Fodboldhold fra Ærø kom i forlænget spilletid og missede den sidste færge hjem
Det kan nogle gange give alternative udfordringer at bo på en ø.
Det måtte et fodboldhold fra Ærø sande, da de torsdag aften havde mødt vestjyske Sædding/Guldager i DBU's landspokalturnering.
Opgøret endte nemlig i forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence.
Og derfor kunne ærøboerne ikke nå den sidste færge hjem til øen, fortæller Peter Sylvestersen, der er anfører for Ærø-holdet Marstal/Rise.
- Jeg endte med at gå ned i bussen for at sove sammen med nogle af lokale tilskuere, som også var strandet, siger han.
Oven i købet endte Marstal/Rise med at tabe pokalopgøret til Sædding/Guldager.