
Fyr & Flamme har netop vundet dansk Melodi Grand Prix med sangen 'Øve os på hinanden', der er skrevet af duoens ene halvdel, Laurits Emanuel.
Når vinderduoen til maj skal til Eurovision Song Contest i Holland, bliver sangen fortsat fremført på dansk. Det bekræfter Fyr & Flamme umiddelbart efter sejren.
- Det er en sang, der er lavet efter nogle skandinaviske traditioner. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan vi skulle kunne oversætte den. Så vi holder fast i det danske, siger duoens andet medlem, Jesper Groth, til DR.
Det er første gang siden 1997, hvor Kølig Kaj sang 'Stemmen i mit liv', at en sang bliver sunget 100 procent på dansk i den internationale konkurrence.