjørnespark samt cirka ti mønter.

    FCK er nu oppe på 19 indberetninger de seneste 12 måneder. Brøndby er oppe syv i samme periode.

  41. På Falster, Møn og Sydsjælland er der faldet den største mængde sne i fem år.

  42. Minister indkalder Dansk Ride Forbund til møde efter TV2-dokumentar

    Fødevareminister Jacob Jensen (V) har indkaldt Dansk Ride Forbund til en snak efter en dokumentar, der viser kontroversielle træningsmetoder på et dressur-træningscenter, som ejes af Andreas Helgstrand. (Foto: © Constantin Zinn, Ritzau Scanpix)

    Dansk Ride Forbund er blevet indkaldt til et møde med fødevareminister Jacob Jensen (V) på baggrund af TV2's dokumentar 'Hestemilliardærens hemmeligheder', der udkom i sidste uge.

    Dokumentaren påviste ved hjælp af skjult kamera, hvordan heste på Helgstrand Dressage, der ejes af dressurrytteren Andreas Helgstrand, blev behandlet dårligt.

    - Jeg er blevet meget berørt af sagen - og det kan jeg godt forstå, at andre også er blevet. Dyr skal behandles ordentligt, siger Jacob Jensen ifølge Ritzau.

    Derfor ønsker ministeren at høre, hvad forbundet tænker om de træningsmetoder, der fremgår.

    - Og derudover for at tage en drøftelse om, hvorvidt overtrædelser af dyrevelfærdslovgivningen kan håndhæves og sanktioneres hårdere, siger Jacob Jensen.

    Dokumentaren førte onsdag til, at Andreas Helgstrand blev udelukket fra landsholdsaktiviteter i hele 2024. Dermed misser han OL i Paris næste år.

  43. Nibe Festival annoncerer tre store danske navne

    "Niiiiiiiiiibeeeeeeeeee, smid de hænder i det vejr"

    Sådan kommer det forhåbentlig til at lyde fra Rasmus Seebach, når Nibe Festival løber af stablen 3 til 6. juli 2024.

    Datoen på Rasmus Seebachs koncert i Nibe frigives inden dagsbilletter sættes til salg 5. december.

    Saint Clara, der er en af tidens største danske sangerinder gæster også festivalen, der er Nordjyllands største. Hun udgav i sidste uge nummeret 'Boys Don´t Cry', som er dedikeret til hendes fætter, Hugo Helmig.

    Nordvestjyske Jonah Blacksmith spiller på Stor Scene.

  44. Onsdag var elforbruget det højeste i flere år

    Da kulden i går for alvor satte ind herhjemme, røg elforbruget i vejret.

    Faktisk brugte vi mere strøm på ét døgn, end vi har gjort, siden krigen i Ukraine begyndte.

    Hele 127,9 gigawatttimer lød det samlede strømforbrug på ifølge Kristian Rune Poulsen, der er chefkonsulent hos Green Power Denmark.

    Han forklarer, at energikrisen sidste år har fået mange til at skrotte gasfyret og skifte det ud med en eldrevet varmepumpe.

    Samtidig er der også flere fjernvarmeværker, som har skiftet gasturbiner ud med store varmepumper. Derfor stiger elforbruget, når vi skruer op for varmen derhjemme.

    - Men det er positivt på den måde, at vi ikke bruger alle mulige andre brændsler som blandt andet gas, der var den helt store skurk sidste år, siger Kristian Rune Poulsen til Ritzau.

  45. Partiet vil fremsætte lovforslag. Flertal i Folketinget bakker op.

  46. Topministre og kong Charles tager hver deres privatjet til klimakonference i Dubai

    Briternes toptrio ved klimakonferencen COP28 får plads til at boltre sig på turen til Dubai.

    Både premierminister Rishi Sunak, udenrigsminister David Cameron og kong Charles flyver i hver deres private jetfly til mødet, som begynder i dag, skriver The Independent.

    Og det har fået en del hårde ord med på vejen fra oppositionen, der beskylder toprepræsentanterne for klimahykleri.

    Imens udtaler Rishi Sunaks talsperson ifølge det britiske medie:

    - Vi er ikke imod at flyve. Vi ønsker ikke at begrænse offentligheden i at gøre det, og det er vigtigt, at Storbritannien har stærk britisk tilstedeværelse ved COP28.

  47. Flere end tusind bilister har ringet efter hjælp under morgenens frostvejr

    Telefonen har kimet siden i morges hos Falck, der har haft travlt med at hjælpe bilister, som har været sat ud af spil på grund af frost eller sne.

    Man har i alt håndteret 350 sager siden midnat, siger Gert Elgaard Larsen, der er driftschef hos Falck, omkring klokken ti til Ritzau.

    Hos SOS Dansk Autohjælp har der været over 750 sager i dag.

    I begge tilfælde er det cirka dobbelt så mange som på en almindelig morgen.

    - Sagerne har været fordelt ud over hele landet, men særligt i det sydsjællandske og i Nordjylland, hvor der har været sne, har vi haft ekstra travlt, lyder det.

  48. Morten Olsen er færdig i GOG, melder klubben.

Mere fra dr.dk